Stjernernes betydning

Forstil dig en verden hvor de tolv stjernetegn hersker, men da det trettende stjernetegn dukker op, bliver hele verdenen ændret. De tolv beslutter sig for at finde nogle lærlinge, som kan overtage deres plads, som 'Stjernetegn'. Efter tre år, hvor lærlignene var sat i lære, som de nye 'Stjernetegn', myrdede den trettende de tolv ældste, i håb om at kunne herske i denne 'Verden'. Vi følger de tolv nye stjernetegn på deres rejse, hvor de kæmper mod den onde 'Slangebæren'.

7Likes
14Kommentarer
3021Visninger

1. De tolv

Jeg troede aldrig mit liv kunne ændre sig så hurtigt. Jeg sad og nød stemmerne, de var, som engle stemmer der bare fortsatte i det uenlige, -Men var det muligt?

Vi havde alle sammen fået et brev. Et gyldent brev. I det stod der:

Kære tolv.

I ved det nok ikke, i ved nok ikke hvorfor vi kalder jer 'De tolv'. Men det finder i snart ud af. I skal nu i aften - Uden nogen opdager i er væk. Tage til den oldgamle kirke, som ligger i landsbyen 'Quar'. Så skal i gå derind og vente på os. Hvis! I fuldføre denne opgave vi giver jer senere på natten. Vil jeres liv forandres forevigt! Og der vil ikke være mugligheder for at ændre fremtiden! I vil få af vide hvad alt dette går ud på, når i ankommer.

Med venlig hilsen De tolv.

 

Vi havde alle sammen fået det og alle havde åbenbart turdet at komme. Men her sad vi så nu, i denne kirke og sang, eller det er hvad de gjorde. Jeg lyttede til de smukke toner og stemmer der endte i loftet med et svagt ekko. De tolv var endnu ikke ankommet. Men præsten var her og havde taget godt i mod os. Han var som en engel. En engel som gud havde skabt, til at passe på hans hus. Men nu hørtes der et kæmpe brag i kirkeloftet og det smukke ekko forsvandt. Det var de tolv. De tolv, som havde skrevet dette brev, man først ville forstå om lidt. De var alle sammen hætteklædte og de lignede bare tolv enæggede tvillinger, men jeg vidste det var meningen. Meningen at man ikke skulle kunne genkende dem. Dem, de tolv.

"Vi forventer at i alle er ankommet. Alle jer som er tvunget til denne opgave, som i skal drage ud på om lidt! Men! Først vil vi forklare jer hvorfor I sidder her." Sagde den ene og tog hætten af. Han havde langt gråt skæg og hans krøllede hår, dækkede næsten for hans store horn, som stak en smule op. De var store. Der lød en lille hosten fra den pige der sad ved siden af mig. Jeg troede det var en pige. Indtil jeg så hans ansigt. Det sagde ikke noget. Det virkede bare koldt og følelesesforladt. Han havde ikke benyttet tiden mens han læste brevet, til at tage en t-shirt på. Han sad i bar overkrop. Han mave var muskeløs ligesom hans perfekte arme. Men han havde charmerende øjne, som man smeltede inden i med det samme. Da jeg boede der hjemme, frarådte min plejemor- og far, mig i at kigge og tænke sådan om drenge. Men jeg er 15 og synes selv at jeg kan tillade mig det. Desuden, så er han lige min type, han skal bare klippe sit hår, han lignede jo en løve.

Pludselig begyndte de elleve andre, som ikke havde taget hætten af, at tage den af. De var så forskellige på hver sin egen måde. Men de så alle sammen trætte, gamle og nedslidte ud. Hende damen med det knælange hår, som var gråt, begyndte nu at snakke, hun lød hæs og havde den kedeligste stemme. Jeg faldt næsten i søvn.

- I er de tolv, i hele denne verden, betyder så meget og er så specielle. Og ved i hvorfor? Vi er ved, som i nok kan se, at blive gamle, men også nedslidte. Vi har haft rollen som 'De tolv' længe nok til at der kan blive overtaget af en helt ny årgang. Vi har valgt jer. I skal studere os og være os. Men for at se om i er de rette, skal i først bestå denne prøve. I bliver sendt ud i Tusmørkeskoven én efter en, én time efter hinanden, rækkefølgen har vi. Men, når solen står op den tredje dag, er prøven slut, hvis i er levende har i bestået og i vil blive vores lærlinge og når i så bliver gamle nok, her taler vi om når er 16! Så er i modne nok til at overtage resten af jeres læres kræfter og magt. Det, som i er, er noget i aldrig ville have drømt om! I er nemlig 'De tolv' og 'De tolv' er 'De tolv stjernetegn'. Som 'De tolv' har i hver en kræft. Jeg er selv 'Jomfruen' og med min skønhed kan jeg få folk til at besvime. Jeg ville gerne vise det, men min ven er desværre syg. Jeg kan også nævne at vædderen ikke kan fryse. Men nu skal i vide hvad for en i er af 'De tolv'. Ja, hvis vi begynder med 'Fisken'. 'Fisken' er Frodo. 'Tyren' er Toby. 'Vædderen' er Viranda. 'Tvillingen' er Terina. 'Stenbuggen' er Stone. 'Jomfruen' er Joanna. 'Løven' er Linius. 'Skytten' er Sissie. 'Skorpionen' er Sophia. 'Vandmanden' er Victor og 'Krebsen' er Kenneth. I har hver en kræft. En meget betydelig kræft! Så i får dem først når i er fyldt 16. Det er ikke det eneste der sker! I begynder demlig at udvikle jer. Udvikle jer til den skabning i har fået af vide i er. Men i får mere af vide af jeres lære! Nu tager jeres lære jer med. Med til jeres lille hytte, som i skal dele med jeres lære. Der skal i få noget hvile og blive klar til i morgen!" Hun stoppede. Endelig. Jeg troede aldrig det ville få sig en ende. Men nu kom der en kvinde hen til mig. En gammel kvinde. Hun havde langt gråt hår, som gik hende til skuldrene. Hun så ud, som om jeg skulle følge med. Så det gjorde jeg. Jeg fulgte med om bag kirken. Der lå 12 hytter i en stor rundkreds. Inde i midten stod der et bål, som var tændt. På hver dør var der et  symbol og hun førte mig hen til det symbol, der symboleserede 'Tvillingen'. Men nu begyndte hun også at snakke: "Jeg håber at du har hørt efter!?". "Ja." Svarede jeg ærligt. "Godt, kom med. Her er den hytte vi skal dele. I morgen skal du tage det tøj på, som ligger her på bordet". Ganske rigtigt der lagde noget tøj på et træbord. Det var en heldragt, min var sort og orange, ad, jeg hader orange. "Når du står op i morgen skal du gå ud til bålet. Sætte dig ved siden af mig og vente på at resten af 'De tolv' kommer. Så får vi os noget morgenmad og så skal i have jeres kræfter. Men det får du mere af vide om i morgen. Godnat!" Sagde hun stille og gik ud. Jeg lagde mig på sengen, tog uldtæppet over mig og straks faldt jeg i søvn. 

