Er han den eneste ene? {JDB}

Historien handler om en pige ved navn Rogue. Hun er på ferie i Canada med sin familie og hendes bedsteveninde, Josephine. Mens de er på ferie derover, møder de Justin Bieber, den mest kendte teenager i verden. Justin falder pladask for Rogue, men gør Rogue også det?
Det må tiden vise...

3Likes
3Kommentarer
1736Visninger
AA

3. Kapitel 1 - Turen til Canada

 

Kapitel 1 - Turen til Canada

 

Jeg tog mine kufferter og gik ud til min familie. Vi skulle på ferie i Canada hele sommerferien. Jeg glædede mig over alt på jorden!

''Kom så Rogue! Hvis vi ska' hente Jospehine, så skal vi køre nu. Vi ska' med flyet om 6 timer og det tar' 4 timer at køre ud til lufthaven herfra, så se så at få noget fart på!''

''Jaja, er på vej, mor!'' sagde jeg og løb over til bilen. Jeg smed kufferterne i bagagerummet. Så tog jeg min taske og lukkede bagagerummet. Jeg gik om på den anden side af bilen, åbnede døren og satte mig ind. Jeg sad ved siden af min tvillingesøster, Alexis. Vores forældre var meget unge, da de fik os. Vores mor var vist 16 og vores far var vist 15, så de var ret unge. Men de er nu nogle dejlige forældre alligevel. Jeg kunne mærke på min søster at hun var lidt ked af det.

''Hvad er der galt søs?'' telepaterede jeg til min søster. Lige siden vi har været 10, har vi ku' høre hinandens tanker og har ku' telepaterer til hinanden. I starten sys vi det var lidt skræmmende, men efter 5 år fik vi endelig kontrol på vores evner. Vores forældre og vores bror ved det ikke. Vi har bestemt os for ikke at fortælle dem det, de vil garanteret kalde os ''freaks''.

''Det bare... jeg kommer sådan til at savne Jaxon, når vi skal være væk hele sommerferien...'' Jaxon er min søsters kæreste, det har de været i 2 år snart. De er ikke van til at være så lang tid væk fra hinanden, men så er det da godt at hun kan telepaterer til ham. Når ja! Når man får en kæreste og hvis han er den ''eneste ene'', kan man også høre hans tanker og telepaterer med ham. Vi har aldrig fundet ud af hvorfor. Vi finder nok heller aldrig ud af det...

''Bar' rolig, Alexis. Før du ved af det er vi hjemme igen!''

''Ja... du har vel nok ret.'' telepaterede min søster og smilede.

 

10 minutter senere var vi ude foran Josephines hus.

''Løber du ik' li' ind og henter hende, Rouge?''

''Jov!'' sagde jeg til min far. Jeg åbnede døren og løb op til døren.

 

*Bank, bank*

 

Jeg stod og ventede i lidt tid før døren blev åbnet. Inden jeg overhovedet nåede at sige noget blev jeg overfaldet af min hund, Cassie og Alexis', Cass. Josephine havde passet dem, mens vi havde pakket til turen. De ville ha' været for meget i vejen, mens vi pakkede. 

''Hey vovser! Har I haft det godt hos Josephine?'' de gøede som svar. 

"Hej Rougie!'' 

''Hey Josephine!'' sagde jeg og krammede hende. ''Vi må nok hellere skynde os. Har du kasserne til Cassie og Cass?''

''Ja. De står inde på mit værelse. Henter dem lige!'' Josephine løb ind igen og 2 sekunder efter kom hun ud igen med kasserne til hundene. Vi fik dem proppet derind og lukkede kasserne. Jeg tog begge kasser, mens Josephine tog hendes kufferter. Vi gik ned til bilen igen, åbnede bagagerummet, puttede kuffertene ind og hundene. Så lukkede vi bagagerummet og satte os ind i bilen også var vi ellers på vej til lufthavnen!

 

4 timer senere stod vi i lufthavenen og var ved at hente vores billetter. Mig, Alexis, Christopher og Josephine sad og ventede på McD på vores mad. Mine forældre var ved at bestille mad til os.

''Hvornår kommer de med maden... jeg er altså ved at være skrub sulten!''

''Det er vi andre også, Alexis.'' sagde min bror. Lidt efter kom mine forældre med maden.

''Det var også på tide! Vi var ved at dø af sult.'' sagde Josephine og begyndte med at spise.

''Nå... glæder I jer til at komme til Canada?''

''Ja! Helt vild meget! Det bli'r herre fedt.''

''Ja.'' sagde Christopher.

''Mega! Det bli'r så godt!''

''Ja! Ka' ikke vente! Hvaffor en by ska' vi egentlig være i?'' spurgte jeg, mens jeg havde min mund proppet af mad.

''Tyg af munden inde du snakker, Rouge,'' sagde min mor bestemt. ''Men vi ska' være i Toronto.''

''OMG! Toronto! Virk'lig!!''

''Ja."

"Fuck hvor er det vildt! Rougie! Det der Justin kommer fra!" råbte, næsten, Josephine mig lige ind i ansigtet.

''Rolig nu Josephine! Han er bare en dreng.''

''Bare en dreng... bare en dreng! Han er ikke bare en dreng! Han er så pisse lækker, nuttet, charmerende, dejlig og alt det der!'' gik min veninde fuldstændig amok. Min bror flækkede af grin over hende. Det gjorder vi andre nu også. Ka' ik' forstå hvad det er hun ser i Justin Bieber. Han er jo bare en helt almindelig dreng som os. Bortset fra han er kendt over alt i verden. Han laver okay musik, meeeeeen han er nu ik' li' min smag. Fatter heller ikke hvorfor alle piger, over alt i verden, siger at de elsker ham. De kender ham jo ikke engang! De aner jo ikke hvordan han er og om han overhovedet er sår'n som de forstiller sig ham.

''Vi skal afsted nu børn. Flyet letter om en halv time. Kom så.'' sagde min far. Vi rejste os allesammen og begyndte med at gå over mod indgang 1. Så det nu det sker! Canada here we come!    

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...