Call Me Maybe {JDB & 1D}

Isabella og hendes veninder indgår et væddemål. Isabella skal blive kærester med Zayn Malik fra One Direction og de skal være sammen i en uge. Isabella går straks ind i væddemålet, men det er sværere end hun troede... Justin Bieber har også indgået et væddemål, han skal forhindre Isabella i at vinde hendes væddemål. Hvad kan der ske, når de begge vil vinde? Og er 1D bare en brik i puslespillet?
Jeg har ændret titlen fra Lie, Kiss, Slap, Leave til Call Me Maybe. Men det er stadig den samme historie, men jeg synes den nye titel passer bedre:)

58Likes
88Kommentarer
9652Visninger
AA

20. Happy ending vs. Unhappy ending [Isabella's synsvinkel & Justin's synsvinkel]

[Isabella]

"Hvordan kunne du vide, at jeg elskede de to sange?" spurgte jeg og puttede mig ind til Zayn. Jeg var træt, drengene havde skulle skrive autografer på min skole, og de havde ikke været helt stille.

"Man kender vel sin kæreste" smilede ham og kyssede mig på panden. Jeg så op på ham og spidsede læberne. Han lænede sig ned og kyssede mig på munden. "Jeg elsker dig"

"Jeg elsker også dig" erklærede jeg og flettede fingre med ham. Jeg elskede ham virkelig, af hele mit hjerte. Tænk engang, for fem uger siden havde jeg ingen idé om at mit liv ville tage sådan en, hvad skulle man kalde det, underlig drejning. Jeg havde været på to dates med Justin Bieber, næsten kysset med ham. Mødt Zayn Malik, kysset ham, været på date med ham, mødt resten af bandet, de havde spillet koncert på min skole og vigtigst af alt: jeg havde fået en kæreste. Og ikke bare en hvilken som helst kæreste, verdens dejlige kæreste, Zayn Malik. "Jeg elsker når du kalder mig for din kæreste"

"Hvorfor det?" spurgte han.

"Fordi, det betyder, at jeg er din, og det er lige præcis, hvad jeg gerne vil være"

"Du sød"

"Du sødere"

"Du sødest" grinede han og kyssede mig igen. Den kunne jeg ikke komme udenom, han endte med det sidste ord. Mit liv havde taget en drejning, der forandrede det for evigt, men det gjorde ikke noget. Jeg kunne godt lide den drejning det havde taget, det var den rigtige vej.

 

[Justin]

Jeg tabte mit væddemål. Isabella var kærester med Zayn Malik, og jeg kunne ikke ændre noget. Jeg ønskede hende så forfærdeligt, men der var ikke noget jeg kunne gøre...

Jeg kunne ikke få mig selv til at gøre noget. Jeg kunne såre hende, hvis jeg gjorde ham noget ond. Zayn Malik, jeg brød mig ikke om ham. Det var ikke så jeg hadede ham. Eller, gjorde jeg? Hvis han ikke havde mødt hende, så havde jeg vundet, jeg havde forhindret hende i at vinde sit væddemål og jeg havde vundet hende. Var hun en pris, man kunne vinde? Jeg mener, var det hvad det hele gik ud på? At vinde hende, var det målet? Var hun, smukke Isabella, som en præmie. Og den der havde vundet var den bedste. Nej! Det kunne det ikke være! Zayn havde vundet, og han var ikke den bedste!

"Justin, let it go" sagde Ryan, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på hende. Dag ud, dag ind var hun i mine tanker. Jeg ønskede at få hende. Jeg var som et rovdyr, på jagt efter mit bytte. Om jeg så måtte dræbe alle der kom i vejen, så måtte jeg det, for at få hende. Hvad tænkte jeg dog på?! Jeg ville gøre hendes kæreste fortræd! Jeg var villig til at såre hende, bare for at få hende!

"Kom nu, mand! Det er din tur" mindede Chaz mig om og smed et joystick over til mig. Jeg så op på skærmen, Call Of Duty kørte. Jeg kunne se en mand foran mig, han stod med ryggen til. Jeg trykkede på knapperne, sneg mig helt tæt på ham og jeg kvalte ham. Jeg skød ham bag efter og gik videre. Spillet vakte noget i mig. Noget, jeg ikke kunne beskrive. Jægeren kom op i mig og jeg gik videre, i spillet. Jeg dræbte en masse mennesker, blodet sprøjtede. Jeg kom hen til en sorthåret en, som mindede mig om ham. Zayn Malik...

"Dræb ham, inden han dræber dig! Hvorfor tøver du?" udbrød Chaz og jeg trykkede på aftrækkeren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...