Russian Roulette

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2012
  • Opdateret: 20 jul. 2012
  • Status: Færdig
Christy´s far begik selvmord¨da hun var 6 år gammel. 10 år efter sørger hun stadig og er i den overbevisning om at det er hendes skyld han skød sig selv. Hun er freaken i skolen, men den dag en ny dreng kommer til skolen og er den ´første der er sød ved hende i flere år, der bliver hele hendes verden god igen. Men kan den lille lykke varer evigt?

4Likes
15Kommentarer
3211Visninger
AA

8. Held i uheld

"Nej... lad vær!" skreg jeg da vi senere sad på den lille cafe´ som de fleste unge altid kom på efter skole, jeg var dog lidt flov over at indrømme det var min første gang... Nogensinde! Louis sad og smurte min kind ind i flødeskum fra min is.

"Men helt ærligt, er det seriøst din første gang her?" Spurgte han og grinede mens han kastede et jordbær på mig. Jeg kiggede opgivende på ham.

"Ja, jeg indrømmer det. Og hvad så, jeg var ikke så social før du kom!" Grinede jeg og tog jordbæret og kylede det i hovedet på ham. Han greb det med munden og trak lidt på skuldrene.

"Jeg er faktisk heller ikke særlig social selv, at du ved det." Sagde han og drak resten af sin varme kakao, jeg tørte flødeskummen væk fra min kind med min serviet og smurte det ud over Louis. Jeg grinede da jeg så hvordan det var smurt ud i hele hans hovede. Han sukkede lidt og tog det af med fingeren og slikkede det af. Han kiggede på mig og smilede skævt. Jeg satte albuerne i bordet og så ham dybt ind i øjnene.

"Jeg tror at den dreng der bliver din fremtidige mand, burde være overlykkelig!" Sagde han og fjernede lidt hår ombag mit ene øre. Jeg så sjovt på ham.

"Hvad mener du?" Grinede jeg og stak skeen ned i min is og rodede lidt rundt i den. Louis tog mit  ansigt op.

"Hvorfor biver du genert, du er smuk!" Sagde han og lænede sig frem mod mig. Jeg blev smigret og rødmede. Han tog min hånd og flettede sine fingre ind i mine. Jeg rødmede endnu mere da han begyndte at komme tættere på mit ansigt. Ville det store endelig ske... kunne jeg virkelig være så heldig.... Ej, det måtte være en drøm, jeg blinkede en gang, men Louis kom stadig tættere og tættere på. Jeg kunne mærke den varme boblende følelse blusse frem i min krop. Jeg begyndte selv at læne mig hen mod ham for at sætte tempoet op. Vi var nu kun 2 centimeter væk fra hinanden. Hans tunge åndedræt kunne høres meget tydeligt. Han slap mine hænder og lagde dem ømt om min hals og drejede sit hovede. Det her var virkelig ved at ske. Det var så viduderligt, måske blev jeg så ikke betragtet som hende den sære mere. Vores læber strejfede hinanden da en bekendt stemme sagde:

"Hey turtelduer!" Selvfølgelig skulle Zarah altid ødelægge det gode i mit liv. Louis og jeg slap hinanden og jeg kunne ikke andet end at føle længsel efter at hive ud efter hans hovede og få den gode følelse tilbage, den der gjorde at smerten et lille øjeblik faktisk forsvandthelt væk, og at det hele omkring os faktisk føltes helt ligegyldigt, men alt har jo desværre altid en ende, også selv om man ønsker det er en af de ting der aldrig skal ske, jeg kiggedepå Zarah, som sædvanligt så dræbende på mig. Jeg kiggede derfor hurtigt ned i bordet igen.

"Hvad nu Zarah?" Spurgte Louis, Zarah satte sig på bordet i mellem os. Jeg havde et eller andet sted helt vildt lyst til at sparke hende ned derfra og bare sidde og kysse med Louis, men hvad var chancen for at jeg nok ikke ville blive slået halvt ihjel af hende bag efter.

"Jo jeg tænkte bare på om du kunne gøre mig en tjeneste?" Sagde hun med sin mest sukkersøde stemme, hun lagde benene over kors og svang sit hår over skulderen.

"Det kommer an på hvad det handler om." Sagde Louis og så opgivende på hende. Hun blinkede langsomt med øjnene og begynde at pille lidt ved hans sweater, hvilket hun altid gør når hun fedter for nogen.

"Det var bare om du fredag aften ville hjem til mig og hjælpe mig med bygningsprojektet?" Sagde hun og smilede sødt. Louis trak på skuldrene.

"Kan du ikke selv? Jeg skal jo ligesom også selv igang!" Sagde han og rejste sig op fra stolen, hvilket fik Zarah til at rejse sig op og tag hans hånd, hvilket gav en stor følelse af at klippe hendes lange lyse hår af og brænde det for øjnene af hende.

"Vil du ikke nok? Jeg har et let emne, jeg skylder dig en kæmpe tjeneste hvis du siger ja!" Sagde hun tiggende med din sukkersøde stemme. Louis sukkede og så undskylende på mig. Jeg fik et stik i hjertet, hvad ville Zarah ikke kunne finde på hvis hun fik ham for sig selv fredag aften, jeg begynde at tegne en tændstiksman der blev hængt i min smeltende is, jeg forestillede mig Zarah i galjen.

"Ok så, men kun hvis du også hjælper til, jeg gider ikke lave hele dit projekt." Sagde Louis, Zarah jublede af glæde og hoppede ind i hans favn.

"Jeg skylder dig en kæmpe tjeneste Louis, du er den bedste!" Sagde hun og så kyssede hun ham på kinden. Jeg tog min ske og bankede den ned i bordet og gik væk fra bordet.

"Christy, hvad skal du?" Råbte Louis efter mig.

"Hjem!" Råbte jeg tilbage og løb grædende hjem i regnen.

 

Senere den aften da jeg lå i min seng og hørte meget høj musik på min ipod fik jeg en besked. Jeg åbnede den.

Jeg er virkelig ked af det søde, jeg ved hvor meget du hader hende. Men bare rolig, jeg går lige så snart hun snakker om andet end projektet. Kys Louis<3 Stod der, jeg fik en lille glad følelse inden i, men man kunne jo aldrig vide med Zarah, hvis hun kunne få alle de andre drenge i klassen til at sno sig om hendes lillefinger, så var der nok også stor sandsynlighed for at hun også kunne med Louis. Jeg tog mobilen frem og skrev: Jeg blev egentlig meget vred, da jeg så hende sammen med dig, for du hører sammen med mig! Jeg elsker dig Louis! Jeg vil være ved din side for evigt og altid. Jeg vil være i din favn 24/7 og holde i hånden med dig mens vi går måneskinsture.... Du har en speciel plads i mit hjerte. Jeg skrev Louis i modtagerfeltet og skulle til at trykke på send. Men flyttede dog fingeren ned på kladde i stedet. Jeg ville adrig nogensinde ture at sende den rigtigt til ham. Jeg smed mobilen ned på gulvet og vendte mig om på siden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...