The hall

Skolen, The hall, blev grundlagt af Hanna Hall. Hun bestemte at børn og unge fra hvert et rige der havde gjordt noget ulovligt, skulle gå her. Man var fanget, og havde ingen mulighed for at slippe væk, man skulle gå der, til man blev 21. Vi følger pigerne Alia og Veronica gennem deres liv på The hall. På et tidspunkt blev det afsløret, at der engang har boet mennesker på skolen. Kongelige endda...
Veronica er skrevet af OMG!
Alia er skrevet af Ayameko

15Likes
27Kommentarer
2157Visninger
AA

2. Første dag i et nyt mareridt

Veronica:

”Kom så… Af sted med dig” Sagde Peder. Det var en af vagterne, der var sendt ud af dronningen, for at få mig hen på skolen. De stolede ikke på mig længere. Ikke efter det med stenen. Det var bare lidt magi, men nok til at stenen slog sprækker. Jeg snøftede.Vi havde brugt en speciel dør, for at komme til menneskenes verden. Man sagde hvor man ville hen, og den førte en af sted. Man skulle gå noget af vejen, indtil man kunne se en anden dør, og så gå igennem dem. Vi var der. Imellem dørene. Ingen havde sluppet mig af syne, før jeg var kommet her over. Jeg skulle være her i 6 år. Normalt skulle man være her, til man var 21 år, men jeg overskredet den alder. Jeg var 1045.Vi trådte ud af døren, og ind på græs. Jeg slog mine vinger ind, så jeg lignede en normal teenager. Der var sikkert kriminelle inde på ”The hall”. Det var alle sammen nogen der havde gjort noget slemt i den magiske verden, og blev sendt der til, for at lære noget af ens fejl. Jeg kikkede op, og stalte mine kufferter på græsset. Det var et stort slot, med mure så hvide som knogler, og vinduer så uhyggelige som spøgelser. Jeg rystede, og tårer løb ned af mine kinder. Det var skrækindjagende.

”Jeg vil ikke… Nej.. Nej..” Jeg blev ved med at sige nej. Det var uhyggeligt, og nedtrykkende. Der var ingen glæde og inden musik. Det var skygger, og onde. Jeg bakkede.

”Det skulle du måske have tænkt på noget før. Du skal der ind. Dronningens ordre” Sagde en af vagterne. Jeg ville ikke, men før jeg nåede mere end 2 skridt, tog de fat i en af mine arme hver, og den sidste tog mine kufferter. De 3 vagter førte mig af sted mod slottet. Jeg kæmpede imod, men stoppede lidt efter. Jeg måtte ikke vise at jeg var bange, men stærk. Jeg stoppede med at bevæge mig, og de stalte mig ned igen.Jeg tog et par dybe indåndinger, og slog mine vinger ud igen. Deres magi gav mig støtte. Jeg slog tårerne væk med min ene håndryg, og gik med stille skridt, hen mod den kæmpe dør. Den ene vagt bankede 3 gange på, og den åbnede. Jeg trådte ind, og så alle de andre der stod der. De så ikke så slemme ud, men de havde alle gjort noget forfærdeligt. Der var en heks, en engel, en ulv og en masse andre. De fleste stod og sagde farvel til deres forældre. Jeg blev tung om hjertet, men gik stadig videre. De var kriminelle. Og det var jeg også nu… Med den tanke gik jeg videre, indtil vagterne stoppede mig.Vi stod foran en guide, der lovede at vise mig op på mit værelse. Vagterne gik. Det sidste jeg havde af kontakt til fe verdenen. Jeg kunne ikke se andre som mig her. Der faldt flere tåre fra mine kinder.

”År… Søde, du skal ikke græde. De år du skal være her, vil føles om ingen tid. Du vil lære ting, og du skal endda få en værelses kammerat. ”Hun kunne da ikke vide at det gjorde mig endnu mere nedtrykt. Bo sammen med en, der havde gjort noget ondt. Noget virkelig ondt. Hvad nu hvis han eller hun, havde dræbt en.

”En væ-væ-værelseskammerat?” Jeg begyndte at græde så meget at jeg ikke kunne stoppe. Hun tog mig ind i sin favn. Det føles ikke lige så godt som normalt. Jeg fortjente heller ikke et kram. Jeg var ikke god, men kriminel, og den tanke fik mig til at græde endnu mere.Guiden ledte mig over på, med mine kufferter under hendes arme. VI gik op ad en flot, og smuk trappe. Den så meget gammel ud, men stadig solid. Vi gik hen ad en lang gang, og drejede ned ad mod venstre. Jeg blev ved med at græde. Vi trådte ind af et værelse den lå på højre side. Der var en masse andre døre på den side af rummet, men den her så mest deprimerende ud. Hun stalte mine kufferter lige inden for døren, og gik hurtigt igen.

