Ukendt


14Likes
12Kommentarer
1432Visninger
AA

2. Begyndelsen

Jeg står på kanten af klippen, og venter på startskuddet. Når det lyder, kan vi gå igang. Vi behøver ikke at løbe lige med det samme, vi behøver ikke engang at løbe. Det eneste vi skal, er at komme forbi jægeren. Men jægeren er hurtigere end os alle sammen, så hvis man løber direkte forbi ham, har man ikke en chance.

Vi skal over på den anden klippe. Så er vi fredet. Hvordan er jeg endt her, hvorfor tænkte jeg mig ikke om. Men så husker jeg det. Jeg har ellers prøvet at glemme det, men det er vel meningsløst. Hvis man skal overleve, er man nød til at se fjenden i øjnene, og bekæmpe det man frygter allermest. Hans øjne. Jægerens gennemtrægende, stirrende øjne, der lynhurtigt overvåger én, hvis man rører sig den mindste smule.

Jeg kigger på mine modstandere. De er alle sammen mine venner. Og alle vil overleve, undtagen en. Den ene er blevet dræbt af jægeren, og er hjælpeløs. Man skulle tro at de overlevende burde være glade, og det er de også, i de første par minutter, men når jægeren har dræbt sit bytte, skal man starte forfra. Man bliver ved på den måde, til der er en tilbage. Vinderen.

Men selv ikke når man har vundet, er man glad, tværtimod. Hvorfor skulle man det, når alle ens venner er døde? Før jeg når at tænke videre, hører jeg jægeren sige, fast og parat: "Vi begynder nu".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...