Awkward


1Likes
1Kommentarer
663Visninger
AA

1. Mandag D 13 februar 2011.

Movellas

 

Jeg flyttede hertil for mange år siden. På grund af min fars arbejde. Vi flyttede til en lille by i USA. Jeg skulle gå på Highschool. De tog ikke ligefrem godt imod mig på min nye skole. Min far arbejder meget og min mor er hjemmegående. Mit navn er Jenna Hamilton, og jeg er 15 år gammel. Min bedste veninde hedder Tamara,og jeg fortæller hende ALT! Jeg har endda også fortalt hende om Matty Mckibben! Mit ultimative crush. Vi er begyndt at snakke meget sammen, og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for. Tænk hvis det kunne udvikle sig? Matty Mckibben's bedste ven er Jake Rosati! Matty og Jake spiller fodbold sammen på skolens fodbold hold. Jake er kæreste med Lissa. Lissa er den rigtig jaloux type. Lissa's bedste veninde er Sadie Saxton, skolen onde Cheerleader!  Men Sadie bruger bare Lissa, og får hende til at gøre ting hun ikke selv gider. Det hele er ligesom på film. Den upopulære som er håbløst forelsket i skolen fodbold dreng, og så en Cheerleader der bare lever for at gøre livet surt for andre. Sadie er også forelsket i Matty, hvilket gør mit liv mere surt end det allerede er i forvejen. Matty Mckibben og jeg, har set hinanden i smug et par gange. Han siger at han har følelser for mig, men hvorfor vil han holde vores forhold skjult? Synes han det er pinligt at blive set sammen med mig? Eller er det noget helt tredje? Jeg er begyndt at snakke ret godt med Jake. Han smiler til mig når jeg går forbi ham på gangen. Og når Lissa ser det går hun bare over og kysser ham samtidig med at hun kigger over på mig, for at sikre sig at jeg ser det.

Mandag D 13 februar 2011.

”Ikke vælg mig, Ikke vælg mig, ikke vælg mig”, tænkte jeg, og krydsede fingre. Idræt var godt nok ikke lige mit yndlingsfag. Vores træner stod med fløjten om halsen, basket bolden under armen, og rodede i hendes fedtede krøllede hår. ”Jenna Hamilton!”, råbte hun og pegede hendes tykke finger mod mig. ”Du er på hold med Jake”, sagde hun og pegede over mod de grønne hold trøjer. Jeg kiggede over mod mit hold, og ser Jake smile og vinke til mig. Jeg smilede igen, og kiggede over mod Lissa. Vi fik øjenkontakt, og straks gik hun sin vej. Jeg tog en trøje på, og den gik mig næsten ned til midten på lårende. Jeg stillede mig hen til holdet. Jeg kunne bare håbe på at jeg ikke skulle spille mod Sadie. Sadie er den type der manipulere folk. Selv lærende kan hun få til at skifte mening! ”Sadie! Du er på det røde hold”, råbte læreren igen og pegede først over på Sadie og derefter over på de røde trøjer. Sadie kunne lige passe trøjen, selvom den sad lidt for stramt. ”Så Jenna. Er du klar? Eller, det er jo lige meget om du er klar eller ej, mit hold smadre dig alligevel”, sagde Sadie og smilede mens hun kiggede over mod de andre på hendes hold, og straks begyndte de også at smile på samme måde som Sadie. Jeg himlede med øjnene og vendte mig om mod mit hold. ”Du skal ikke tage dig af dem Jenna. Du skal nok overleve”, sagde Jake og gav mig et skulderklap. Jeg smilede og stillede mig klar. Det var Sadie der skulle starte med at serve. ”du server bare når jeg fløjter”, sagde træneren og fløjtede så højt, så jeg blev helt forskrækket. Jeg kiggede væk et øjeblik, og SMASK! Der lå jeg nede på gulvet. Jeg kan ikke huske så meget fra det udover at jeg vågnede op til en der klappede mig på kinderne og kaldte på mig. ”Jenna, Jenna, Jenna, er du okay? Er du der?”, sagde en lidt fjern stemme. Jeg havde mest af alt bare lyst til at blive liggende på gulvet, men det går nok ikke. Jeg rejste mig op igen, men lidt for hurtigt, så jeg blev nødt til at støtte mig op af noget. ”Jeg tror det er bedst vidst jeg følger dig hen til bænken. Du ser ikke ud til at klare det så godt”, sagde Jake og tog mig arm om hans nakke, så jeg havde noget at støtte mig op af. Jeg smilede bare, og kiggede over på Sadie som bare smilede lumsk over på mig, og vinkede.

