Genskabt

Den 16årige Sikka bliver kørt over og dør på stedet.
Men Aziel, halv engel/halv dæmon, venter på hende i mørket og får Sikka til at aflægge en ed om evig troskab. Derefter bliver hun kastet ind i et hævnspil mellem Aziel og hans bror Brazil, hvor hun er nøglen til Brazils død.
Kan hun gennemføre det, hvis det betyder at hun skal ofre den hun elsker allerhøjest? Eller findes der en gylden genvej?

20Likes
20Kommentarer
2535Visninger
AA

5. Stemmen Besøger

Månens fine stråler skinnede ind af vinduet og landede på min hud. Jeg havde sovet hele dagen, begrund af alt den smertestillende medicin. Nu gik det meget bedre, men i spejlet så jeg noget gusten ud i huden.

Hvad var der dog sket? Det var først efter at familien var gået - og Rosa - at jeg rigtig forstod det. Der var mere mellem himmel og jord. Jeg var død og blevet levet op igen. Okay, faktisk havde jeg også fundet ud af at døden ikke var så værst igen. Det hjalp da en helt del... men jeg forstod ikke stemmen. Eller hvad jeg var gået ind til da jeg havde svoret en eller anden person, troskab for evigt ved min udødelige sjæl.

Nu er du fjollet. Det hele var en stor drøm, basta. Punktum. Du døde ikke og blev heller ikke ramt af en bil, men gik lallende rundt i skoven med tømmermænd efter festen. Færdig.

I det samme rislede det ned ad ryggen på mig, og en stemme hviskede: "Månen skinner nu igen i nat. Kom min tjener du er hidkaldt."

Jeg så forbløffet op, da døren ud til min lille balkon svang op og vinden strøg ind. Det var ikke kun kulden, men også ekkoet af digten der fik mig til at ryste. Det var dén stemme igen. Det var ham.

Pludselig svang jeg benene ud af sengen og rejste mig. Den enorme hvide T-shirt slaskede ned om mine knæ, men jeg lagde slet ikke mærke til det. I stedet gik jeg direkte ud på balkonen, mens gåsehuden bredte sig fra fødderne og op til hovedbunden

"Ville du springe hvis jeg bad dig om det?"

Langsomt vendte jeg mig om. Inde i mit værelse stod en høj person, indehyllet i en sort uhyggelig kutte. Turkis lys strålede igennem hver eneste tråd, så hele værelset blev badet i farven.

Jeg åbnede munden og sagde automatisk:  "Ja herre."

Hvor kom det lige fra? tænkte jeg overrasket.

"Selvfølgelig. Du vil gøre alt for mig."

Jeg gøs. Stemmen var den samme som før. Det var ham der havde hentet mig tilbage, og som jeg havde givet et eller andet løfte. Så meget forstod jeg da.

"Hve-hvem er du?" stammede jeg, ude af stand til at røre mig.

Dumt spørgsmål Sikka, tænkte jeg.

"Mig?" Et smil lurede i stemmen. "Jeg er din genskaber, din herre, dit liv. Jeg er englen Aziel."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...