Doubles alla Fashionable

På en kostskole i England finder man den kommende nye Coco Chanel, eller det gør man ikke længere, men det er her hendes historie starter. Hvordan kommer hun videre fra kostskolen? Og hvad sker der, da hendes onde mor dukker op, med en totalt lækker fyr, ved sin side?

13Likes
20Kommentarer
2863Visninger
AA

5. Familietraditioner

Hun bladrede hurtigt min blog igennem. ”Det her motiv er virkeligt imponerende. Må jeg tage det?” spurgte hun. Jeg nikkede. ”Åh! Det er så frustrerende!” klagede jeg. Af en eller anden grund skulle vi mellemlande i Amsterdam og vente et godt stykke tid på at komme tilbage til England, det har noget at gøre med at vi skulle lande i en mindre lufthavn, whatever. Sagen er jeg havde fået lov til at bruge tiden hos min søster, da hendes atelier ligger lige overfor lufthavnen. Jeg havde fortalt hende om modeshowet og Instituto Marangoni. Hun kiggede lidt undersøgende på mig. ”Måske er det på tide at lave det til en familietradition,” sagde hun. ”Hvad?” undrede jeg mig. ”Det ved du godt,” sukkede hun. Vi kiggede lidt på hinanden og pludseligt forstod jeg hvad hun mente. ”Men søs? Jeg er ikke gammel nok til at komme ind,” sagde jeg stille. ”Det kan du altid blive. Men ville du?” spurgte hun. ”Ja!” udbrød jeg. ”Så skal vi bare have opbygget dig en falsk identitet,” smilte hun. ”Nå skal vi det, Victoria Moscowits fra Polen,” drillede jeg. ”Hey! Alle hoppede på den!” protesterede hun. Min søster hedder rigtigt Cassandra Messerscmidt og er lige så tysk som jeg. ”Nu har du jo også en god polsk accent… måske skulle jeg være engelsk,” mumlede jeg fornøjet. Min søsters ide med at stikke af, passede mig perfekt, nu jeg tænkte over det. ”Det burde du Gabi,” smilte hun og proppede en polsk accent over sit tyske. Jeg fniste lidt. Hun samlede sin pensel op og begyndte at male. Jeg kiggede mig rundt i atelieret og fandt et af mine yndlingsbilleder. ”Er det kommet hjem?” udbrød jeg og gik hen for at kigge detaljerne. ”Jep og svenskerne var vilde med det,” grinte hun. ”Hvad er det nu du kalder pigen?” spurgte jeg og pegede på billedet, hvor en pige sad og puttede en hårlok bag øret. Hun lignede mig nu, men det var ikke mig da jeg havde været 10 da det blev malet.”Jeg har altid kaldt hende Cheryl, men jeg er begyndt at kalde hende Gabrielle. Jeg blander jer hele tiden sammen,” svarede min søster. ”Hvad nu hvis Cheryl bliver Gabrielle?” smilte jeg lumskt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...