Wolf-Girl - Revenge 2#

Det hele føltes godt for tiden syntes Julie, som snart skal giftes med Andrew og de ser frem til et mere fredeligt liv fremover sammen deres søn Matt, men alting går jo aldrig som man selv ønsker det og snart må Julie og Andrew indse at farerne langt fra er ovre og snart må de stå sammen med de gode igen for at tage hævn og skabe retfærdighed

12Likes
17Kommentarer
2163Visninger
AA

4. Polterabend

Der var idag kun en uge til bryllupet, og jeg kunne mærke hvordan nervøsiteten brede sig i kroppen, alt var på plads og ingen havde meldt afbud til bryllupet endnu, vi havde inviteret alle dem der havde havde været med til, at kæmpe mod de onde i lysning. Et grimt minde i mine øjne, jeg havde været tæt på, at miste Andrew, hele mit liv, min kærlighed, mit alt! Dengang vi kæmpede mod de onde, vidste jeg ikke, at jeg var gravid, og tanken om, at jeg faktisk kunne have mistet Andrew og dermed skulle have opforsteret Matt alene, og at Matt aldrig ville have kendt sin far, gjorde mig dårlig. Jeg vidste, at Peter og mine forældre havde været der for mig, hvis det værste var sket. Men jeg ville ikke kunne fungere, jeg ved hvordan jeg skal vise Andrew, at han er mit livs kærlighed, men jeg ved at han ved det allerede.

 

Jeg var stadigvæk ikke kommet over, at Andrew havde købt en kæmpe og spritny gård til os. Han siger, at han ikke ved hvordan han skal bruge alle de penge, han arvede fra hans ekstrem rige onkel. Han har dog givet noget til velgørenhed, men der er stadigvæk masser af penge tilbage, Andrew er heldig, at han er alenebarn, jeg kan dog ikke forstå hvorfor han har arvet næsten alle pengene fra hans onkel, Andrews forældre har også fået en rimelig stor sjat penge, men Andrews onkel kunne vidst bedre lide Andrew. Andrew siger, at hans onkel ikke syntes han skulle være lærer, fordi man tjente ikke særlig mange penge på det, hans onkel tilbød ham ellers at betale for, at Andrew kunne gå på det dyreste college og få den bedste uddannelse. Men Andrew fulgte sin drøm om, at blive lærer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Klokken var ved, at nærme sig seks om aften, mine veninder kom og hentede mig, vi skulle på polterabend. Andrew var blevet hentet for en time siden, og nu sad jeg så der i sofaen overfor Peter og ventede på, at mine veninder skulle hente mig. Jeg havde ingen anelse om, hvad vi skulle. Men en ting var sikkert INGEN stripper, mine veninder ved hvordan jeg har det med sådan noget, sjovt nok havde Andrew det præcis på samme måde. Jeg kiggede igen op på klokken fem minutter i seks, jeg kunne høre en bil komme ned af grusvejen, så jeg gik ud og stilte mig på verandaen. Bilen stoppede og min trofate og bedste veninde sprang ud af bilen og løb mig i møde.

"PAAAAAAAAAARTYYYY!!" skreg hun inden hun omfavnede mig. Jeg grinte og vi gik hen til bilen, inde i bilen sad to af mine gode veninder, Kira og Meg. Jeg hilste pænt på dem, og spænte sikkerhedsselen. Hverken Marie, Kira eller Meg havde noget i mod, at jeg skulle giftes med Andrew, eller at jeg havde fået et barn med ham. De vidste bare ikke, at Matt var mit barn. De troede, at Andrew havde en søster der var omkommet i en bilulykke og derfor var forældremyndigheden gået til os. Jeg havde ikke fortalt marie, min hemmelighed, jeg vidste at hun ikke vil tro på mig, og højest sandsynligt fortælle de videre. Ikke fordi jeg tror, at der vil ske nogen stor skade ved det. Men det er bedst, at være forsigtig.  

 

Vi kørte til Chicago, hvor vi spiste på en rimelig fancy restaurant. Vi tog hen og prøvede forskellige aktiviteter som go cart osv. det man typisk laver på en polterabend. Efterhånden som aften skred hen, røg der mere alkohol ind, det påvirkede mig ikke rigtigt, ligesom jeg også havde svært ved, at blive syg. Vores immunforsvar var supereffektiv, når man er varulv. Jeg gik forvirret rund sammen med mine veninder og natten forsvandt hurtigt. Alle tog hjem og vi blev hentet, af hvem ved jeg ikke , for så snart jeg havde sat mig ind i bilen, gik jeg som et lys...

 

Næste morgen vågnede jeg op i sengen, forvirret kiggede jeg rundt i rummet, det var vores soveværelse, men hvordan jeg var havnet her, havde jeg ingen anelse om. Jeg lagde mig ned i sengen igen og kiggede op i loftet, jeg kunne lugte mad, og lidt efter fodtrin der nærmede sig soveværelsesdøren. Det var Andrew, der havde lavet morgenmad og kom ind i sengen med det til mig. Andrew var sådan en gentleman. "Godmorgen, smukke?" sagde han, og grinte da han så hvor uglede mit hår var. "Vild aften?" spurgte han i det han lagde sig ned i sengen ved siden af mig. "Øh, det... Ikke så vild, jeg kan huske det hele, bortset fra hjemturen" sagde jeg i det, jeg tog en bolle. Han grinte og kiggede på mig. "Hvem hentede os?" spurgte jeg og kiggede nysgerigt på ham, "Peter" svarede han og tog en bolle. "Nå, hvad med dig, havde du en også en vild aften?" spurgte jeg og kiggede afventende på ham. "Lidt ligesom din?" svarede han og smilte jeg grinte og lagde mig ned. Nu måtte det bryllup gerne overståes!

 

 

Næste kapitel handler om selve bryllupet, YAAAAY! :D 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...