Trust in World ~ Justin Bieber

Resumé'et er det første kapitel, da der ikke er plads til det her (:

6Likes
6Kommentarer
1459Visninger
AA

3. Irriterende tjener

Surmulende kiggede jeg ud af vinduet, imens jeg ventede på, at min tjener skulle komme med det vand, som jeg havde bedt om. Tænk at Usher valgte mig fra fremfor en eller anden tøs ved navn Senada eller hvad du nu var hun hed. Det er da enelig også et overdrivet grimt navn. Jeg ville aldrig give mit barn sådan et navn. Og hvem gidder overhoved hedde det med egen fri vilje? Og jeg kan da slet ikke forstå, at hun ikke har skiftet navn endnu! Et fustreret sukke kom over mine læber. Jeg kunne slet ikke klare tanken om aldrig mere, at skulle lave musik igen. Det var jo den ting der havde fyldt de fleste dage af mit liv. Musik var bare så mig. Altså jeg mener; hvem kan undværre selveste Justin Bieber? Det er jo mig vi taler om folkens!

På automatik vendte jeg hoved over mod døren, hvor tjeneren tideligere var gået ud af, da jeg hørte den knirke. En dame i starten i tyverne kom gående imod mig med mit glas vand. Jeg kiggede irriteret på hende. "Det tog lang tid hva'?!" min stemme var lige så irritabel som jeg følget mig. Hun gav mig vandet, og skulle til at svare. Men jeg fik hende stoppet ved, at holde min hånd op foran hendes ansigt. Jeg gad virkelig ikke høre endnu et dårligt forsøg på en undskyldning. Jeg tog en lille tår, men spyttede det hele ud igen i en regn af vand. Hårdt stillede jeg glasset på mit sofabordet, som også var lavet af glas. Det gav en høj lyd fra sig, og hvis jeg ikke havde været så sur, havde jeg nok holdt mig for ørene. Jeg kiggede på tjeneren, med dræber øjnene. "Hvad har jeg sagt vedrørende mit vand?!" spurgte jeg ophidset. "Jeg, jeg..." startede hun med en forsigtig og uskyldig stemme, men jeg stoppede hende igen. "Jeg gider ikke høre nogen undskyldning. Synes du ikke allerede jeg har lidt nok?" sagde i et hidsigt tonefald. "Nej, vent. Lad vær med at svare!" Jeg holdt hånden afvisende op mod hende, og kiggede fustreret ned i gulvet. Altså helt seriøst. kan man nu ikke engang få en god betjening i sit eget hjem?! De ved da at jeg kun vil have iskoldt vand, - så man kan se det dugger på ydersiden af glasset, - med citron smag. Er det for meget at forlange? Jeg kiggede op mod tjeneren. Hun er der åbenbaret stadig. Hvorfor er hun her stadig? Tror hun dette her er et eller andet cirkus? "Hva' står du og glor for? Synes du ikke du allerede har lavet for mange ulykker idag?' Det gav et set i hende. Det var først gået op for hende nu, at jeg kiggede på hende igen. Hun blev bare stående der, hvor hun helet tiden havde stået. Det irriterede mig, Gevaldigt faktisk. Nu kunne jeg ikke styre mig mere. Det var simpelt hen for meget! Jeg svingede min arm så den ramte ind i glasset. Jeg så den lande på gulvet, med en lys skinger lyd som kommer når glas smadres. "Og skal du ikke hente noget nyt vand til mig?!" sagde jeg, mens jeg lavede et 'kan-du-ikke-tænke'-blik. "Jo, jo..." sagde hun med en lille svag stemme, imens hun samlede glasskårende op, og skyndte sig væk. 

Jeg sukkede tungt, og satte føderene op på sofabordet. Hurtigt fik jeg fat i en pude, og lagde den bag min ryg, hvorefter jeg lænede mig tilbage, og slappede af - så meget jeg nu kunne. Jeg kan stadig ikke fatte Usher's valg. Det køre bare helet tiden rundt inde i mit hoved. Jeg kan bare ikke få det ud. Jeg må gøre et eller andet, så jeg kan lave musik igen. Det er jo ikke kun for min skyld, det er jo lige så meget for verdens skyld. Altså, hallo?! Verden ville jo være helt tom uden mig. Det ville bare være så trist! Problemet er bare det, at jeg ved ikke hvad og hvordan jeg skal gøre det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...