Genskabt

Den 16årige Sikka bliver kørt over og dør på stedet.
Men Aziel, halv engel/halv dæmon, venter på hende i mørket og får Sikka til at aflægge en ed om evig troskab. Derefter bliver hun kastet ind i et hævnspil mellem Aziel og hans bror Brazil, hvor hun er nøglen til Brazils død.
Kan hun gennemføre det, hvis det betyder at hun skal ofre den hun elsker allerhøjest? Eller findes der en gylden genvej?

20Likes
20Kommentarer
2532Visninger
AA

12. Sandheder

"Hvad?" gispede Dani forskrækket. "Hvorfor?"

"Jeg har skabt dig, for længe længe siden. Desværre var jeg langsommere end min bror til at skabe en tjener, fordi jeg ikke er så god til dæmonisk magi... forstår du, Aziel er den onde af os. Jeg er den gode, og Siziel - vores søster - er ligevægten. Da Aziel skabte din søster måtte jeg også skabe dig."

Dani glippede flere gange med øjnene. Hans blik fangede mit, og spurgte tavst om det var sandt. Tårerne i mine øjne var ikke til at mistforstå. Det var altså dér hemmeligheden var. Dani var kun min 'bror' begrund af den samme gudommeligheden som flød i både Aziel og Braziel.

Og Aziel havde skabt mig hurtigere, begrund af sin 'dæmoniske magi'. Han var altså stærkest på det punkt.

Men noget der undrede mig var, at Braziel og Aziel stadig ikke havde fortalt hvorfor de skabte os. Hvad var formålet overhovedet med det hele?

"Jeg... jeg tror ikke på dig," hviskede Dani sårbart.

"Min kære dreng, jeg er ked af at dette skal ske så hurtigt. Bare vi havde nogle flere år så du kunne vokse, men tiden... ak. Lad mig nu blot genskabe dig hurtigt."

"Nej." Daniel rejste sig og bakkede. "Jeg vil ikke dø."

Braziel gik forsigtig frem mod ham.

"Din søster klarede det fint. Du hørte vel om bil ulykken? Det var Aziel, og han genskabte hende. Hun er da ikke kommet til skade!"

Både Dani og jeg stivnede. Aziel... han dræbte mig. Det var ham der kørte mig ned!

Den svimlende fornemmelse var jeg nød til at skubbe fra mig for nu. Dani var i problemer.

"Du... DU LYVER!" råbte Dani skræmt fra vid og sans. "Lad mig være!"

Braziel tog glere skridt fremad, med hænderne strakt beroligende frem for sig.

"Tag det roligt. Det går hurtigt, det lover jeg."

Jeg trådte frem i døren. Tid til aktion.

"Hey, fister. Fingrene fra min bror!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...