kærlighed er indviklet 2 | one direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2012
  • Opdateret: 26 maj 2012
  • Status: Færdig
**Jeg er igang med at rette den første igennem lige nu - og derefter vil jeg begynde at rette denne her igennem. ADVARSEL: Første fan fiction nogensinde.**

Miraklet ramte Maria. Hun lå i koma i 4 måneder. Hun led af en forfærdelig hukommelsestab og kan derfor ikke huske noget som helst. Drengene troede, at hun var død. Hun ville begynde et nyt liv, men hvad skete der, da Louis så hende? Eller hvad skete der, da resten af drengene møder hende? Læs videre fra Kærlighed Er Indviklet her.

647Likes
1461Kommentarer
96314Visninger
AA

20. Marias synsvinkel.

"Så er vi her, puttegøj!" sagde Zayn og hoppede ud af bilen. Jeg steg også ud af bilen og kiggede mærkeligt på ham. Puttegøj? Hvad var det for noget at kalde en. Det var sødt, men det lød mærkeligt. "Puttegøj?" Jeg vendte blikket mod ham, mens han låste bilen.  Han grinede et af sine søde grin og sendte mig et charmerende smil. "Kan piger ikke lide det, når en dreng kalder dem det?" Drengen havde lavet research. Aw, jeg havde lyst til at spise ham lige nu. Altså, ikke bogstavelig talt, jeg er ikke kannibal. Jeg havde bare lyst til at tage fat i hans kinder og bide ham. Han var som en lille dreng, der prøvede at score en pige for første gang. "Det er da meget sødt," fastslog jeg og smilede til ham. Jeg lignede nok en idiot med det klodsede smil og lidt rødme i kinderne, men han var så sød. "Godt så, Puttegøj. Kom, vi skal ind!" Han tog min hånd i hans og klemte den godt til. Det var heller ikke sådan, at jeg havde tænkt mig at flygte. "Det bliver hyggeligt," sagde jeg, mens han betalte for indgangen. "Det kan jeg love dig for at det bliver!"

"Skal vi ikke prøve den?" spurgte Zayn og pegede op på en store rutsjebane. "Den er altså høj," mumlede jeg og gemte mig lidt bag ham. "Jeg er ved siden af dig," sagde han kærligt og trak mig blidt med hen til køen. "Hvad nu hvis den styrter, og vi dør? Eller hvad nu hvis d-" "Tag det nu roligt, Maria. Du siger bare til, hvis du synes, at det er alt for ubehageligt," Han klemte blidt min hånd, mens vi gjorde os klar til at det var vores tur næste gang. De små hængelåge åbnede sig, og Zayn vendte blikket mod mig. "Er du klar?" Jeg nikkede blidt og lukkede mine øjne på vej derover. Den var virkelig højt oppe, jeg havde aldrig prøvet en så højt oppe. "Du kan åbne øjnene nu. Ellers så falder du, inden du hopper ned på sædet," Han lavede virkelig de dårligste vitser på de mest forkerte tidspunkter. "Det var bare en joke. Sæt dig ned," grinede han og skubbede mig ned på sædet. Han satte sig ned ved siden af mig, og jeg klamrede mig til ham. 

"Det var ikke så dårligt, var det?" spurgte han, da vi kom ud af udgangen. "Nej, slet ikke. Det var heller ikke derfor, jeg var nødt til at klamre mig ind til dig og gøre dig døv ved at skrige som en hval," svarede jeg flabet igen og gik videre uden at kigge ham. Han vidste godt selv, at jeg skreg, for han var der selv. "Du bliver let mopset!" sagde han og tog et par hurtige skridt, for at nå de få meter imellem os. Han stak sin hånd endnu en gang i min og flettede dem sammen. "Er det nu jeg skal tilgive dig?" spurgte jeg og kiggede ned på vores hænder. "Hvad skal du tilgive mig for? Jeg har da ikke gjort noget!" Han kiggede uskyldigt på mig og skød underlæben frem. "Du er flabet," sagde jeg og rakte tunge af ham. "Kommer fra dig?"  Jeg trak på skuldrene og smilede af vores samtale. "Candyfloss?" spurgte han, da vi gik forbi en lille candyflossbutik. "Nej tak," sagde jeg og prøvede at gå videre, men han hev mig tilbage. "Øh, jo. Du skal spise det!" Han skubbede mig ind i butikken og gik lige bag mig. Jeg kunne mærke hans varme krop ramme min for hver skridt vi tog. "Hvad farve vil du have? Lyserød, blå eller hvid?" Han pegede på de forskellige farver der var. "Lyserød!" sagde jeg og tog et par skridt til siden, så han kunne komme til. Manden, der stod bag disken, tog en pind og begyndte at køre den rundt i den store gryde. Jeg følte mig som en lille pige. Zayn købte candyfloss til mig, og jeg ventede bare ved siden af ham. "Værsgo, yndige pige!" sagde manden bag disken. Han var mørkhudet og hans accent var lidt 'udenlandsk' men han så sød ud. "Tak!" Jeg tog fat om pinden med den store klump candyfloss på. Zayn betalte manden også gik vi ud af butikken.

