In it to win it

Unge Felicia har altid elsket opmærksomhed og er nærmest skabt til at være model. Men selvfølgelig er der jo et problem; hendes blufærdighed. Hendes bureau er ved at være træt af hun ikke får nogle jobs, så hun får sidste chance for at slå igennem. Opgaven lyder på at hun skal bære undertøj på catwalken for Givenchy. Vil Felicia smide sine fordomme væk og overgå en af hendes største grænser?

1Likes
0Kommentarer
293Visninger
AA

1. Jeg kan, jeg vil, jeg skal!

Jeg står midt i at lave pandekager, indtil min telefon ringer. Det er min modelbooker, Tommy. Åhh nej! Jeg har frygtet den samtale i alt for lang tid. Jeg kan høre det for mig: "Hej Felicia! Du er simplehent så grim, at din familie begynder at græde, når du skal være med på familiefotoet. Tænk at du kunne tro, du kunne have en karriere inden for modelbranchen!" Ordene kører rundt i mit hoved. Jeg tager telefonen lige så stille og tøvende op til mit øre: "Tommy! Hej. J… j… jeg havde ikke at du ville…" "Jajaja! Skat, hør her! - jeg har et job til dig! En af de andre modeller, som skulle gå catwalk i morgen til Givenchys nye kollektion er blevet syg. Altså rigtig syg! Så syg at hun ikke kan gå catwalken! Der er der, du kommer ind i billedet, skat! De har nemlig fået øje på dig og en anden pige, som de kunne tænke sig kom til casting om 3 timer. Problemet er bare, at de kun kan bruge én af jer" "Selvfølgelig! I kan regne med mig. 3 timer er intet problem!" Endelig! Min store chance, og så for Givenchy! Jeg kan næsten ikke tro det. Givenchy, som designede til lille sorte til Audrey Hepburn! Jeg bliver jo en legende! "Men, skat! Der er lige noget andet, jeg skal fortælle dig… Det har et lille… Ja.. Krav. Du skal bære undertøj. Hele kollektionen består kun af lingeri og jeg ved du har sagt at du ikke gider at bære undertøj, men det her er din største OG sidste chance! Vi kan ikke blever ved med at have dig kørende, uden der sker noget. Undskyld skat. Men så har vi bare vigtigere ting at give os til!" Jeg får en klump i halsen og glemmer alt om pandekagerne. Nu er det bare med at hoppe i det fedeste outfit og de højeste stilletter. Jeg spæner straks ud af døren og løber hen til bussen. Mens jeg sidder i bussen, forestiller jeg mig hvordan mit liv ville være, hvis jeg blev valgt. Alle de kendte designer vil få øjnene op for mig. Fra Zac Posen til Karl Lagerfeld. Alle bladende! Vogue, Elle og Vogue ITALIA. Det er bare drømmen! Men? Åhh nej. Jeg kommer i tanke om at Tommy sagde at vi skulle gå i undertøj. Det eneste jeg bare IKKE ville gøre, hvis jeg skulle være model. Jeg har altid været vild med at vise mig selv frem og jeg kan jo trods alt godt gå i bikini om sommeren. Ahh.. Det bryder jeg mig jo ikke engang om. Jeg må tage det som det kommer. Måske går deres kollektion ud på at gør mormor undertøj populært? Jeg ankommer ca. en time før jeg skal på. "Oh, darling! Hvor har du dig været? Ligemeget! Skynd dig at gå ind til hår og make-up, så finder jeg det du skal have på" siger en meget hys Tommy og skubber mig af sted. Jeg kommer ind til styling, hvor jeg ser, at hende jeg skal konkurrere imod, allerede er ved at være færdig. Hun har langt lyst hår(tydeligvis farvet), mørk solariehud, med en masse foundation og pudder i hovedet, så man ikke kan se hendes urenheder alt for tydeligt. Når hun smiler, ligner hun faktisk fedtmule, bare som