Kærlighed starter med et smil, udvikler sig til et kys, og ender med tåre..

En novelle om kærligheden, om hvordan den udvikler sig, og hvordan den kan være...

0Likes
0Kommentarer
563Visninger
AA

1. Kærlighed starter med et smil, udvikler sig til et kys, men ender med tåre...

 

Forår, den tid hvor alle blomster vokser sig store, smukke, levende og springer ud - ligesom kærligheden. Forår er kærlighedens tid. Forår er starten på et nyt liv.

Efterår, den tid, hvor alle blomster visner, det smuk-ke forsvinder, planterne dør og falmer - ligesom kærligheden. Efterår er sorgernes tid. Efterår er slutningen på livet.

Det var forår.  Kærlighedens tid. Jeg var nyforelsket. I drengen, der gik på den anden skole i byen. Jeg tænkte på ham hele tiden. Han var i mit hoved. Som stemplet i min bevidsthed. Tanken om ham gjorde mig glad og fik mig til at smile… Og jeg tog tit mig selv i at smile uden nogen grund, men jeg indså bare, at det var, fordi jeg tænkte på ham. Men smilet kan let stivne, når man ikke ved, om følelserne er gengældt.

Jeg havde set ham en gang før. Det var i parken. Jeg var ude at gå med min hund. Han sad og læste en bog. Jeg vidste ikke, hvad han hed, men hans navn var en ligegyldighed. Det, der betød noget, var det smil og det ansigt, der havde plantet sig i min bevidsthed.

 

Ugerne gik, og jeg så ham ikke i lang tid. Ikke indtil før den dag jeg sad i parken, bedende om, at han ville komme gående. Pludseligt kunne jeg skimte en i det fjerne. Skyggen kom tættere og tættere på. Skyggen var nu kun få meter fra mig. Skyggen var ikke længere en skygge, skyggen var blevet til en dreng, skyggen var blevet til ham. Jeg sad på bænken og håbede sådan, at han ville sætte sig hos mig. Han satte sig. Jeg håbede, at han ville sige noget, så vi kunne stoppe den dræbende, pinlige tavshed. Tavsheden blev brudt med et: ”Hvad hedder du?” Han havde en fantastisk stemme. Den stemme, som jeg i flere uger havde ventet og håbet på at høre. 

Vi sad længe og sagde ingenting. Men pludseligt blev stilheden brudt, og han sagde, at han havde set mig før, men han kunne ikke huske hvor. Jeg så på ham, han så på mig. Og i det vidste vi begge, hvad vi ville. Han kom nærmere, og forløsningen kom, da hans læber ramte mine i et kys.

Siden den dag så vi hinanden, hver dag, i lang tid. Vi mødtes i parken. Vi sad på bænken, den bænk, som vi mødte hinanden på. Vi var ikke længere blot en dreng og en pige, der mødtes, vi var nu blevet til et par. Et rigtig lykkeligt par. Vi havde været sammen i næsten et halvt år. Sommeren var ovre, og vi var gået efteråret, sorgernes tid, i møde. Men alt det tænkte jeg ikke over, for jeg var forelsket, og smilet havde plantet sig på mine læber. Men smilet kan let stivne, når man ikke ved, om følelserne er gengældt. Vi var midt i oktober, midt i efteråret og midt i sorgens tid.

Jeg sad på bænken og tænkte over mit liv. Over hvor lykkelig jeg var og over, hvor heldig jeg var med at have min dejlige kæreste. Vi skulle mødes om lidt – på bænken, kærlighedsbænken. Vi havde halvårsdag, vi ville fejre det det sted, hvor vi mødtes for præcist et halvt år siden. Jeg sad og så tilbage på det sidste halve år af mit liv.  Vi sad længe uden at sige noget, kiggede blot på hinanden, mens vi smilte, men smilet på hans læber var ikke ægte. Det var som om, han ikke var der. Der var noget, der gik ham på. Jeg kunne mærke det. Han kiggede på mig, så mig dybt i øjnene og sagde: ”Jeg kan ikke mere, jeg elsker dig ikke mere.”

Ni ord. Ni ord skulle der til. Lige så mange ord som der er bogstaver i ordet kærlighed. Skæbnens ironi! Han var gået, og jeg sad nu tilbage. Alene. Lige så alene som dengang, hvor vi ikke kendte hinanden. Tårerne begyndte at trille ned ad mine kinder.  Jeg var så alene, så fortabt. Hans skikkelse var nu kun en plet i det fjerne. Det var efterår, slutningen på livet.

Kærlighed starter med et smil, udvikler sig til et kys, men ender med tåre...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...