Genskabt

Den 16årige Sikka bliver kørt over og dør på stedet. Men Aziel, halv engel/halv dæmon, venter på hende i mørket og får Sikka til at aflægge en ed om evig troskab. Derefter bliver hun kastet ind i et hævnspil mellem Aziel og hans bror Brazil, hvor hun er nøglen til Brazils død. Kan hun gennemføre det, hvis det betyder at hun skal ofre den hun elsker allerhøjest? Eller findes der en gylden genvej?

20Likes
20Kommentarer
2213Visninger
AA

1. Stemmen I Mørket

Bilen smadrede ind i mig med 100 k/t, så jeg fløj gennem luften og knaldede hovedet ned i asfalten.

Hård slutning? Eller skulle jeg hellere sige... hård start? For det hele startede dér. Lige det øjeblik hvor bilen ramte mig. Sådan følte jeg det i hvert fald. Mit gamle liv, vennerne, familien... de var bare en drøm. Det var som om jeg vågnede da bilen dræbte mig. Alt blev så fredfyldt og en enorm forståelse og glæde tog ophold i min sjæl.

Jeg begyndte at svæve, væk fra lyset, og ind i det tætte mørke. På vej til ingenting og alting.

Det var der jeg følte noget eller skulle jeg hellere sige nogen? Denne person som jeg ikke kunne se men fornemme, tog blidt fat i min arm og trak mig væk. Væk fra den sti ind i mørket jeg fulgte. Egentlig burde jeg måske være blevet vred, fordi en person forstyrede min glæde og evige svæven gennem mørket.

Det blev jeg dog bare ikke. Der var noget tiltrækkende ved denne pulsrende sorte og turkise energi, som langsomt tog form.

"Sikka." Det lød så bekendt... navnet var blevet sagt så mange gange, men til hvem? Og hvornår? "Sikka min egen. Kom her." Jeg forstod det ikke. Hvem snakkede med denne blide stemme, der mindede sådan om silke og bløde dun? Som vand der smøg sig om én, hverken koldt eller varmt? "Husk."

Èt lille ord. Så stor betydning. Jeg hedder Sikka. Det er mig han snakker til.

"Ja?" hviskede jeg sagte.

"Sikka, vil du tjene mig?"

Jeg var ikke sikker på om stemmen var ægte... men det gjorde nu ikke noget. Den lød så indtrægende, så dejlig. Jeg kunne umuligt såre den person stemmen kom fra!

Hvorfor ikke tjene ham, hvad det så end betyder? tænkte jeg. Hvad har jeg at miste?

"Er det et ja?"

Stemmen kunne åbenbart høre mine tanker. Det gav mig lyst til at grine ukontrolleret, men jeg skubbede fornemmelsen væk.

"Det er et ja."

Var der et smil at spore i stemmen da den talte igen?

"Godt, min egen. Sig nu efter mig: "Jeg lover ved min udødelige sjæl, at jeg Sikka Sarasen, vil tjene englen Aziel med evig troskab, indtil den dag han løser mig fra min ed."

Sikke en lang sætning! Men jeg havde intet problem ved at huske den, så efter kun få sekunder var den ude af munden på mig. Ordene stod knivskarpt for mig, som om hver eneste stavelse og lyd var skrevet i luften.

"Flot min elskede. Lad mig nu genskabe dig, som min evige tjener!"

"Mhh-hmm. Det gør du bare," mumlede jeg, pludselig en smule nervøs.

Denne dejlige strøm af forståelse for verden og glæden forsvandt som dug for solen, og trak sig tilbage ind i mørket. Personen med den dejlige stemme havde fat i mig, i selve kernen af Sikka. Han trak mig væk fra den sorte sti jeg fulgte, ind i en grå nuance. Væk fra mørket og lyset.

Så blev alt pludselig sort og turkist på én gang, og stemmen lo så højt at hele min sjæl blev rystet i sin grundvold.

Jeg blev kastet væk da min verden eksploderede, og ramte en usynelig mur... hvorefter jeg gispede halvkvalt og mit hjerte startede sin banken igen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...