A big mistake - CB & JB

16 årige Sofia er fra Denver men er flyttet til New York med sin familie, fordi hendes mor havde fået job. Hun er faldet okay godt til henne i skolen, men har kun få veninder. Der begynder en ny dreng i klassen som hedder Christian, som kommer fra Atlanta. Hun bliver skudt i ham fra allerførste dag, men hun er kærester med Justin, og hun elsker ham vildt højt.. En dag er hun sammen med Christian og det udvikler sig til mere end venner. Vil hun vælge Christian frem for Justin som er hendes kæreste? Hvis hun vælger Christian, vil Justin så prøve at få hende tilbage? Vil han bruge hårde metoder? Eller vil hun selv vælge efter mærkelige ting der er sket. Eller noget helt femte?
Følg med i "A big mistake"
OBS: Justin er 16, så det passer i historien, Justin og Christian er ikke kendte bare normale mennesker! :-D Nyd min novelle, da det er min første;-)

9Likes
28Kommentarer
2900Visninger
AA

13. Kan ikke mere..

'BIIP! BIIP! BIIP!' lød det fra vækkeuret. Jeg vågnede af det, men gad ikke vågne. Jeg ville sove! Jeg mærkede en varm hånd på min kind, og følte mig meget tryg efter det mareridt jeg lige havde haft. Jeg åbnede øjnene og så ind i Christians fredfyldte øjne, der gjorde mig tryg.

"Godmorgen søde, har du sovet godt?" lød det stille fra Christian. Jeg kom til at tænke på mit mareridt jeg havde haft, og begyndte at græde. "Af lort til!" kom det fra mig, og jeg lagde mit hoved ned i puden. "Hvad er der galt? Er det mig?" Spurgte Christian bekymrende.

Jeg rejste mit hoved fra puden, som havde fået en stor våd plet fra mine tårer, og kiggede på Christian. "Jeg.. Jeg havde det frygtligste mareridt, jeg nogensinde har haft." sagde jeg hulkende, og lagde mit hoved ned i puden igen. Han lagde sig hen til mig, og aede mit hår.

"Det var jo bare en drøm." sagde Christian beroligende. "EN DRØM!? Det.. Det var som om det var virkeligt!" Jeg følte ikke at han hjalp mig ret meget. "Men.. Har du lyst til at fortælle mig hvad der skete i drømmen?" Jeg havde lyst, men det var svært at fortælle det. Måske havde min drøm en pointe. Jeg skulle blive sammen med Justin..

"Sofia.." Afbrød Christian mine tanker.. Han ventede nok et svar.. Jeg ignorede ham, rejste mig og gik hen mod mit tøj. JEg tog det op og var på vej ud af døren da Christian stoppede mig. "Hvor skal du hen?" Han kiggede mig ind i øjnene, men jeg kiggede hurtigt ned i gulvet. 

"Christian.. Det her går ikke." Sagde jeg lavt. "Hvad mener du?" Jeg kiggede på ham. "Vi kan ikke være kærester!" Råbte jeg i hovedet på ham, imens jeg brød ud i tåre. "Jeg elsker jo Justin, og desuden det mareridt.. Eh.." Hvad skulle jeg sige? At hans ven var ved at voldtage mig? Nej.. Eller jo, det var jo bare et mareridt men nej.. Så på den nemme måde sagde jeg bare koldt, "Det.. Rager ikke dig!" Jeg vente mig om og gik ned af trappen.

"Sofia!" Blev der råbt oppe fra trappen.. "Du må ikke gå.. Jeg.." Stoppede han.. Jeg vendte mig om, og kiggede på ham. Jeg kunne mærke at min make-up fra dagen igår løb ned af kinderne. "Jeg.. Hvad?" Spurgte jeg ham utålmodigt. Jeg ville bare væk fra denne by.. Tilbage til Denver!

"Ikke noget.." Sagde han, og gik ind på værelset. Jeg tog hurtigt mit tøj på og tog mit overtøj på. JEg åbnede døren op og løb ud, uden at lukke døren. Jeg løb grædende hjem, imens der kom en masse tanker igennem mit hoved.. Minderne med Christian.. Alt det sjove vi havde lavet, grinet til vi græd, lavet pudekamp og de søde sms'er. Hvordna kunne jeg også være så ond mod Christian.

Jeg kom til Justins hus og stoppede foran det.. Jeg så ham i vinduet, sidde og spille på sin guitar.. Alle de minder med ham også! Det hele er bare noget lort! Hvorfor skal livet være så kompliceret!? Jeg græd stadigvæk og kiggede på ham.. Hans hår var så dejligt at røre ved og jeg havde bare været så ond mod ham på grund af en skide charmetrold!! Han så mig, og jeg prøvede at smile til ham.. Men han trak gardinet for.. Jeg ville så gerne snakke med ham..

Justins synsvinkel

Jeg havde lige set Sofia helt grædefærdig ude foran mit hus.. Jeg var sur på hende, hun havde bare skiftet "Kæreste" på 0,5! Jeg ville gerne snakke med hende om det, og få forklaret hvad der gik af hende. Jeg lagde guitaren, og smugkiggede ud fra gardinet. Hun gik langsomt videre.

Jeg løb ud i gangen og tog hurtigt nogle klipklappere på. Jeg åbnede døren og smækkede den hurtigt i igen. Jeg løb hen mod hende. Hun hørte nok nogen løbe. Så hun vendte sig om og så overrasket på mig, hun smilede til mig. Jeg stoppede og så på hende.

Vi stod helt tavse med 2 meters mellemrum. Jeg havde sådan lyst til at sige noget, men efter alt det hun havde gjort, var jeg stadig sur.. Men et enkelt kram skadede vidst intet. Jeg gik langsomt mod hen hende, og da jeg endelig nåede til hende krammede jeg hende.

Hun krammede med og begyndte at græde ned i min skulder. "Undskyld" sagde hun og holdt om mig, som en bamse. Jeg sagde ikke lige noget, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige.. Jeg trøstede hende bare.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...