Genskabt

Den 16årige Sikka bliver kørt over og dør på stedet.
Men Aziel, halv engel/halv dæmon, venter på hende i mørket og får Sikka til at aflægge en ed om evig troskab. Derefter bliver hun kastet ind i et hævnspil mellem Aziel og hans bror Brazil, hvor hun er nøglen til Brazils død.
Kan hun gennemføre det, hvis det betyder at hun skal ofre den hun elsker allerhøjest? Eller findes der en gylden genvej?

20Likes
20Kommentarer
2540Visninger
AA

6. Aziel

I det samme faldt kutten af og hele værelset forsvandt. Måbende stirrede jeg på den smukkeste  - og højeste  - dreng i hele verden. Han var to meter - måske mere - med hår der gik til skuldrene, lige så sort som en stjerneløs nattehimel. Hans pupiler var turkise, som alle de mange mønstre der skinnede på hans krop. Men det mest fantastiske, var de enorme sorte vinger med turkise kanter, der åbnede sig bag ham.

"D-du er en engel!"

Aziel smil var perfekt, som alt andet ved ham.

"Sjovt det er dét du ser. Jeg er kun halv engel."

"Hvad er du mere?" spurgte jeg opslugt og nysgerrigt.

"Det mennesker kalder en dæmon. Lille tjener, vil du gerne kende min og din historie?"

Jeg kunne ikke andet end at nikke, selv om alt var i oprør i mit sind.

"Godt. Hør så engang... For flere år end jeg har løst til at nævne, var Gud og Satan sammen. De fik trilinger."

"Ad! De er jo mænd," udbrød jeg og skar en grimasse.

Aziel kastede hovedet tilbage og lo højt. 

"Nej lille tjener. Hvorfor kan Satan ikke være kvinde?" Det lukkede munden på mig. "Se, jeg er den ene. Braziel er den anden. Og til sidst er der vores kære søster, Siziel. Hun står for ligevægten. Braziel står for godhed.... han er på Guds side. Og jeg... tja, det kan du vel gætte dig til?"

Jeg nikkede.

"Du er på Satans side. Du er mors dreng."

Hele balkonen rystede, så jeg med et højt skrig væltede. Over mig stod Aziel, med et farligt glimt i sine gnistrende turkise øjne. Hans kropholdning var truende og alt andet end afslappet.

"Hån mig aldrig tjener!"

"Ja herre!" skreg jeg. "Det sker ikke igen!"

Aziel smilede beroligende og tog fat i mine hænder.

"Det ved jeg kære. Kom, lad os flyve en tur."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...