en dulle. Hvordan kan hun være model? Stylisterne skynder sig at finde en plads til mig, hvor de kan lægge make-up. Man kan tydeligvis se de er sure over jeg kommer sent - men hey! Det er sgu kun 3 timers varelse! Jeg er faktisk stolt over jeg kunne komme så hurtigt… Slukkede jeg egentlig for pandekagerne? Oh shit… Jeg har bare med at få det her job, så jeg kan betale for brandskaderne. Tommy kommer ind af døren: "Hej darling! Her er det som du skal have på. Jeg ved godt at man kommer til at se meget af lille Felicias popo, men prøv at tænke på hvor meget du kan tjene på den popo!" siger Tommy spændt. Jeg ser på det han har med. Man kan nærmest ikke se det, så småt er det. Det er en fin lille bh og en sød lille g-streng. Jeg ville aldrig gå med det, selvom jeg havde overtøj på. "Ikke for at være besværlig, men har de ikke noget andet jeg kan tage på?" spørger jeg. Jeg kan se skuffelsen i Tommys øjne. Han sætter sig ned på en stol og tager sig på panden. Jeg begynder at få dårlig samvittighed: "Man det er selvfølgelig ikke nødvendigt, for jeg elsker det her outfit?!" Han kigger op, smiler og giver mig undertøjet. Måske kan jeg få det til at fungere? Det er jo praktisk talt bare badetøj? - Eller? oh..? Jeg kan jo ikke engang lide at vise mig i badetøj! Det stikker mod alle mine principper. Jeg kigger over på hende den anden, som skal på først. Hun tager det på uden problemer. Imens den anden pige er på, tager jeg undertøjet på, for at se om det er noget jeg kan leve med. Jeg kigger på mig selv i spejlet. Det ser totalt akavet ud. Det er endda synd for Givenchy, at de overhovedet skal se på mig. "Felicia, det er din tur!" siger en organisator. Den anden pige kommer ind i rummet. Hendes ansigt har intet udtryk. Jeg håber lidt det er et tegn på det ikke gik så godt. Jeg har en kåbe på min halvbare hud og kigger forskrækket omkring mig, på vej over til catwalken. Jeg føler alle kigger på mig. Jeg plejer at kunne lide den følelse, men nu skræmmer den mig bare. Jeg står bag catwalken. "Så er det nu! Tag kåben af!" siger Tommy og prøver at trække kåben af mig. Jeg kan ikke! Jeg kan bare ikke! Det er ikke mig. Tommy får kåben af mig. Jeg kigger på folkene omkring mig. Wow, de griner ikke? Jeg er kommet så langt, hvorfor ikke køre den helt ud? In it to win it! Jeg stiller mig op på catwalken og går røven ud af buks… g-strengen på den catwalk. Jeg opfanger ikke noget omkring mig, jeg går bare og tænker: "Lav ikke en Carrie Bradshaw, lav ikke en Carrie Bradshaw!" og det gjorde jeg ikke. Endelig er jeg færdig og jeg kan se stoltheden ose ud af Tommy. Nu er det op til Givenchy. Uanset hvad, så er jeg stolt af mig selv. Jeg får noget tøj på i omklædningsrummet. Hende den anden står her også. Folkene fra Givenchy kommer og bede os om at komme over til os. Jeg kan knap nok trække vejret. "Vi har snakket om det og fundet frem til hvem der skal tager pladsen i showet. Det var tydeligt i begge gjorde jeres bedste, men der en som skilte sig ud, i forhold til den anden og det er dig, Mathilde. Tillykke. Du skal gå for Givenchy." De går hurtigt igen. Det er næsten ikke til at se, om hende den anden er glad, fordi hun er så grim. Det gør ondt inden i, især fordi jeg ved hvad konsekvenserne for det her er. Tommy kommer smilende over til mig: "Nå, skat. Hvordan gik det?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...