A Bloody Love {BTOB}

Fem piger er ikke helt normale. De er nemlig vampyrer. En dag bestemmer de sig for at lave endnu en vampyr. De har valgt hende på grund af hendes utrolige kræfter. Men det er ikke helt nemt at styrer verdens stærkeste vampyr. Især ikke når hun tørster efter blod. En bestemt persons blod. Men hvorfor er hans blod så tiltrækkende? Og kan de kommer til at styrer hende, eller vil alting bare gå galt? (Bliver opdateret Mandag, Onsdag og Fredag)

13Likes
27Kommentarer
1470Visninger
AA

1. Prolog.

Hold da op hvor jeg kedede mig. Der var jo intet at lave. Ud over at stirre lige ud i luften. Og det var vel ikke at lave noget, var det? Jeg lænede mit hoved mod min hånd, mens jeg sukkede træt.

"Mon der snart sker noget?" mumlede jeg lavt til mig selv. Bare man kunne få noget til at ske ved tankens kræft. Men det havde jeg prøvet, og det virkede tydeligvis ikke. Eller gjorde det? For pludselig kunne jeg hører en dør åbne i huset. Jeg kiggede straks op, og lyttede stille til alle lydende.

"Er her nogen?" råbte jeg, inden jeg rejste mig op og gik ned af trappen.

"Shhy! Vær nu stille! Hun må ikke hører os! Una! Sæt det glas fra dig! Jo! Jeg er ældst, jeg bestemmer! Sæt det så!" hviskede en irriteret stemme. Jeg kunne hører nogle lyde inde fra køkkenet, plus lyden af et glas som gik i stykker. Jeg sneg mig hen til døren og skubbede den lidt op.

"Hvad laver I her?" snerrede jeg vredt. De fire piger i mit køkken, kiggede straks chokeret op. De var alle utrolig smukke. Næsten helt overnaturligt smukke. Den ene stod lige foran et smadret glas. Hendes hår faldt ned over hendes ene øje, i en blød, sort bølge. Hendes øjne var store, i en grøn farve. Som smaragder.

En anden pige kiggede slet ikke på mig, men på sig selv i et sølvfad. Hendes hår var langt og en smule krøllet. Hendes øjne var samme farve som sne. Næsten helt hvide.

Den tredje pige stod og kiggede ned på sine hænder. Hendes hår var rødt, som når solen var på vej nede. Hendes øjne var grå, og gemt under et par briller.

Den sidste pige så ud til at være yngst. Hendes øjne var blå, som vand. Hendes tynde hår var brunt, og fik en gylden farve af lyset. Især da hun sprang ned og lagde sig fladt på gulvet, mens hun gemte sig under sine arme, så hendes hår næsten ud til at være af guld.

"Se nu hvad i har gjort! Det er også din skyld Una! Nå, men så gør vi det da bare nu. Vi skal også hjem til Suimin." sagde pigen som kiggede på sit eget spejlbillede. Så lagde hun sølvfadet ned, lagde hovedet en smule på skrå, og pludselig blev mine arme holdt fast af nogle rødder. Jeg spærrede mine øjne op i chok.

"Hvad fa..." begyndte jeg, men kom ikke videre, før pigens mund lagde mod min hals, og en forfærdelig smerte gik igennem min krop. Efter det, blev alt sort.

Lige til jeg åbnede mine øjne igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...