Genskabt

Den 16årige Sikka bliver kørt over og dør på stedet.
Men Aziel, halv engel/halv dæmon, venter på hende i mørket og får Sikka til at aflægge en ed om evig troskab. Derefter bliver hun kastet ind i et hævnspil mellem Aziel og hans bror Brazil, hvor hun er nøglen til Brazils død.
Kan hun gennemføre det, hvis det betyder at hun skal ofre den hun elsker allerhøjest? Eller findes der en gylden genvej?

20Likes
20Kommentarer
2536Visninger
AA

21. Alene

Min lillebror var væk. Man kunne ikke længere se dem, ham og Braziel, begrund af skyerne på himlen. Regnen begyndte at falde, som tårer fra et mægtigt væsen. Som fra gud selv.

Hvis du er så god gud, hvordan kan du så have sådan nogle rædselsfulde sønner? tænkte jeg. Hvordan kan du holde ud at se på dem, vide hvad de gør mod menneskerne som du elsker så højt? Eller er det endnu en løgn, din kærlighed til menneskeheden?

"De høje magter har brug for levende skabninger, mennsker," afbrød Aziel mine tanker. "Fader bruger en hel del tid på at beskytte dem. Men hvorfor skulle han bruge tid på dig? Du er skabt af mig. En lille del af min gudommelighed, eller en del af hans rædselsfulde søn, som du udtrykker det."

"Så jeg er ligegyldig for ham?" hviskede jeg træt, med nakken lagt tilbage og lukkede øjne.

"Ja."

"Og din mor, Satan?"

Der var et øjebliks tænketid, så sagde han: "Du betyder en masse ting for hende. Begrund af mig."

Jeg åbnede øjne og vendte mig mod ham.

"Der er den igen. Du viger uden om spørgsmålet. Hvad er det I skal bruge os til, mig og min bror?"

Aziel snerrede af mig.

"Spørg mig ikke mere om det."

En følelse af afmagt lagde sig over mig, fordi han bare kunne beordre mig til alting. Hvorfor var verden så værd at leve i?

Jeg vidste ikke at jeg var faldet på knæ, før Aziel strøg mig over håret med hånden.

Du skal leve Sikka. Jeg har brug for dig.

Det er ikke noget liv, tænkte jeg. At leve for en anden og ikke sig selv.

Han svarede ikke, tak skæbne for det. I stedet lod han mig være alene med min smerte, fordøje hvad jeg nu vidste.

En politibil standsede foran mig, og nogle betjente trådte ud.

"Sikke et crash. Ser ikke godt ud, hva'?"

"Nej for helvede. Nogle overlevnde?"

"Niks."

Ikke nogle du kan se i hvert fald, tænkte jeg sløvt og lagde hovedet i hænderne. Kun en ensom og forladt sjæl.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...