Jeg vågnede på mit værelse derhjemme og døren blev åbnet knirkende op. En slange kom til syne og gled hen af gulvet, hen mod min seng. Den kom op i mod mig og snog sig rundt om mig. Den pressede og pressede, hårdere og hårdere. Mørke.

Jeg stod op og tog det tøj, som 'Tvillingen' havde givet mig og tog det på. Det var overraskende. Jeg kunne passe det. Jeg så mig i vinduet og det sad godt på mig. Jeg puffede til op i mit hår, fjernede diverse morgen-ting ved mit ansigt og gik ud. Ganske rigtigt. Der sad nogen af 'De tolv' og ventede på de sidste. Den anden 'Tvilling' var ikke kommet. Så jeg satte mig bare ved bænken, udenfor min hytte. En dreng smilede til mig. Det var den dreng, der hostede bag mig i går. Jeg føltemig tryg, da han kiggede på mig. Jeg skyndte mig at smile igen. Jeg måtte have set latterlig ud. Men det tænkte jeg ikke så meget over, fordi jeg forsvandt i hans gyldne øjne. Han kiggede væk og jeg vågnede op. Den anden ældre 'Tvilling' kom. Jeg sukkede. "Godmorgen!" Lød det fra hende. "Godmorgen!" Svarede jeg og kigge på hende. Hun smilte og satte sig ved siden af mig. Men nu kom hun. Hende der var så god til at plapre løs. "Godmorgen. Jeg kan se at vi bare kan begynde, da alle af jer er her. Jeres morgenmad kommer om lidt, men i kan lige så godt lige lytte indtil. Planerne for i dag er nemlig at, efter vi har spist morgemad, skal i have jeres såkaldte 'Kræfter'. De kræfter som i skal bruge til at forsvare jer med, inde i 'Tusmørkeskoven'. Men først skal i lige vide jeres kræfter! Det er ikke overnaturlige eller sådan noget, men i dog meget anderledes... I kan løbe op til 100 km/t og i er sygt stærke. I har dog hver en 'lille' fordel, nogen er klogere, en anden kan læse tanker. Det er dog kun 4 ud af jer, der har en 'lille' fordel. Toby, du er jo tyren, du har en evne til at kunne gennemskue alle, hvis folk gemmer på en hemmelighed, så er kan du lugte dig frem til den. Linius, du er løven. Du har en speciel evne til at fange ting. Du er en jæger, som for det meste fanger, hvad han har sat sig for. Terina, du er tvillingen og du kan læse tanker. Joanna, du er jomfruen og du kan få folk til at blive forelsket i dig, eller tiltrække dem med en vild tiltrækningskræft. Følelserne er dog ikke ægte, men forsvinder efter 48 timer, hvor du så kan gøre det igen. Men jeg har glemt at fortælle om det sidste 'Stjernetegn'. De sidste stjernetegn er 'Slangebæren'. Han er lidt yngre end og og han kan hypnotisere og telekinese. Men nu skal i få jeres kræfter midlertidigt af jeres lære." Så var hun endelig færdig... Igen. "Må jeg få min kræft, Tvilling?" Spurgte jeg min lære. "Du kan bare kalde mig Tiona. Men ja, du har jo fået kræften tankelæsning og formation. Men kom så her." Svarede hun. Vi gik ind i vores hytte og der sagde hun et eller andet, som jeg ikke nåede at opfatte. Så rejste mine fødder sig fra jorden og jeg begyndte at skinne, som en meget kraftig sol. Det føltes som om, at noget i min mave eksploderede. Til sidst stod jeg igen på jorden. "Prøv at læse mine tanker." Sagde Tiona. "Okay" Svarede jeg. Jeg prøvede og jeg hørte det, det lød cirka. "Du har lige bestået din første kræft". "Jubiii" Hviskede jeg lykkeligt. " Men nu skal du formere dig, men det gør vi lige udenfor, ellers bliver vi jo maste!" Sagde hun og blinkede med det ene øje. Vi gik udenfor. "For at formere dig skal du, gøre sådan her med dine hænder." Sagde hun og spredte sine hænder roligt. Jeg prøvede og puf. Så var der cirka hundrede af mig. Jeg var målløs. "Jeg gjorde det!" Råbte jeg. "Shh.. Ti stille!" Hviskede hun. "Nu kommer de andre og så skal i begynde med prøven!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...