Russian Roulette

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2012
  • Opdateret: 20 jul. 2012
  • Status: Færdig
Christy´s far begik selvmord¨da hun var 6 år gammel. 10 år efter sørger hun stadig og er i den overbevisning om at det er hendes skyld han skød sig selv. Hun er freaken i skolen, men den dag en ny dreng kommer til skolen og er den ´første der er sød ved hende i flere år, der bliver hele hendes verden god igen. Men kan den lille lykke varer evigt?

4Likes
15Kommentarer
3217Visninger
AA

6. Glædelse

" Hvordan er din dag så gået?" Spurgte min mor over aftensmaden. Jeg havde ikke lavet andet end at smile lige siden jeg kom hjem. Jeg havde aldrig haft den her fantastiske følelse før. Det var så godt, så godt at jeg næsten havde lyst til at gå ud og smide mine lille "skæreæske" ud! Jeg følte mig så godt tilpas, og da jeg var på toilettet og så mig i spejlet så jeg...... godt ud! Jeg så min flotte talje, mit flotte chokoladebrune hår der var så flot og fyldigt. Mine flotte blå øjne. Alt føltes så dejligt, jeg var ligeglad med min far og hans åndsvage beslutning som jo var for 10 år siden. Jeg besluttede mig for at komme videre. Alt var for godt til at gå og hænge med mulen hele tiden. Og det var bare fordi at vidunderlige Louis havde været sød over for mig. For første gang var der en på skolen der var sød mod mig. 10 lange år uden venlighed i skolen. Var egentlig lidt stolt af at jeg havde holdt det ud så længe.

" Det gik rigtig godt, der er startet en ny dreng i klassen, han hedder Louis og han er mega flink! Han fulgtes med mig hjem og han er enormt sød, vi er blevet rigtig gode venner! " Fortalte jeg og tænkte på Louis´ fortryllende øjne. Det havde vist sat sig fast på min hjerne. Min mor smilede glad.

" Han lyder da sød, må jeg møde ham på et tidspunkt? " Spurgte hun og klemte min hånd. Jeg trak på skuldrene. Jeg rejste mig og gik ovenpå til mit værelse. Jeg lagde mig på min seng og så ud af vinduet, solen skinnede og fuglene sang. Kunne dagen blive meget bedere. Jeg tog min bærbar og tændte den. Jeg satte bærbaren til side så den kunne tænde i fred ( Det tog den altid flere minutter ) Jeg kiggede på min Mobil der lå på mit natbord.

en ny besked fra +4529851148.

Jeg kiggede sært på den, det nummer kendte jeg da ikke. Det var nok bare en der havde fået forkert nummer, men man kunne vel aldrig vide. jeg åbnede beskeden.

Hey, fik dit nummer af en af pigerne fra klassen ;) KH Lui.

Tænk at den var fra ham! Det her var vidst en af de første gange hvor jeg fik en sms der ikke indeholdt trusler, skældsord eller onde ting om min familie. Jeg følte en varm følelse boble frem inden i mig. Det her føltes godt, kunne det passe at det faktisk ville begynde at blive bedere nu? Kunne det være at jeg ville få en ven for første gang i lang tid, og at det kunne være med til at gøre mig stærkere og ignorere folks onde mening, eller at det kunnevære det der gjorde at folk ville begynde at lade mig være i fred? Jeg håbede det så inderligt helt ind til hjertet. Jeg gemte Louis´ nummer i kontakterne og lavede et lille <3 efter navnet. Jeg tastede hans nummer ind og skrev:

Hey, nice... og tak for idag. Det er ikke så tit nogen rent faktisk gider at snakke med mig så det betyder meget for mig at du gad at følges med mig hjem. Du er en god ven. KH herfra ;)

Jeg sendte beskeden  og listede ned på badeværelset og trak flisen op af gulvet hvor jeg gemte min "Skærekasse".

"Det bliver bedere nu..... det ved jeg!" Sagde jeg stille for mig selv og tog den lille kasse op af det lille hul. Jeg lagde flisen på plads og løb op på mit værelse og smed den lille kasse ud i skraldespanden.

"Meget bedere nu!" Sagde jeg igen og prøvede lige at overbevise mig selv om det det lille sidste stykke. Og så bibbede min mobil. Det var en besked fra Zarah. Jeg åbnede den langsomt og læste den.

Du er en kæmpe taber!!! Du ved selv det er din skyld din far skred fra dig og din mor, han ville jo ikke have en frek unge som dig! Og for resten.... Hold dig fra Louis!.

Jeg slettede beskeden og hev æsken  op igen og fandt det lille gamle barberblad frem og fjernede smerten.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...