The true story baby!

"Jeg skriver lidt om hvordan mit liv har været. Det har været svært at gå igennem. Men jeg har stået på begge ben, igennem hele stormen." Dette er en historie baseret på mit eget liv, der er selvfølgelig skrevet til:)

1Likes
0Kommentarer
310Visninger
AA

1. Skolens populære

Jeg var klassens populære pige, så... Hvad vil du have at jeg skal sige? Altså jeg kan jo sige at jeg er ked af at have mistet en masse, men det har jo gjort mig til den jeg er idag. Så vi starter fra en ende.

Engang var mine forældre sammen, flyttede så fra hinanden, flyttede sammen, men så fik min far nok og gav min mor en på snuden (det skal siges at hun også slog ham HELE TIDEN)
Vi flyttede efter følgende (min mor og jeg) til en større by.

Jeg boede i et 4 værelses lejlighed inde i byen, med min mor i under et år.
Med 3 minutter til skolen og 6 minutter til aftensmaden. Alting så da ud til at være perfekt, lige indtil at mor fuckede det op jo. For hun begyndte at drikke mere og mere.
Det var alt for meget, hun tog ikke engang på arbejde, så min far betalte for det hele! Jeg kan ikke huske hvor mit arbejde ligger.
Det var hendes undskyldning. Måske havde hun det hårdt pågrund af at hun fik anfald ofte, men skulle det gå ud over mig? En dag skulle hun ud og hente øl med en kaldt røde Dan, men de kom ikke tilbage.
Hvis jeg ringede til hende, var de efter smøger, men hvis det var min kusines far, var det øl.
Min kusines far truede konstant med at ringe efter min far, min kusine og jeg fik ham talt fra det, troede vi.
Det var naboen nedenunder som ringede. Var hans undskyldning. SOM OM!
Men i flere år troede jeg hvertfald på det.

Hjemme ved min far (ude på landet) var vi en dag ud og gå.
Han spurgte mig så, om jeg ville flytte hjem til ham.
Tror du en 7 årig har nemt ved at sige nej til det? Nej vel...
Jeg troede at han ville blive sønder knust, så derfor sagde jeg ja.
Om aften havde min far allerede fortalt det, til min mor og jeg skulle så snakke med hende.
Hun grad af h*lvedes til, jeg troede du ville bo ved mig.
Min fars kone, (som skal siges at hade mig) sagde at det bare var krokodille tåre, senere fandt jeg ud af hun mente min mor grad "falske" tåre.
I en kort periode havde Tina (min fars kone) og min mor dt fint med hinanden.
Det stoppede dog og Tina mobbede mig, sammen med min storesøster, så snart jeg kom hjem.
Der gik noget tid før jeg startede i skole og mine klasse kammerater var søde første dag, men resten af tiden mobbede hele skolen mig, inspektøren sagde bare i skal ikke drille Isabella (ja, det mit navn), men hvordan kan nogen tro at det hjælper?
Den eneste som ikke mobbede mig, var Kathrine, hun stod altid op for mig og man kan sige at jeg så op til hende på et tidspunkt.
I frikvarterende, hvor vi skulle ud, kiggede vi på hinanden og spurgte tænker du på det samme som jeg gør?
Og gik så ud til enten gyngerne eller vippen, vi havde altid det samme i tankerene.
Skolen skulle lukkes og de fleste forsvandt da vi gik i 3. klasse. (Vi var kun 6 i klassenXD!)
Det var sjovt nok:D Indtil at Kathrine og jeg fik et trip med at vi tit slås og drengene blev nød til at skille os ad.
På den nye skole fulgte det os og vi blev kaldt kamphaner.
Hvis du tror at det ville gå bedre på den nye skole, var du helt forkert på den.
Jeg blev stadig mobbet og Kathrine fandt en der gjorde ALT hvad hun gjorde og en anden gjorde det som Maj (det hed hun) gjorde.
Jeg havde ikke leget med noget i måneds vis og da vi bestemte os for at være sammen i 2. pause (som varer et kvarter) blev vi efter 10 minutter forstyret, fordi de savnede hende... Så fedt.
Tingene er ikke bedre nu, hvor jeg går i 8. klasse og det kan du høre mere om i næste kapitel.

Tak for du har taget dig tid;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...