Jar of hearts

April er lige fyldt 18 år og er kærester med Harry Styles som er medlem af gruppen One Direction. Udover det er hun også bedste venner med Louis Tomlinson, et andet medlem af One Direction. Louis og April kender hinanden hjemme fra Doncaster.

-Kærlighed er indviklet, benhård, hjerteknusende og nogle gange forfærdelig, kan April klare det og hvad vil der ske?

Læs og find ud af det!

15Likes
24Kommentarer
2597Visninger
AA

6. Kap. 5

 

På et splitsekund kan alting ændres, man kan gå fra at føle det ene til at føle noget helt andet, og det er helt naturligt og menneskeligt. Det kan ikke kontrolleres, om du vil eller ej. Nogle gange er det skæbnen, nogle gange er det et tilfælde og andre gange er det et uheld. Følelser er og bliver ustyrlige, vilde, stærke og ikke mindst bindene. De kan være fantastiske og de kan være forfærdelige. Jeg tror i sidste ende at det er skæbnen, du vælger ikke, det gør den for dig. Om du så kan lide det eller ej.

”Tilgiv mig” hvisker han inden hans læber rammer mine. Kysset er lidenskabeligt, blidt, inderligt og fantastisk. Jeg bliver hevet med og kysser ham igen, jeg kan ikke styre mig selv. Jeg kan ikke trække i bremsen og stoppe det her, for det er så forkert. Men det føltes så rigtig. Det føltes som at have gået i mørke hele sit liv, og så pludselig se lyset. Det lys som altid har været lige foran en, men som man aldrig har lagt mærke til. Et lys som skal forblive, som skal lyse mere end noget andet. Og for at det skal ske, må man gøre lyset glad, give det hvad det vil. Men lyset kan blive for stærkt og så har du brug for mørket igen, men når du først har mistet mørket kommer det aldrig igen, lyset overstråler mørket og gemmer det væk for en. 

Jeg tænker ikke klart, hvad er det jeg laver? Louis er min bedste ven, Louis er Harrys bedste ven og Harry er min kæreste. Det her er forkert! Jeg skubber Louis bagover, rejser mig op og løber alt hvad jeg kan. Jeg efterlader Louis bag klippen, jeg efterlader min bedste ven, min bedste ven som lige har kysset mig. Min bedste ven som lige har vendt hele min verden om. Jeg drejer hovedet mens jeg løber og ser på Louis. Han sidder stadig ned, mens han ser efter mig. Jeg vender hovedet fremad.

