Wolf-Girl - Revenge 2#

Det hele føltes godt for tiden syntes Julie, som snart skal giftes med Andrew og de ser frem til et mere fredeligt liv fremover sammen deres søn Matt, men alting går jo aldrig som man selv ønsker det og snart må Julie og Andrew indse at farerne langt fra er ovre og snart må de stå sammen med de gode igen for at tage hævn og skabe retfærdighed

12Likes
17Kommentarer
1976Visninger
AA

1. Bryllups planlægning del 1

Jeg blev ikke overasket da min mor ringede dagen efter og ville have mig med ud og kigge på brudekjoler. Jeg sagde ja, for ikke at gøre hende ked af det og hun kunne slet ikke vente for hun bankede på vores dør, en time efter vi havde sagt farvel til hinanden. Jeg kunne ikke lade være med at trække tiden lidt med at sige farvel til Matt og Andrew, især da jeg skulle sige farvel til Andrew, trak jeg tiden ud. "Vi ses, skat. Hyg dig nu, du skal ikke være bekymret for os, vi skal hygge os imens du er væk!" råbte Andrew inden jeg lukkede døren, jeg rystede på hovedet da jeg gik ned af trapperne. han ville sidde og kigge NFL med Peter, det var jeg helt sikker på, min mor sad og vinkede og råbte at vi ikke havde hele dagen. Men det havde vi klokken var kun 10 om formiddagen, så jo vi havde hele dagen, men det så ikke ud til at min mor forstod det. Jeg satte mig ind i bilen og hørte på min mors ideer om hvordan brudekjolen skulle se ud. Jeg havde selv en forstilling om hvordan den skulle se ud, og jeg går selv meget op i hvordan jeg ser ud.

 

Vi kørte til Chicago, da det var den nærmeste storby i nærheden af Bakers, og der var masser af butikker der solgte brudekjoler. Andrew havde sagt at jeg skulle vælge den kjole jeg helst ville have, uanset prisen. Han ville kun gøre mig glad, og jeg vidste at han ville gøre en masse ud af bryllupet også. Jeg havde ingen idé om hvor vidt han havde bestilt tid i kirke og fundet en sted hvor festen skulle holdes, men hvis jeg kendte Andrew ret havde han allerede sørget for det. Jeg fandt min drømme brudekjole i den sidste brudekjole butik der var i Chicago, ville jeg tro. Den var simpel, ikke for spruldene og den passede perfekt til mig, lige min stil enkel og elegant og en kort slør. Jeg måtte have den og da jeg kom ud af prøverummet, begyndte min mor at græde "Lille skat, det er din brudekjole, hvor er du bare smuk!" snøftede hun og gik hen og krammede mig. Jeg kunne selv ikke lade være med at fælde en tåre, det her var en stor beslutning, men jeg vidste at det var det rigtige at gøre. Så længe at Andrew var med på ideen, var jeg også. Da vi havde betalt for brudekjolen som faktisk ikke var så dyr, som jeg havde forventet at den havde været tog vi hjemad igen og vi besluttede os for at holde et lille møde sammen med Andrew og Peter, hvis han var der om hvilken borddækning og blomster der skulle være. Vi holdte ind i vores indkørsel og jeg kunne høre tv'et og lyden af NFL. "De ser NFL!" sagde jeg og grinte, da jeg lukkede døren, min mor kiggede mærkeligt på mig, "Mor... Du ved hvorfor jeg har så god hørelse" sagde jeg og kvalte et grin "Nå, ja... Det er rigtigt, men hvorfor sagde du det ikke bare?" spurgte min mor og kiggede sig omkring. "Man ved aldrig om der er nogen ude at løbe eller her i nærheden, som overhøre det. Ikke fordi jeg tror de vil tro på det, men alligevel, vi er nødt til at være forsigtige!" forklarede jeg imens vi gik op ad trapperne. "Så er vi hjemme!" råbte jeg og tv'et blev slukket inde i stuen. "Fik i købt en brudekjole?" råbte Andrew til mig inde fra stuen af. "Ja, men du skal gå ud i køkkenet det bringer uheld hvis brudegommen ser brudekjolen før bryllupet!" sagde jeg og kiggede ind ad døren, for at sikre mig at Andrew var gået ud i køkkenet, det var han så jeg gik i stuen. "Vil du se den?" spurgte jeg, Peter. "Nej, jeg venter til bryllupet" sagde han og smilte. Jeg gik ind og hang den i skabet i gæsteværelset, så var jeg sikker på at Andrew ikke ville se den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...