Hun sagde ikke farvel. Vi var lige ved at blive venner, men hun krammede mig ikke farvel, eller kyssede mig på hver kind, og lige i panden. Det gjorde man da, for at vise at man kunne lide personen. Jeg vendte mig om, og så på mit fremtidige værelse. Det var gråt, og med 2 senge i som så meget hårde ud, og meget gamle. Gulvtæppet var meget kedeligt, og gammelt, og man kunne ikke se hvilken farve det engang havde været. Sikkert grå, ligesom gardinerne, og hele denne verden. Der var ingen farver, og intet musik. Der stod allerede en kuffert i rummet, henne ved en af sengene, og jeg lagde mig ned på den anden.Min gule kjole blev helt krøllet, og båndet om livet grimt, men jeg var ligeglad. Jeg var havnet i et fængsel. Jeg lå ned og græd og græd, til der ikke burde være flere tårer i min krop. Døren til værelset blev åbnet, og en pige der så meget ung ud, åbnede døren. Min værelses kammerat?

Kjolen var grøn og sort, og håret sort.

 

 Alia:

 Omkring mig var en masse elever. Eller rettere, skabninger. Det var vildt forvirrende at alle var fra en forskellig race. Der var ikke rigtig nogen at knytte sig til. Det værste ville bare være, hvis jeg skulle dele værelse med en eller anden irriterende ting, som en heks, alf eller fe. Det ville være noget, som jeg kunne blive pissesur over.

 Alle eleverne strømmede mod skolen, som lignede det mægtigste slot, jeg nogen sinde havde set. Væggene var af de hvideste mursten, og væggene ragede næsten op til himmelen. Jeg sukkede, og kiggede ud over landskabet, som var rigtig fint. Der var en flot skov ovre mod øst, og en sø ret tæt derved. Jeg stod på en mega græsplæne, som så nyklippet ud. Da jeg stod lidt tættere på slottet, og gik ind i skyggen af den glohede sol, så at der var små, fine detaljer på døren, og at der voksede roser og tulipaner ved siden af.

 På vej op ad trappen mod den mørke trædør, lagde jeg mærke til hvad detaljerne rent faktisk var. På døren var der en tegning, en tegning over Djævlen ham selv, og Gud, med et par engle i baggrunden. Der var også en af fem feer, som holdte en klar krystal, og selvom det var lavet i træ, så lyste den nærmest.

 Indenfor var der meget trængt, af folk der tog afsked. Det var for meget, så jeg skyndte mig videre, og gik ind i en hvortil jeg – vistnok - mumlede en halv undskyldning. Jeg kiggede ned, så overhovedet ingen omgivelser. Jeg havde printet vejledningen ind i mit hoved, så jeg sådan nogenlunde vidste hvor jeg skulle gå hen, for at finde pigernes sovesal, som lå på 2. sal, hvorpå jeg skulle ned i venstre gavl, og så dreje til højre. Der lå mit værelse.

 Jeg åbnede meget forsigtigt døren, jeg ved ikke hvorfor, men måske var jeg bange for at der var nogen? Det, eller også for at skabe drama. Jeg var jo trods alt en dramaqueen. Da døren var helt åben blev pusten taget fra mig. Men helt ærligt, hvad havde jeg forestillet mig? Gammeldags slot? Ligesom bygningen? Sådan var det i hvert fald langt fra. Tapetet, som helt klart havde været der, var blevet pillet ned, og murene var blevet malet op med kedelig grå maling. Sengene så falde færdige ud, og havde klamt betræk, som var lavet af samme stof som gardinerne. Gulvtæppet var helt nednusset, og det var svært at sige hvilken farve det havde været. Sikkert grå.

 Jeg smed mine tasker på sengen, hellere den, end det klamme gulv, som de fleste havde gået og svedt i. Derefter valgte jeg at gå på udforskning. Jeg slentrede ned ad korridoren, og ned på første sal igen, for at finde stuen. Det var faktisk meget nemt at finde rundt, fordi jeg havde kortet i hovedet, mens jeg så en del stå og være helt forvirret. De anede ikke hvor deres værelser var, da de ikke kunne finde trappen, og de var helt sikre på at de ikke ville kunne finde rundt, når de endelig fandt det. Jeg smilede en smule selvisk og gik videre. Stuen var overdådig! Der var lysekroner, loft malerier, det fineste trægulv og gammeldags tapet. Det var nærmest som at være hjemme, bare skruet et par årtier tilbage.

 Nede i bunden var der en tv stue, som var godt fyldt op, og jeg opgav overhovedet at nærme mig.

 

 Efter en time eller deromkring besluttede jeg mig for, at gå op på værelset igen. Jeg genspillede lige igen, hvordan jeg fandt mit værelse. Jeg gik ned ad gangen, drejede til venstre, og så en af dørene mod højre. Mens jeg gik, tænkte jeg på om min værelses kammerat var kommet derop endnu. Og gæt hvad! Det var hun. På den anden seng, som stod parralelt med min egen, sad der en pige, på omkring de 16, med det vildeste røde hår, et par klare blå øjne, og en gul kjole med rød sløjfe om taljen. Og det værste ved hende var, at hun havde røde sommerfugle vinger. ”Yes, en fe!” tænkte jeg svagt ved mig selv, med en dyb ironi i tankerne..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...