A Bloody Love {BTOB}

Fem piger er ikke helt normale. De er nemlig vampyrer. En dag bestemmer de sig for at lave endnu en vampyr. De har valgt hende på grund af hendes utrolige kræfter. Men det er ikke helt nemt at styrer verdens stærkeste vampyr. Især ikke når hun tørster efter blod. En bestemt persons blod. Men hvorfor er hans blod så tiltrækkende? Og kan de kommer til at styrer hende, eller vil alting bare gå galt?
(Bliver opdateret Mandag, Onsdag og Fredag)

13Likes
27Kommentarer
1574Visninger
AA

3. Virkelig?

Pludselig mærkede jeg vreden. Mine øjne. De var forkerte! Og det var helt sikkert hende der Amys skyld! Jeg vendte mig vredt mod hende, mens en forfærdelig hvæsen steg op af min hals. Den dryppede næsten af vrede. Mit blik ramte Amys. Hendes øjne var spærret op i rædsel, og hun tog et forsigtig skridt bagud.

"Det er din skyld." snerrede jeg, mens jeg tog et skridt hen mod hende. Hun begyndte at ryste ivrigt på hovedet, mens hun kiggede omkring sig efter en redning. Men hun opdagede hurtigt at der ikke var nogen. Jeg sprang hen mod hende, men pludselig var der en stenmur foran mig. Jeg snerrede irriteret, og hamrede min knyttede næve ind i den. Den faldt sammen som var det pindebrænde.

"Hun... hun ødelagde min mur!" gispede Amy, og løftede så armene op foran sig. Pludselig begyndte en glødende kugle af ild at forme sig. Jeg gik et skridt tættere på hende, mens jeg kneb mine øjne sammen, og krængede endnu en gang min overlæbe op, og hvæssede.

"Et skridt nærmere, og jeg kaster den!" sagde hun med en rystende stemme. Jeg smilede et skævt smil, mens jeg trådte endnu et skridt hen mod hende. Hun spærrede sine øjne op, og skulle lige til at kaste den, hvis det ikke var fordi en pige pludselig skreg. Ildkuglen forsvandt ud af Amys hænder, og hun kiggede over min skulder. Jeg fulgte hendes blik, og så pigen med det sorte og røde hår. Hvad var det nu hun hed? Suimin? Hun stod og kiggede vredt på Amy, og pludselig stod hun ved siden af hende. Jeg blinkede chokeret. Jeg havde slet ikke set hende bevæge sig.

"Hvad er det du laver?! Vi har BRUG for hende! Du kan ikke bare skade hende!" sagde Suimin, mens hun så vredt på Amy, som åbnede og lukkede undrende sin mund. Jeg kiggede over Suimin, og på Amy. Hendes blik hvilede ikke længere på mig, men kun på Suimin. Amy åbnede munden, og skulle lige til at sige noget, men nåede det ikke før jeg kastede hende ind i væggen.

"Nej! Stop!" sagde en rystende stemme. Jeg stoppede undrende op, og kiggede endnu en gang på en yngre pige. Jeg kunne svagt huske hende. Men fra hvor? Pludselig løb alting igennem mit hoved. Fra den aften hvor de havde været i mit køkken. Stemmerne. Det smadrede glas. Planterne. Og bidet. Som Amy havde givet mig.

Endnu en gang kom jeg i tanke om noget. Det var fra efter jeg var vågnet. Da jeg havde kigget mig i spejlet. Det lille røde mærke ved min hals. Jeg skyndte mig hen til spejlet, og drejede min hals. Der var det. Og det var ikke alene. For lige ved siden af var et helt ens bid. Fra skarpe tænder. Jeg kom til at tænke på hvad der var sket. Mig der kastede mig op på et skab uden besvær, snerren og hvæsen. Den lyse hud og de rødlige læber.

Jeg mødte mine øjne. De kul sorte øjne. Pludselig fik jeg en syg idé. Jeg rystede på hovedet. Nej det kunne ikke ske. Det var ingenting. Jeg skulle lige til at flytte mig fra spejlet, men det var som om jeg var frosset til jorden. Jeg kastede endnu en gang et blik mod spejlet, og sukkede. Så løftede jeg min hånd, og skubbede min overlæbe op. Og der sad de. To kridthvide, og knivskarpe hugtænder.

"Ja den er god nok. Du ER vampyr." sagde en stemme bag mig. Jeg vendte mig om, og mødte en anden pige. Hende der havde smadret glasset. Una.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...