kærlighed er indviklet 2 | one direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2012
  • Opdateret: 26 maj 2012
  • Status: Færdig
**Jeg er igang med at rette den første igennem lige nu - og derefter vil jeg begynde at rette denne her igennem. ADVARSEL: Første fan fiction nogensinde.**

Miraklet ramte Maria. Hun lå i koma i 4 måneder. Hun led af en forfærdelig hukommelsestab og kan derfor ikke huske noget som helst. Drengene troede, at hun var død. Hun ville begynde et nyt liv, men hvad skete der, da Louis så hende? Eller hvad skete der, da resten af drengene møder hende? Læs videre fra Kærlighed Er Indviklet her.

647Likes
1461Kommentarer
95881Visninger
AA

12. Zayns synsvinkel.

Hun lå der med lukkede øjne, så smuk og uskyldig hun så ud. Lægen trak en lille telefon op af sin hvide kittel og hviskede et eller andet i den, vi kunne ikke rigtig høre noget. Niall begyndte at nynne Tell Me A Lie, en af vores egne sange. Jeg vendte næsen mod lægen igen, han læste noget på et papir, og nikkede langsomt for sig selv. Stilheden fyldte hele lokalet, drengene sagde ikke noget, udover Niall, der sad nynnende for sig selv. Stilheden blev afbrudt af sygeplejersken, der kom ind af døren. Hun tog blidt fat om Marias seng og kørte hende ud af værelset, lægen kom med små skridt hen mod os. "Vi tager et par skanninger, for at være sikker på, at alt er okay. Hun er nok færdig om 1 time, svarene til skanningerne vil først være klar om et par timer." sagde han med et skævt smil, hans tænder var gule, han var sikkert ryger - Ligesom mig. "Hvornår vil hun vågne op igen?" spurgte Louis, hans stemme var bekymret. "2-3 timer." sagde lægen, mens han gik hen imod døren. "Forresten, hvis I vil vente, og I bliver sultne, så er det en kantine nedenunder." og med de ord, gik han ud af værelset.

"Årh Niall, hold din kæft!" råbte Harry efter mange minutters stilhed. "Harry, han prøver jo bare, at forholde sig roligt." sagde Liam, irritationen kunne man let høre i hans stemme. Harry trak på skuldrene, han kiggede kun ned på gulvet. "Jeg går lige ud.." mumlede jeg og rejste mig op, jeg kunne virkelig godt trænge til en cigaret. "Maria ved ikke, at du ryger vel?" spurgte Harry forsigtigt, han løftede sit hoved op og kiggede nysgerrigt på mig, men jeg havde ikke fortalt Maria det. Selvom vi var barndomsvenner, og havde kendt hinanden i 17 år, så havde aldrig fortalt hende det. Jeg rystede på hovedet og lavede et trist smil. "Hun fortjener altså at vide det Zayn!" sagde han, ordene kom ud af hans mund, som en ordre. "Det ved jeg godt Harry." svarede jeg flabet tilbage og styrtede ud af døren. Jeg gik udenfor og tog cigaretpakken ud af min lomme, jeg tog en cigaret og lighter frem, og lod lighterens varme flamme tænde min cigaret.. Flammen mindede mig om; Glødende kærlighed, brændene had. Det var virkelig store ord, og det var sådan jeg følte..

Jeg smed cigaretskoden på fliserne, jeg maste den hårdt under min fod, jeg kiggede lidt rundt. Der var ikke andre end gamle mennesker, der røg omkring mig. Jeg proppede mine hænder ned i mine varme lommer, så gik jeg ind igen. Gangene var stille, der var nogen unge mennesker, der sad på en sofa ved den anden ende af gangen, de så triste ud. Det er typisk, folk er jo altid triste på et hospital. Jeg gik med lydløse skridt hen mod Marias værelse, drengene sad der endnu. "Bradford Bad Boy er tilbage!" sagde Liam med en dramatisk stemme, det var lang tid siden, jeg sidst blev kaldt det. Jeg smilede lidt til ham, men drengene sad som sten. Liam ville bare lave lidt sjov, men det var der ingen der gad. "Hvornår er hun tilbage?" spurgte Niall trist, han rejste sig op og gik hen mod vinduet. "Han sagde 1 time, hun er her nok om lidt." svarede Harry og kiggede op fra sit ur. Jeg stod stadig oppe og betragtede drengene, de havde alle et bekymret ansigt. Jeg var selvfølgelig også selv bekymret, men jeg kunne jo ikke se mit ansigt. Og Maria skulle nok klare det, hun har klaret selve døden, det her var bare en hovedpine fra hukommelsestabet, det var ikke så vigtigt, var det?

"Så er hun her igen." sagde sygeplejersken, da hun kom ind. Hun havde blond hår, der var bundet op i en fin knold. Hendes hvide nederdel viste hendes lange ben, hendes skjorte viste hendes figur, også havde hun en knaldrød læbestift. "Tak!" sagde Liam taknemmeligt og lettet, sygeplejersken nikkede høfligt og gik ud af værelset igen. Vi satte os alle fem rundt om sengen, og ventede på, at englen skulle åbne sine smukke og grønne øjne.

____________________________________________________________________________

Kære læsere, det næste stykke tid, har jeg en masse prøver og test, så jeg får ikke så meget tid til den. Jeg lover, at jeg vil prøve at skrive noget mindst hver 3. dag! Jeg har også fået en masse kritik her for tiden, og på grund af det, så bruger jeg faktisk længere tid på kapitlerne, hvilket gør, at jeg ikke får tid til mine daglige ting. Jeg prøver virkelig, at få tid til alt.

-Bieber1DLove

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...