Russian Roulette

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2012
  • Opdateret: 20 jul. 2012
  • Status: Færdig
Christy´s far begik selvmord¨da hun var 6 år gammel. 10 år efter sørger hun stadig og er i den overbevisning om at det er hendes skyld han skød sig selv. Hun er freaken i skolen, men den dag en ny dreng kommer til skolen og er den ´første der er sød ved hende i flere år, der bliver hele hendes verden god igen. Men kan den lille lykke varer evigt?

4Likes
15Kommentarer
3197Visninger
AA

18. Forbi

Solen var allerede gået ned da jeg en time senere dukkede op ved Zarah´s hus. Louis´ cykel holdt parkeret op af husmuren, jeg gik tættere på, gardinerne var trukket for, så jeg kunne absolut intet se. Jeg gik hen til døren, skulle jeg, eller skulle jeg ikke? Jeg tog fat i håndtaget og trak ned i det for at åbne døren der for mit lille smule held faktisk var åben. Jeg gik ind i det store formidable hus med vindeltrappe, monet´ malerier og alt muligt andet overdådigt gejl som mor og jeg aldrig ville få råd til selv. Jeg lyttede efter et lille hint af en lyd, lige indtil jeg stoppede op og indså min situation. Hvad var det egentlig jeg havde gang i? Tænk at jeg virkelig var gået ind i Zarah´s hus, bare for at tjekke om min kæreste var mig utro, hvilket han jo selvfølgelig ikke var, han var jo min kæreste og vi elskede hinanden, vi havde bare en lille pause fra hinanden ikke andet. Jeg rystede mit hovede og lyttede efter stemmer. Der var en lyd helt inde fra stuen, af to der... kyssede... hey, vent lige.. KYSSEDE!? Jeg spurtede ind mod stuen hvor Louis og Zarah rent faktisk sad og kyssede.

"LOUIS!" Skreg jeg, de slap begge to hinanden og Louis sprang væk fra Zarah der kiggede smilende ondt på mig.

"Christy, jeg kan forklarer!" Sagde han nervøst. Jeg begyndte at græde.

"Hvor kunne du?" Snøftede jeg og bakkede bag ud.

"Indse det snuskelus, du er single nu, deal with it!" Sagde Zarah og rettede på sit hår. Jeg skreg og løb over mod Zarah og begyndte at slå løs på hende.

"Din store fede... Kælling!" Skreg jeg og bankede i hende. Hun skreg og skreg, Louis løb over og prøvede at flå mig væk fra Zarah.

"Christy... Christy stop,.... CHRISTY STOP!" Skreg Louis og fik mig flået væk, han vendte sig om mod mig og tog mit ansigt mellem sine hænder og kyssede det, men jeg veg væk fra ham og gav ham en kæmpe lussing.

"Nej, Louis, hvordan kunne du.... og med hende? Tudede jeg, Louis tog min hånd,  men jeg hev den væk.

"Jeg var fortvivlet og i sorg Christy, jeg troede du havde droppet mig, jeg var... jeg følte mig..."

"ENSOM, så du fyldte den med at snave med Zarah, jeg... HADER dig!" Skreg jeg og tudede endnu mere og løb ud af huset. Louis løb efter mig til helt ud på hovedvejen.

"Chris... du må ikke forlade mig, jeg var bare..."

"ved du hvad Louis, du behøver ikke lade som om mere. Jeg kan godt klarer mig selv, jeg behøver ikke noget eller nogen og i hvertfald ikke KÆRLIGHED, ingen har eller vil nogensinde elske mig.. Jeg er en LUS, jeg passer ikke ind, så værsegod, gå tilbage og start en familie med supermodellen til Zarah, hun er nok mere din type." Sagde jeg og gik videre hen ad gaden men tårefyldte øjne.

"Christiana... Vent lige lidt... Jeg.."

"Hvad er der nu? Hvis du vil ydmyge mig mere, så bare gå til den, der findes snart ikke flere ord som folk kan finde på om mig, men hvis du har et nyt så kom med det.. Jeg kan tage det!" Tudede jeg.

"Jeg Elsker Dig!" sagde han stille, jeg sukkede og vendte mig mod ham igen.

"Farvel Louis, jeg nød virkelig vores tid sammen... Det gjorde jeg virkelig." Sagde jeg og løb videre hen af vejen. Jeg drejede om ved et sving og hoppede ned på græsset og satte mig op af et træ og skreg af hjertesmerte, der vist ikke andre muligheder for mig tilbage i dette usle liv. Jeg tog min taske af ryggen og hev blokken og blyanten frem. Nu skulle smerten ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...