The Writer

Lucy bor i den lille by Oaklore sammen med sin mor. Lucy er som alle andre teenagere der gerne vil accepteres og finde kærligheden.
Da der en dag er en der flytter ind i det gamle Moore-Hus, møder Lucy Nathan. Nathan er smuk og perfekt til alt, hvad han gør, men da Lucy møder Nathan begynder der, at ske underlige ting i den lille by. Folk forsvinder eller bliver myrdet under mystiske omstændigheder. Der udover står Lucy med et valg som kun hun kan træffe... Nemlig, hvor langt hun vil gå for kærligheden.
*Resumeet bliver måske skrevet om en gang* ^-^

18Likes
24Kommentarer
3826Visninger
AA

1. Prolog

Træerne bøjede sig let for den kolde vind der trak sneen med sig hen over jorden.  Der var kun et fint lag sne, ikke engang et enkelt gram jord, ikke engang et blad var der. Træerne var tomme og lignede nogle der var døde for flere år siden. De lignede dem, man så ofte så i gyser film eller på kirkegårde.

Jeg trak huen længere ned over ørerne og slog armene om mig selv for, at holde varmen bedre. En krages skrig lød og jeg så straks op. Himlen var grå og virkede uendelig, der var kun nogle få områder, hvor gråhvide skyer havde sneget sig ind, himlen var dog ikke så uendelig som man troede.

Jeg savnede varmen og solen. Det hele virkede så trist med kun kulde og sne også bare gråt vejr i det hele taget.

Jeg sukkede opgivende da der blev lagt en arm om skuldrene på mig.

"Lad os tage hjem," sagde Renee, min mor. Hun smilte svagt og lagde de hvide roser fra sig. Hvis ikke det havde været for de grønne stilke, ville roserne have faldet i et med den hvide jord.

Vi gik i takt hen ad stien der var blevet ryddet, mens stilheden blandede sig med vinden. Hver eneste gang jeg forlod kirkegården var der altid et eller ubehageligt der ramte mig som om, man blev holdt under vand.

Jeg kastede et blik tilbage mod stenene der stod med et lag sne på dem. 

Roserne vi havde efterladt bevægede sig svagt, da et blad rev sig løst...

Hurtigt satte jeg mig ind i bilen og tog selen på. Sneen havde allerede lagt sig op ad forruden, det gjorde det ikke specielt bedre, da det var med til, at køle bilen ned som allerede var kold i forvejen.

Vi trillede hurtigt afsted ud på vejen, hvor vi kun så få biler køre forbi. Jeg samlede frakken tættere sammen omkring mig, da min mobil brummede i lommen på mig.

Hurtigt fandt jeg den frem og lod blikket glide hen over teksten:

Ses vi i morgen?

- Annie

Jeg svarede hurtigt på beskeden og stoppede igen mobilen ned i lommen. Annie var min bedste veninde, en af dem som jeg havde holdt fast i siden folkeskolen. Hun vidste godt, at jeg skulle besøge min far på kirkegården, det var derfor hun skrev. Hun skrev altid når jeg skulle besøge graven, som frygtede hun jeg ville få et sammenbrud eller noget. 

Det ville være latterligt, at få et sammenbrud nu og her... Nok når det var 3 år siden, at han døde.

Jeg sukkede og lukkede øjnene et kort øjeblik, da jeg pludselig så bevægelse bag mine øjenlåg. Jeg slog øjnene op og så vi var kommet ind i byen igen.

Mit blik faldt straks på det gamle Moore-hus. Det havde stået tomt i jeg ved ikke, hvor mange år nu. Efter Moore-parret var blevet blevet brutalt myrdet af deres egne børn, var der ingen der ville bo der. Jeg forstod dem godt, jeg ville heller ikke bo der. Mr. og mrs. Moore var blevet hukket til ukendelighed med en økse og deres børn havde derefter hængt dem selv i dagligstuen... 4 mennesker var døde det sted... Men alligevel, var der et eller andet over det, der vækkede min interesse...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...