Liv og Kærlighed - 1D

16 årige April er syg med kræft, og ingen tror på hun klarer den. Hendes største ønske er at får lov til at møde de fem drenge fra bandet One Direction. Men hvad sker der når One Direction lige pludselig hører om denne her syge pige, og en verdenskendt dreng, får følelser for en dødsyg pige?

48Likes
105Kommentarer
6270Visninger
AA

6. Forelsket?? Nej Vel!?

Harrys synsvinkel:

 

Hun lagde sig ned, og lukkede øjnene. "goodnight beautiful" sagde jeg. Jeg mente det. Hun var smuk og speciel på sin egen måde. Der var et eller andet over hende, da hun havde krammet mig og beroliget mig. Hun var så syg, og alligevel tænkte hun slet ikke på sig selv.

"hey, can we just talk?" det var Louis. Jeg nikkede, og de andre drenge fulgte med. "Harry are you falling for April?" spurgte Niall. Jeg skulle til at ryste på hovedet, men noget fik mig til at stoppe. Hun var noget helt særligt. Hun var sød og smuk. Var jeg ved at falde for hende? Det kunne jeg ikke være! Hun var jo syg, det sidste hun havde brug for var en eller anden skør popstjerne. Hun var jo også fra Danmark. Det sidste vi begge havde brug for var en der boede så langt væk. Jeg kunne ikke falde for hende! Jeg rystede på hovedet. "are you sure?" spurgte Zayn. Jeg nikkede. "alright, but just know that nomatter what happens, we're here for you!" sagde Louis. Jeg nikkede. "thanks guys" sagde jeg, og vi gik ind på hendes værelse igen. 

"is everything ok?" spurgte Aprils mor. Vi nikkede alle sammen. "can I ask you a question?" spurgte jeg hende. Hun nikkede. "how do you pull through? I mean, it's got to be hard to be in the middle of all this." spurgte jeg. Jeg var bange for hvad hun ville svare. Hun smilede et lille smil. "When April first got sick, she started to cut, and once she tried to commit suicide. We thought that the disease was the worse, but it wasn't. The worst part of all this is to see her suffer, but she is so strong. Stronger than any of us, so I just got to hope and let her body do the rest" svarede hun med tårer i øjnene. Vi nikkede alle sammen. "we're all sorry that all this has happened to you and your family" sagde Liam. Hun nikkede. "not to be rude or anything, but you have already been here for two days, when are you planning to go back to London?" spurgte hun. Jeg kom til at tænke på at vi skulle hjem igen på et tidspunkt. Det havde jeg slet ikke tænkt på. "we don't know to be honest with you. We have some time of the next few weeks so we got the time" svarede Louis. Hun nikkede. "where do you live?" spurgte hun os. "we live at a hotel not that far away from here" svarede Zayn. "why don't you go over there and get some sleep? It isn't that nice to sleep here. Believe me I know" sagde hun. Vi nikkede alle sammen. Det var måske en meget god idé. Nu hvor jeg tænkte over det, var jeg faktisk også meget træt. 

 

4 timer senere...

Aprils synsvinkel:

 

Jeg vågnede efter et par timer. Jeg kiggede rundt i rummet. Der var helt tomt. Min far kom ind af døren da jeg var blevet sådan nogen lunde mig selv. "hey prinsesse, hvad så?" spurgte han med et smil. Min far var den der havde taget pænest på alt det her, i hvert fald af mine forældre. "ikke så meget. Hvor mor og Viktor?" spurgte jeg. "de er lige taget hjem lidt, jeg var lige nede og sige farvel. Viktor skal hjem og sove, så jeg tager nattevagten her hos dig" sagde han med et smil. Jeg nikkede. Viktor var jo nødt til at få noget ordentlig søvn, så min mor og far skiftedes om at være hjemme og sove med ham. Så kunne de også få noget ordentlig søvn. "hvor er drengene?" spurgte jeg min far stille. Han smilede. "bare roligt, de er ikke taget hjem. De er taget over på deres hotel, mor synes at de skulle have noget ordentlig søvn" forklarede han. Jeg nikkede. Det skulle de selvfølgelig også, jeg havde bare lige været bange for at de var taget hjem igen. 

"så er der mad smukke April" sagde Anna, og kom ind med maden. Det var næsten det samme hver dag, så der var ikke noget jeg ikke havde smagt før. Jeg begyndte at spise. Jeg var ikke særlig sulten, men det var jeg aldrig, det var endnu en bivirkning af kemoen. Jeg fik hurtigt spist mig mæt, og skubbede resten over til min far. Han skulle jo også have noget og spise. Han begyndte at spise. Jeg sad bare og så på ham. Sådan var vi meget min far og mig. Jeg var nok lidt fars pige. 

"hvad tænker du på prinsesse?" spurgte han, da han var færdig med at spise. "ikke så meget. Mere hvornår jeg har min næste prøve, jeg kan ikke huske det" sagde jeg. Han nikkede. "det er vidst en gang i næste uge" sagde han, og jeg nikkede. Det passede meget godt.

Min far tændte for fjernsynet. Der var CSI. Det var en af familiens yndlingsserier. Vi elskede den bare, og Greg Sanders er jo også liiidt lækker.

Jeg faldt i søvn lige efter de havde fanget morderen. Det sidste jeg kan huske er at min far kyssede mig på panden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...