Håbet båret af sorte vinger - Hunger Games

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2012
  • Opdateret: 31 mar. 2012
  • Status: Færdig
Justina er ikke som nogen anden borger i Panem. Hun har en særlig evne, og derudover er hun medlem af en ligeså særlig familie. Men hendes liv er ikke noget særligt...hun er underkastet Snow's magt, men vil hun bukke under eller stille sig op imod hans vilje? Og vil hun få svar på alle sine spørgsmål, eller skal de forevigt forblive uudtalte i hendes tanker? | En Hunger Games fanfiction. Enjoy!

27Likes
84Kommentarer
3192Visninger
AA

1. Prolog: Et hadet navn

Nødvendig viden for at forstå historien:

- Du må have læst hele Hunger Games trilogien (tror jeg)

- Sætninger, skrevet på denne måde, er nutiden.

Sætninger, skrevet med kursiv skrift som her, er enten den indre stemme, syner, flashbacks eller mareridt. 

 

Prolog: Kærlighed er en stor ting. Den fylder meget i vores verden, som den er. Men der er en anden ting, som fylder mindst lige så meget. Had. Had fylder mig mere end noget andet. Engang var det kærlighed der dominerede min verden. Men da min verden blev revet væk under mig, blev kærligheden erstattet af det evige had.

Der er mange ting, jeg hader. Jeg hader Capitol. Jeg hader synerne. Jeg hader de skræmmende vers og den rædselsfulde melodi. Men mest af alt hader jeg mit navn. Mit fulde og sande navn. Når nogen nævner det, er det, som om en pil borer sig ned ind mit hjerte. Justina Jeparlin Snow. Jeg hader ikke navnet, fordi jeg synes, det er grimt, som så mange andre overfladiske Capitolborgere. Jeg hader det, fordi efternavnet er magen til hans. Ham hvis navn jeg aldrig nævner, når jeg kan undgå det. Det var ham, der ødelagde mit liv. Det var fuldendt og perfekt. Men det fik kun lov til at blomstre i et år. Et enkelt år. Så trampede han på det. Behandlede det som en vissen blomst på trods af, at det var en stadigt spirende rose. Som Capitols mest onde leder, Panems mest forræderiske hersker og den mest hadede person i verden, kan man åbenbart tillade sig at gøre alt. Også selvom det ender med at knuse ofret. Hvad enten det er fysisk eller psykisk. Så her er min bøn. Hør min historie. Lær af den og glem den aldrig. På den måde vil mit offer ikke være spildt.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...