Liv og Kærlighed - 1D

16 årige April er syg med kræft, og ingen tror på hun klarer den. Hendes største ønske er at får lov til at møde de fem drenge fra bandet One Direction. Men hvad sker der når One Direction lige pludselig hører om denne her syge pige, og en verdenskendt dreng, får følelser for en dødsyg pige?

48Likes
105Kommentarer
6268Visninger
AA

11. Daten

Et par dage senere...

 

De sidste par dage havde jeg ikke kunne snakke. Men nu var min stemme ved at komme igen, hvilket jeg var helt vildt glad for, for Harry havde sagt vi først skulle på vores "date" når jeg kunne snakke igen. Han ville gerne kunne føre en samtale med mig i stedet for et stykke papir. Vores date skulle være lidt anderledes end de fleste andre dates. Vores date ville nemlig foregå på mit værelse på hospitalet. Dog havde Harry bestilt noget andet end hospitalsmaden til aftensmad.

"skat vi tager afsted nu. Vi har aftalt med Harry at jeg er tilbage klokken elleve" sagde min mor. Jeg nikkede. Jeg var megaspændt. Jeg skulle være alene med Harry Styles og spise middag. Jeg måtte passe på at jeg ikke overreagerede og besvimede, især når han var herinde.

Der ville gå cirka en time fra mine forældre var taget afsted til Harry ville komme. Han skulle lige et eller andet hemmeligt. Indtil da, skulle Anna være hos mig. Det var hendes fridag, men hun havde straks sagt ja da mine forældre havde spurgt om hun ville "passe" mig. Hun var virkelig blevet som en søster for mig.

Anna kom ind på værelset. "hvad så smukke" spurgte hun. "ikke så meget, kun det samme som altid" svarede jeg med et smil. "er du spændt?" spurgte hun. Jeg nikkede spændt. Hun grinte. "du fortjener det søde, bare han behandler dig ordentligt" sagde hun. Jeg smilede. "tak storesøster" sagde jeg grinende og hun grinede tilbage. Hun tog min hånd og klemte den blidt.

"tak fordi du gider være her" sagde jeg efter lidt stilhed. Ikke en akavet stilhed, men en behagelig stilhed. "det var da så lidt smukke. Dine forældre skulle have lidt alenetid, og det fortjener de efter alt dette" sagde hun. Jeg nikkede for hun havde ret. Mine forældre havde ofret alt for mig og Viktor efter jeg var blevet syg. De havde helt glemt sig selv.

 

1 time senere...

 

Harry trådte ind ad døren, og Anna gik ud. Han var fint klædt, men stadig ikke for fin. Han havde noget a la det man altid ser ham i. Han så fantastisk ud. Jeg havde bare mit sædvanlige hospitalstøj på. Han hev en buket røde roser frem. Jeg rødmede. "hello beautiful" sagde han med sin sexede stemme. Jeg rødmede igen, og han kyssede mig blidt på kinden. Maskinerne gik selvfølgelig i gang med det samme. Han grinede let. Jeg rødmede, det var allerede tredje gang på to minutter. Det skulle nok blive en sjov aften. 

"how has your day been?" spurgte han. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Det fik ham til at kigge underligt på mig, men han smilede også på samme tid. "you have a wonderful laugh, but why are you laughing?" spurgte han. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. "well, my day has been like every other day lately. Just been laying here. But of course, you never know who might passes you door" sagde jeg med et smil. Det fik ham til at grine. Han nikkede smilende. "you got me on that one" sagde han. "how has your day been?" spurgte jeg så. "it has been long. I just wanted to get over here" sagde han ærligt. Jeg rødmede smilende.

Maden kom ind og vi begyndte at spise. Det var lækkert, men igen ødelagde kemoen lidt, for den gjorde at jeg ikke kunne spise så meget. 

Da vi var færdige sad vi bare og snakkede videre. Jeg lærte ham endnu bedre at kende, så nogle sider jeg aldrig havde troet jeg skulle få lov at se. Han var bare så hudløst ærlig.

 

Klokken var ved at blive elleve, og han så lidt ud som om han sad og havde et indre skænderi med sig selv. Man kunne se det i hans øjne. "are you okay?" spurgte jeg. Han nikkede, og så pludselig ud som om han havde truffet en beslutning. "can you do something for me?" spurgte han. Jeg nikkede. "just, sit still, don't move" sagde han imens han rykkede sit hoved tættere på mit. Jeg nikkede endnu en gang, og mærkede så han bløde læber på mine. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...