Model or not you are still hot - One Direction

Jessy en verdenskendt model, som er rodet ud i en masse ting. ikke alle sammen er gode. Hun får et job som model, i et modeshow, som bliver enormt. Bla. vil One Direction være der. Vil hun kunne klare presset? Er hendes utallige kokain forbrug blevet for meget?

36Likes
101Kommentarer
4291Visninger
AA

8. KAPITEL 7

Jeg gik rundt i  en mark. De smukkeste blomster var at se overalt. Men der var intet andet end mark. Jeg kunne ikke se andet. Hvor var jeg? Jeg var klædt i en kort  hvid sommerkjole. ''Hallo?'' skreg jeg, men der var ingen der svarede. ''Hallo?'' solen skinnede mig i ansigtet.

Jeg kunne se der var en skikkelse der kom hen til mig. ''Hvem er du?'' spurgte jeg. Jeg kunne nu se at det var en dreng. En dreng med brunt hår.

En dreng med brune øjne. En dreng med en stribet bluse. Det var den dreng der ville ændre alt, uden at være klar over det.

Jeg åbnede øjnene med et sæt. Der var en bib lyd der fyldte rummet, og alt var hvidt. Shit, min modelkarriere var helt sikkert ved at være slut, jeg var jo en failer. Der var en dreng der sov i stolen med en stribet bluse, den samme dreng som havde reddet mig, og den samme dreng som jeg havde drømt om. 

Var han blevet her? Men hvorfor dog? Han kendte mig ikke?

Jeg kunne huske de piller jeg havde taget. Hvad havde jeg tænket? Jeg ville ikke forlade denne verden.

Lyden af bib-bib-bib irriterede mig men jeg ignorerede det. 

Jeg havde en hvid dyne over mig.

Jeg hostede for at vække ham, og han rejste sig med et sæt. ''Hej'' sagde han og satte sig på mig seng. 

''Du har virkelig nogen problemer'' sagde han og kiggede ned. ''Jeg ved det'' hviskede jeg. Jeg havde en trang til at tage hans hænder i mine, men det gør man vel ikke? Jeg kendte ham jo ikke.

Det var der jeg kom i tanke om det. ''Hvad hedder du egentlig?'' spurgte jeg ham.

''Louis. Louis Tomlinson'' svarede han og gav mig et smil. ''Hej Louis'' mumlede jeg.

''Hej'' sagde han og grinte lidt. ''Hvorfor tager du dig af mig?'' spurgte jeg ham. 

Jeg mente det alvorligt, selvom det virkede lidt underligt.

Han havde ingen grund til det. Han kendte mig ikke.

Og hvorfor ville han dog ville det? Jeg kunne ikke noget som helst. 

''Fordi det virker som om ingen andre vil'' sagde han. Han fortsatte efter lidt tid. ''Og fordi du virker som noget specielt.''

Jeg nikkede smilende. Var jeg noget specielt ? Ikke efter min mening. 

Hvor var de andre drenge endelig? Det var sikker kun Louis der var sovet her.

Der var koldt i rummet og jeg skuttede mig. ''Fryser du?'' spurgte Louis mig. Jeg nikkede og bed mig i læben.

Han tog sin jakke der havde lægget på stolen og puttede den om mig, mens han trak mig ind i hans arme for at varme mig.

Jeg smilte. Han duftede virkelig godt, og varmt. 

''Tak Louis'' mumlede jeg ind i hans bluse.

''Jeg beskytter dig, du kan bare sove'' hviskede han. 

Jeg nikkede og snusede hans duft ind.

Duften skulle huskes for altid. 

Jeg kunne ikke fatte der var en som ham, som ville beskytte mig. 

Lige pludselig var der en stemme bag os, en dyb en, som jeg kendte alt for godt der sagde, ''Jeg har noget med til dig, min skat.'' Jeg kunne mærke Louis stivnede, og det gjorde jeg helt sikkert ogs. Louis kendte sikkert stemmen fra telefonen. Det var Alex.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...