"Så nu skal du finde en bænk, jeg skal sætte mig også skal du sætte ringen på igen, ikke?" Jeg vendte mig imod, mens jeg tog et stykke candyfloss og puttede det i min mund. Det smeltede på min tunge og den søde smag af sukker flød rundt i min mund. "Du har lige gennemskuet min plan!" sagde han og tog candyflossen ud af hånden på mig. "Enhver vil kunne have regnet det ud, dumpap!" svarede jeg igen og tog candyflossen tilbage igen. "Du ødelagde lige det hele. Du skal have en straf. Vi skal på pariserhjulet!" Jeg grinede lidt af hans straf, pariserhjulet? Det var jo ikke noget at være bange for. "Nej, jeg mener ikke den normale pariserhjul. Jeg mener den der!" Han pegede op på en stor, ikke bare stor, men gigantisk pariserhjul. Hvorfor havde jeg ikke lagt mærke til den? Man skulle tro, at man kunne se den fra Kina. Han tog fat om min hånd og hev mig med hen til den. "Zayn, er du sikker på, at dette er en god idé?" Jeg sank hårdt og langsomt, mens jeg kiggede op på den. Han nikkede og gav min hånd et klem. "Kom!" Han trak mig med ind på en af de der båse. Vi satte os ned, og jeg klamrede mig ind til ham, endnu en gang. Den var ubeskrivelig høj. 

Med ét ryk begyndte den stille at 'flyve.' "Slap af," Han smilede kærligt til mig, hvilket fik mig til at smile tilbage. Vi kom langsomt længere og længere og længere og.. Ja, vi kom ihvertfald ret langt op. Jeg kiggede ned, alle mennesker var som små myrer. Det var blevet ret mørkt udenfor, men det gjorde ingen forskel. Jeg vendte mig om for at se på Zayn, men han sad ikke ved siden af mig. Han havde sat sig på sædet foran mig. Han rakte sin hånd frem mod mig og nikkede hen mod min hånd. Jeg vidste med det samme, hvad det var han havde gang i. Jeg lagde blidt min hånd i hans, og han gav den et lille klem. Han tog den lille ring op fra lommen og satte den på min ringfinger. "Vil du give mig den ære, at kalde dig for min kæreste? Og jeg vil også gerne kalde dig min kone og mine børns mor, men det er for tidligt," Jeg rødmede meget, jeg kunne virkelig mærke blodet stige op til mit hoved. Det lagde han mærke til, så han satte sig ved siden af mig igen. Han havde stadig min hånd i hans, og denne gang, flettede han vores fingre sammen. Jeg smilede stort til ham og gav ham et blidt kys på munden. Hans læber var bløde og fugtige. "Var det et ja?" Han kiggede på mig med de krystalskinnende brune øjne. "Nej, det her er et ja!" sagde jeg og overfaldt ham. Jeg kyssede ham endnu længere, og han blev hurtigt revet med. Vores læber kørte i den samme rytme, og det kunne vi begge godt lide. Jeg skubbede ham blidt væk, men jeg lod vores ansigter stå et par centimer fra hinanden. "Hvem har sagt, at vi skal starte helt forfra? Kidnapper!" Jeg plantede endnu et kys på hans læber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...