Eleazars historie - fortsættelse af beautiful murder. PÅ PAUSE!

Hvorfor dræbte Eleazar? Hvorfor er han ondskabsfuld og forvirret? Hvorfor bortførte han Sarah og holdt hende fanget i hans hus i 9 måneder? Hvad har gjort ham til den han er idag?

Det finder man ud af, ved at læse den her novelle, som er en fortsættelse af beautiful murder.

3Likes
2Kommentarer
1133Visninger
AA

3. Kapitel 2

D. 9. juni fik jeg sommerferie, og valgte at smutte hjem, i stedet for at drikke mig hamrende fuld på havnen med de andre. Det betød heller ikke noget for mig at blive væk fra de andre, jeg har det bedst med mig selv og mine billeder. I den enorme villa jeg boede i, have jeg et stort værelse og et atelier, hvor jeg malede og opbevarede alle mine malerier. Hele den dag hvor alle 1.g’er fejrede sommerferien, sad jeg inde i mit atelier og malede min seneste drøm – kvinden som kaldte på mig bag et tøjstativ, hvor der hang hvidt vasketøj til tørre. Jeg kunne kun se hendes rene og blege fødder i næsten alle drømme, ikke andet, men i nat så jeg hendes lange røde hår, og hørte hendes lyse grin, når jeg fór vild i vasketøjet. Det røde hår var den detalje jeg gik mest op i, og det smukkeste, men nåede ikke rigtig at male det, fordi Ciara kom ind, og kaldte til aftensmad. Imens vi gik ned til spisesalen gik Ciara hurtigt, og virkede irriteret, jeg gik langsomt og følte mig svimmel, som jeg altid gjorde når jeg blev revet ud af min egen lille verden med malerier og drømme. Da vi kom ind i den store spisesal med opdækket bord, rev Ciara en stol ud med aggressive bevægelser, og jeg satte mig overfor hende, og tog langsomt kartofler, kød og tomater ud på den hvide porcelæns tallerken. ”Din far og hans kollegaer kommer alligevel ikke! Jeg har endog lavet mad til flere personer! Det er fandeme et spild af mad!” vrissede hun og kylede kartofler på hendes tallerken. Jeg følte en lettelse, og spiste med god appetit, imens Ciara blev ved med at forbande min far på spansk, hun troede åbenbart jeg var komplet idiot, og ikke kunne spansk. Jeg kan spansk, fransk og italiensk – flydende. ”Ciara, du kunne vel ikke komme op og set mit maleri jeg er begyndt på?” afbrød jeg hende, og rødmede svagt. Hun stoppede banderiet, og så overrasket på mig. ”Se dit maleri? Jamen søde Eleazar! Det vil jeg med glæde!” Sagde hun og smilede. Jeg viste aldrig mine malerier til nogen som helst, det er jeg for generet til at kunne gøre. Malerierne er også en stor del af mig, og meget personlige. Jeg rødmede og rejste mig fra bordet, og gik imod døren, som førte ud til de lange gange, og hørte at Ciara var i gang med at rydde af bordet. Hun nynnede en melodi som tit var i radioen, nervøsiteten og genertheden begyndte stille at blive mindre, jo tættere jeg kom på atelieret, nok fordi jeg vidste min rødhårede drøm ventede på at blive færdig, og vist. Men da jeg viste hende til Ciara, kiggede hun en anelse nervøst og bange på det. ”Drømmer du sådan nogen drømme? Og hvorfor ligger der døde dyr og kvinder omkring det hvide vasketøj?” spurgte hun og så bekymret på mig. Jeg rødmede, og lod den fugtige pensel med rød maling ae min højre hånd. ”Fordi det er en del af mig” sagde jeg lavt, og mærkede hvordan mit hjerte sprang et slag over, da jeg så på det røde hår. Hun vil have mig til det, de er selv skyld i det.Døde dyr og kvinder?!” råbte hun og gav mig et dask i nakken, jeg rejste mig op fra stolen, og mærkede vreden og hadet bruse op i mig. ”SIG MIG ER DU SINDSSYG?!” råbte hun, og trampede hastigt ud af døren som stod på klem. Imens så jeg på min højre hånd, den var rød af blod nu, jeg havde mast penslen ned i den. Hun skal ikke slippe godt fra at håne mig. Jeg kylede penslen ud af døren, og begyndte at løbe imod køkkenet hvor jeg vidste Ciara gik hen, når hun blev gal, for så skulle hun ringe til far. Det får hun ikke lov til, gør som du gjorde ved Amilia, da hun ikke ville gøre som du sagde. ”Det gør jeg skal også, vi er alene i aften” grinede jeg ondskabsfuldt til mig selv, og valgte at løbe ud i skuret, som var udenfor i den store, nu mørke lagte have. Skuret var ikke så stort, men indeholdte alle have værktøjer, som vores russiske gartner Josef brugte. Jeg sparkede den lette trædør op, og imod enden af skuret, hvor dunhammeren lå. Tårnene rendte ned af kinderne på mig, og jeg løftede uden besvær den enorme dunhammer op, og traskede hastigt igennem det fugtige græs. Jeg var begyndt at træne meget siden jeg var 13, og 4 års hård træning giver selvtillid og opmærksomhed, noget jeg godt kan lide. Da jeg trampede ind i køkkenet med dunhammeren, stod Ciara og vaskede op, måske venter hun med at ringe til far, haha, det når hun ikke ligefrem. Hun nåede ikke rigtigt at vende sig om, før hun fik dunhammeren i hovedet.    Nu holder hun kæft, hun ved ikke hvad hun snakker om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...