”Tror du, du klarer den herfra?”, spurgte Jake og satte sig ned på bænken ved siden af mig. ”Ja, jeg har det helt fint. Tak for hjælpen”, sagde jeg og begyndte at gå ud til omklædningsrummet. Efter idræt gik jeg ud til mit skab. ”Du gætter aldrig hvem der lige har inviteret mig med til skoleballet i morgen!”, kom Tamara løbende og råbte. ”Nå, så du har fået en date?”,sagde jeg og blinkede til hende mens jeg prøvede at finde min matematik bog. ”Ricky Schwartz! Kan du tro det? Ricky har inviteret mig ud! Og han gjorde det på den sødeste måde.”, sagde hun og smilede helt vildt! ”Eew, Ricky Schwartz! Hun kunne sagtens få bedre.. Han er bare så.. Eew”, tænkte jeg, og koncentrerede mig for ikke at komme til at sige det højt. ”Ej hvor godt! Hvordan inviterede han dig ud?”, spurgte jeg og prøvede at lyde bare lidt interesseret, men det var svært, for det eneste jeg kunne tænke på var hvorfor Matty ikke havde inviteret mig ud endnu. Ville han slet ikke spørge? Eller har han allerede spurgt en anden? ”jeg stod ovre ved mit skab, og så lige pludselig ud af det blå kommer der sådan en lille racerbil kørende med at flag og et hjerte hvor der stod mit navn på! Så kiggede jeg rundt for at se hvem det var fra, og så kom Ricky over og spurgte mig! Er det ikke vildt?”, sagde hun og smilede stadig rigtig meget. Jeg smilede igen og lagde bøgerne i tasken. ”har Matty stadig ikke spurgt dig?”, spurgte Tamara og smilede. ”nej det har han ikke. Hvad nu hvis han slet ikke har tænkt sig at spørge mig?”, sagde jeg til Tamara og kiggede bekymret på hende. ”bare rolig, han skal nok spørge dig! Tænk hvis han bare vil overraske dig, og det er derfor det tager så lang tid?”, sagde hun og gav mig et knus. Jeg smilede bare. ”men Jenna, jeg bliver nødt til at gå. Jeg skal spise med Ricky nu”, sagde hun og gik. Og så stod jeg der. Helt alene. Uden noget date. Uden nogen som helst. Jeg gik ned af gangen og gik ind på toilettet for at ordne make-up'en til hvis nu jeg går forbi Matty. Men da jeg kom derind hørte jeg en græde inde i en af båsene. Og så hørte jeg Sadie's stemme. ”Jake, var også bare en idiot! Du kan få meget bedre end ham”, sagde Sadie. Betød det at Jake havde slået op med Lissa? Og hvorfor havde han det? ”det er sikkert på grund af den dumme Jenna Hamilton! Hun har snakket rigtig meget med ham på det sidste”, sagde Lissa og græd igen, bare endnu mere. Jeg prøvede at liste ud igen uden at blive hørt. Da jeg kom ud fra toilettet mødte jeg Jake. ”Jenna!”, råbte han og smilede. ”jeg har brændt en cd til dig”, sagde han og gav den til mig. ”tak, men jeg er ikke typen der hører så meget musik”,sagde jeg og gav den til ham igen. ”nej, men prøv nu lige at læse hvad der står på den”, sagde han og rakte mig igen cd'en. ”vil du være min date til skoleballet i morgen aften?”, stod der på den. ”nå, så hvad siger du?”, spurgte han og kiggede nervøst på mig. ”det var sødt af dig Jake, men jeg har allerede en date. Men hvis ikke jeg havde det så havde jeg sagt ja”, løj jeg, og smilede til ham. ”nå.. må jeg spørge hvem der er den heldige?”, spurgte han. ”det kan jeg desværre ikke sige Jake”, sagde jeg. ”okay, fint nok. Men vi ses sikkert på et tidspunkt”, sagde han og gik.

Da jeg kom hjem havde min mor købt en masse kjoler til mig. I alle regnbuens farver. Hun havde efterladt en seddel. ”er til møde sammen med far. Du skal selv sørge for aftensmad. P.S. vi har købt nogle kjoler som du kan vælge. Knus mor.”, stod der. Jeg kiggede på mobilen. Stadig ingenting fra Matty. Jeg var egenligt ved at være træt af ham. Han ville jo kun holde vores forhold hemmeligt. Jeg har det som om han bare bruger mig. Men så kom der en besked. ”kære Jenna Hamilton. Vil du være min date til skoleballet? Hilsen Matty Mckibben”. Jeg tænkte meget over beskeden. 1. han spurgte over sms. 2. han vil ikke ses offentligt sammen med mig. Jeg synes slet ikke jeg har lyst alligevel. ”hej Matty. Desværre, men jeg har allerede en date. Du spurgte jo så sent, så jeg vidste ikke om du overhovedet ville spørge. Hilsen Jenna”. Jeg var sur. Jeg havde på fornemmelsen af at han spurgte bare for at få mig til noget. Så jeg spurgte Jake.

”Hej Jake. Jeg har tænkt lidt over det, og jeg vil gerne med dig til skoleballet i morgen. Hvis du stadig vil. Hilsen Jenna Hamilton”. Jeg håbede det ikke var for sent.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...