Jeg løber ind i lobbyen på hotellet, op ad trappen, til højre, ned ad gangen og ind af døren. Harry sidder på sengen med min computer. Han ser overasket op da jeg kommer ind. Jeg er helt forpustet og jeg har meget svært ved at trække vejret normalt. ”April jeg er så ked af det!” siger Harry og rejser sig op. Jeg ryster på hovedet og trækker ham ind til et stort kram. Han ligger armene om mig og kysser mig i mit hår. Jeg trækker mig lidt ud og ser ham så i øjnene, men jeg kan ikke. Jeg er bange for at han gennemskuer mig. Jeg kysser ham og lukker mine øjne, han smiler i kysset og roder lidt i mit hår. Jeg kører mine fingre igennem hans bløde krøllede hår. Jeg trækker mig ud af kysset og hviler min pande mod hans. ”Jeg elsker dig højere end noget andet April” siger han. ”Jeg elsker også dig Harry” svarer jeg. ”Hvor er Louis” jeg går lidt væk fra ham og går hen imod badeværelset. ”Øhm, jeg tror han blev lidt på stranden” svarer jeg inden jeg lukker døren til badeværelset. Jeg ser mig i spejlet. Jeg er ved at brække mig over mig selv. Hvordan kunne jeg! Jeg elsker Harry så højt, jeg vil gøre alt for ham. Jeg vil gå igennem ild og vand for ham. Han betyder alt, han er alt. Han er hele min verden. Jeg tænder for vandhanen og plasker lidt vand i hovedet, måske hjælper det. Men det ændre selvfølgelig ikke det faktum at Louis har kysset mig. Jeg tager fat om håndtaget, men slipper det hurtigt igen da der lyder stemmer ude fra værelset. Louis og Harrys stemmer. Hvad hvis Louis siger det til Harry, selvfølgelig skal Harry vide det. Men ikke nu, det vil ødelægge alt. Jeg kan mærke jeg er ved at gå i panik, så jeg tager mig sammen og går ud fra badeværelset. Louis og Harry står overfor hinanden og ser på hinanden, men ser op da jeg sætter mig sengen og ser på dem. Louis åbner munde og skal til at sige noget, men lukker den hurtigt igen. Jeg kniber øjnene sammen og ser på Louis. ”Hvad er der med jer to?” spørger Harry og ler stille. Jeg ser overasket på Harry. ”Ikke noget” siger jeg hurtig og ser på Louis, men han undgår mit blik og ser ned. ”April, jeg kan ikke, det ved du godt” siger Louis. Jeg ved godt hvad han taler om. Han kan ikke holde det hemmeligt for Harry, for hans bedste ven. Jeg ser bedene på Louis, endelig ser han mig i øjnene. Jeg kan se hvor dårligt han har det, det er ikke til at holde ud. Jeg ville ønske jeg kunne tale med Louis alene lige nu, så jeg kunne få afklaret det hele. Men det kan jeg ikke, jeg står i lort til halsen. ”Jeg kan ikke Louis” siger jeg stille, jeg kan bare ikke få mig selv til at sige det. Jeg trækker mine ben op til mit bryst og hviler min hage på mine knæ. Jeg lukker alt ude, jeg hører intet af det Louis siger til Harry. Men jeg ser på Harry, hans ansigtsudtryk ændre sig fra forvirret til vred, såret, skuffet og så såret igen. Han siger ikke noget mens Louis forklarer ham hvad der er sket. Til sidst ser Harry på mig. ”Og hvad gjorde du?” spørger han sammenbidt. Min underlæbe skælver en smule, mine hænder ryster og jeg føler at hele rummet kommer tættere og tættere på mig. ”Jeg kyssede ham igen” svarer jeg. Harry kniber øjnene sammen og kører en hånd igennem sit hår. Jeg har lyst til at sige en masse ting til ham, men jeg kan ikke. Jeg vil gerne fortælle ham at jeg elsker ham, at han betyder alt, at han er den mest fantastiske person. Jeg kan bare ikke. ”Jeg kan ikke klare det her” siger Harry, tager sin jakke i hånden og går ud af værelset. Det går nogle sekunder før jeg opdager hvad der er sket. Jeg rejser mig hurtigt op og løber efter ham. Han er på vej ind i elevatoren da jeg kommer ud på gangen. ”Vent Harry!” råber jeg mens jeg løber hen til elevatoren. Dørene lukker og Harry forsvinder inden jeg når derhen. Jeg styrter ned af trappen som jeg gjorde tidligere. Da jeg er halvvejs nede af trappen vrider jeg om på min fod og snubler, jeg tumler ned af trappen. Da trappen endelig slutter og jeg falder ned af det sidste trin mærker jeg en ulidelig smerte i mine ribben og mit hoved. Jeg lukker øjnene og tager mig til hovedet, noget varmt strømmer ud fra min hovedbund. Jeg stønner halvkvalt af smerte og kniber øjnene endnu hårdere sammen. ”April!” lyder en bekymret velkendt stemme. Niall. Jeg bevæger mig ikke, jeg åbner ikke øjnene, jeg siger ikke noget, jeg bliver bare liggende. ”En eller anden ring efter en ambulance!” råber han. Jeg bliver mere træt for hvert sekund der går og til sidst er alting helt sort, det sidste jeg hører er Niall. ”April! April!” råber han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...