Titanic RMS

Playa Wokwood, byens fattiglas, stjæler en billet til titanic. Hun er lykkelig over at komme med på verdens største krydstogt som også bliver kaldt: Skibet der ikke kan synke, drømmeskibet og det flydene hotel. Da skibet støder ind i et isbjerg, forvandles hendes drøm til et mareridt. Hendes nærmeste ven dør og hun forsøger desperat at redde ham. Men ved enhver handling er der en konsekvens...

15Likes
35Kommentarer
2000Visninger
AA

1. Billet

Playa kiggede målbevidst gennem menneskemængden. Hendes øjne søgte kvinden med den blanke, hvide billet i hånden. Hun banede sig vej gennem menneskene og blev mødt med frastødende blikke. Snobbede mødre hviskede til deres børn at sådan en fattiglas skal man aldrig røre. Den kan have lopper eller kom skat, nu går vi. Playa fnøs demonstrativt, da en flok fædre rynkede brynene og holdt sig for næsen, idet hun luntede forbi dem. Kvinden med billetten talte lidt højlydt med sin spændte veninde, mens hun lettere kluntet viftede det hvide stykke papir, med et smørret smil på læben. "Se, min kære veninde, her har du en vaske ægte billet til Titanic" sagde hun og kiggede diskret rundt i den lille forsamling der, nysgerrige som folk nu er, havde samlet sig om de to. "Hold da op, Sylvia! Så skal du jo ombord?" venindens ansigt lyste op af en blanding af misundelse og begejstring. "Det kan du lige tro" Jeg skal have fat i den billet, sagde Playa til sig selv og kløede sig i hovedebunden. Hun tænkte på hvor dejligt det ville være at være ombord på det drømmeskib alle gik og talte om. Det helt nye skib, Titanic RMS, sejlede næste morgen. Misundelige tilskuere sukkede. Uden nogen anelse om det, trådte Playa lidt tættere på for at få bedere udsyn til billetten. En køn, lille pige med en fin limegrøn kjole og tynde hvide blonde handsker, pegede på Playa, mens afskyen bredte sig i hendes øjne. "AD! Hvor er den ulækker! Mor, få den væk!" Moderen styrtede frem mod Playa, der instinktivt hævede sin ene arm med en kampforberedt knyttet næve, som hun derefter plantede lige i fjæset på den nydeligt klædte moder. Det sved i hendes knoer. Moderen faldt til jorden med et par løse tænder og et ordenligt brag. Datteren tudbrølede og løb desperat over til sin forslåede moder. Dog et mislykket forsøg, da hun blev ved at falde i sin gulvlange, grønne kjole. Dér spredtes forviringen. Folk strømmede over til den sårede dame, mens andre løb over mod Playa, med vreden lysende ud af øjnene. Kvinden med biletten sukkede dybt. Tydeligt irriteret over at have mistet opmærksomheden. Playa styrtede over mod hende, tog biletten, som hvilede mellem hendes tommel- og pegefinger og løb videre, med en rasende flok i hælene. Sveden piblede ned af ryggen på hende. Sylvia, kvinden der havde haft biletten, skreg hysterisk, mens hun i frustration rev sig i håret. En Titanic billet var en kostbar ting. Og ikke mindst dyrt at miste. Veninden lagde en trøstende arm om hende, men blev mødt med et gennemborende blik. "Fang hende!" råbende blev højere. Playa pustede ud og løb så hurtigt hun kunne, selvom det friske blåmærke fra i går stadig bed i hendes nerver. Byens slagter, havde taget hende i at nuppe en pølse fra hans butik, hvorefter han havde sparket hende hårdt over skinnebenet og truet hende med den store slagter kniv. Hun huskede tydeligt ydmygelsen, da hun haltede tilbage til sit skjul. Lad være med at tænke på det, beodrede hun sig selv.

Der gik mindst en halvtime før den rasende hob bag hende stoppede op og måtte indse at det var umuligt at fange Playa Wokwood, byens fattiglas. Playa knugede biletten. Bad en stille bøn, om at hun aldrig måtte miste den. Den var hendes kæreste eje. Den gav hende adgang til et nyt og bedere liv. Et liv med mad, hun ikke behøvede at stjæle. Hun lagde sig på den nærmeste bænk. Lod sin træthed tage over og lukkede sine mørkegrønne katteøjne, med de sorte, fyldige øjenvipper og de marmorhvide, pletfrie øjenlåg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...