It rained that day (afsluttet)

Fan-fic af Dødsspillet -
Shay er en helt almindelig pige, hvis forældre blev myrdet af Præsident Obrien. Hun bor sammen med sine små søskende, tvillingeparret, Braed og April, og sin onkel. Gage er hendes bedste ven, og de tilbringer de fleste dage sammen. Måske føler han endda lidt mere end venskabeligt for hende, og måske ville det have udviklet sig. Det kunne det have gjort. Men nu fik det ingen mulighed.
Shay burde have været i stand til at se sine søskende vokse op, få en kæreste, sit eget liv, men det fik hun ikke lov til. I stedet blev hun udvalgt til det spil, folk fornøjede sig med.
Det spil, hvor der kun var en, der overlevede. Dødsspillet. Og hvad var chancen for, at det blev hende?

9Likes
13Kommentarer
1636Visninger
AA

1. Forord

Det burde have regnet den dag. Jeg mener, det er næsten en hån, at vejret er godt, den dag man får at vide, at man skal kæmpe til døden på åben tv-skærm. Det burde have været en regnfuld dag. Himlen skulle have været overstrået med mørke, truende skyer, og regnen burde falde i store, tykke stråler. Folk ville blive gennemblødte, når de stimlede sammen på det lille, slidte torv for at høre den forfærdelige besked. Der ville samles store regnpytter på brostenene, som ville blive blandet med tårer fra de familier, hvis sønner eller døtres navne blev udtrukket. Det burde regne en så trist dag.

Det gjorde det bare ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...