Stole my heart - One Direction

Kaitlin er Niall Horans bedsteveninde. De har ikke set hinanden i lang tid og Kaitlin har heller ikke set nogle af de andre drenge før. Men da hun ser dem falder hun pladask for en? Hun for det virkelig svært da der er nogle mærklige ting som ikke foregår normalt. Ikke ifølge Kaitlins hovede. Mrs. Tomlinson skriver som Kaitlin og Regine skriver som Niall

20Likes
27Kommentarer
4620Visninger
AA

9. Nialls synsvinkel

Hvad? Hun havde hørt vores samtale, vores hemmelige samtale om hende! Men det væreste var nok, at hun ikke vidste det var om hende, hun troede jeg havde talt om Maggie. Jeg spurtede op efter hende, "Kaitlin! Kaaitlin! Du har misforstået det hele". Men det var forsent, døren smækkede lige i hovedet på mig. Den eneste mulighed var at banke hårdt på døren og blive ved og ved... og ved. "Kaitlin! Du forstår det ikke, du har hørt forkert", intet svar kun stilhed. "Maggie betyder intet, hun er bare en kedelig tjener!", råbte jeg desperat, mens jeg fortsat bankede på døren. Igen sagde hun ikke noget, men jeg kunne dog høre en snøften og en dyb vejrtrækning. "Kaitlin..?", mumlede jeg, selvom det var en tabt kamp.

Pludselig skete der noget, døren blev åbnet, og der stod Kaitlin med lynende øjne og tårer ned ad kinderne, "Maggie! Så er det er det hun hedder". Det næste der skete, skete meget hurtigt. Kaitlins hænder knugede sig hårdt sammen og efterlod mærker i hånden, hendes hånd løftede sig hurtigt og slog ud efter mig og ramte mig lige i maven. Jeg faldt forskrækket bagover, ikke fordi hun slog særlig hårdt, men fordi jeg blev så forskrækket, det er altså ikke lige hver dag ens bedste veninde slår en i maven. Derefter smækkede Kaitlin surt døren i igen. "KAITLIN!", råbte jeg med de sidste kræfte, hvorfor skulle kærlighed også være besværligt?

"Maggie og Niall sidder i et træ", snøftede Kaitlin højt og vredt, hun lød såret, vred og træt, jeg var virkelig på spanden. Mine kræfter samlede sig langsomt og jeg fik løftet mig op, "Og de kysser og kysser og kysser". Jeg sukkede dybt, hvorfor skete det her altid for mig? Selvom bandet nu var blevet ret kendt, kom jeg stadig ud i disse situationer, det blev faktisk meget værre af at være kendt. Den mindste tilnærmelse blev betegnet som kærester i pressens øjne og selvfølgelig skulle det i aviser og fjernsyn, hvorfor?

"Kaitlin, lad nu være", råbte jeg med fornyede kræfter, "Du forstår det jo ikke... Slet ikke". En høj skraben og banken fortalte mig, at hun langsomt var ved at stable ting og sager op foran døren. ARGH hvor kunne piger bare misforstå alting! "Søøde, søøde Niall, hvad er det liige jeg har misforstået her? Dig og Liam taler om din drømmepige og lidt efter tager du hen og kysser med en pige, tror du jeg er dum?!", sagde Kaitlin med en alt for sød stemme, rettelse; alt for sukker sød stemme. Jeg sukkede dybt, håbede virkeligt, at hun ville åbne døren, jeg var bedre til at forklare ting med kropssproget end med munden.

Mine ord snublede over hinanden, vidste ikke hvordan jeg skulle formulere mit svar. Hendes ord gav genklang i mit hoved og endnu engang lagde jeg især mærke til tonefaldet, hendes alt for sukker søde tonefald. Jeg besluttede mig at gøre ligesom hende og lade som om at alting var godt, "Søde, dejlige Kaitlin, du taler jo i vildelse, du har ikke engang hørt min forklaring endnu", sagde jeg med en ALT for sukkersød stemme, "Søde, er du sikker på at du har det helt godt? Liam og jeg talte om hans drømmepige, ikke om min. Som jeg sagde, du må jo have hørt helt forkert", jeg tøvede endnu engang, dette her var det svære at forklare, Maggies mening var jo at kysse mig, det kunne jeg ikke komme uden om, "Maggie kyssede mig slet ikke. Hun synes hun havde set et dyr i mit øje og ville se efter og fjerne det".

Jeg sukkede dybt, vidste at hun ikke ville købe den forklaring, den var jo plat! "NIALL", skreg hun højt, ikke af skræk, men af fortvivelse og fordi hun var så sur. "Ja?", mumlede jeg, måske var det ikke lige det, jeg skulle have sagt, måske skulle jeg have holdt mig tættere til sandheden? Det svarede hun ikke engang på, men ville jeg selv have gjort det, hvis jeg havde været hende, næppe... Hun kastede bare rundt med tingene og smadrede vidst et par småting, men det ville jeg også selv have gjort. Til sidst måtte jeg opgive, chancen for at hun ville lukke op var lig nul.

Mine ben traskede trætte ned ad trappen, hvor alle drenge stod og kiggede underligt på mig. "Nåh... Hvad var det så dig og Liam talte om?", spurgte Louis afventende. Jeg måbede, havde jeg ikke oplevet nok i dag, skulle jeg virkelig udsættes for mere. Jeg så nervøst på Liam, som kiggede nervøst tilbage på mig, han vidste tydeligvis heller ikke, hvad vi kunne gøre. Jeg åbnede munden for at svare, men intet svar kom ud, til sidst sukkede jeg irreteret, "Er der nogen der ville med udenfor og se om vi kan kravle op til Kaitlins vindue?". Harry så fnisende på mig og halede en nøgle op ad lommen, "Hvad med at bruge en nøgle loverboy?".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...