Russian Roulette

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2012
  • Opdateret: 20 jul. 2012
  • Status: Færdig
Christy´s far begik selvmord¨da hun var 6 år gammel. 10 år efter sørger hun stadig og er i den overbevisning om at det er hendes skyld han skød sig selv. Hun er freaken i skolen, men den dag en ny dreng kommer til skolen og er den ´første der er sød ved hende i flere år, der bliver hele hendes verden god igen. Men kan den lille lykke varer evigt?

4Likes
15Kommentarer
3212Visninger
AA

20. Brev 2

Min vidunderlige Louis

Jeg er virkelig ked af vores afsked, det var nok ikke den bedste for min situation. Jeg håber at dig og Zarah vil få et lykkeligt liv sammen, hvis altså ikke hun driver dig til vanvid før eller siden. Bare det at se jer sammen gav mig skår i hjertet. Men hvis du elsker hende så fint med mig.  Bare du er lykkelig, i får nok nogle smukke børn, gad vide hvordan det ville være at have en supermodel til kone? Det må da være skægt..... Men altså, Da jeg så dig første gang syntes jeg da at du så sød ud, dine søde hasselbrune øjne og dit sorte hår gav mig næsten kuldegysninger, men det der virkelig væltede mig omkuld var dit bedårende skæve smil. Du vil sikkert smelte mange flere hjerter som mit med det søde smil, hemmeligheden er at du faktisk smeltede mit, lige far dag 1! Folk kan kalde det hvad de vil, men jeg vil kalde det kærlighed ved første blik. Du var den første i flere år der viste venlighed over for mig, så du aner ikke hvor glad du har gjort mig. Bare det at du ligefrem selv af helt egen fri vilje satte dig ved siden af mig den første dag du kom. Det var det sødeste du nogensinde kunne gøre. Men det bedste var at hele din venighed blev meget stærkere og forvandlede sig til kærlighed, du skal vide at jeg ikke har følt mig tryg eller sikker hos nogen de sidste 10 år.  Selv der hjemme følte jeg ikke at min mor gav mig kærlighed, eller at hun bare prøvede at vise det en lille smule. Derfor betyder du helt vildt meget for mig, eller du gjorde... Jeg er så ked af alt det der er sket, det var aldrig min mening at såre dig eller nogen andre, jeg har lavet rod i det hele. Jeg... jeg kan bare ikke klare smerten mere, både smerten over at min mor måske aldrig kommer videre, Smerten om at Zarah hver dag vil gøre mit liv til et sandt heleved... Jeg har prøvet at leve med det i 10 år, men de sidste par år er drilleriet blevet for groft og jeg kan ikke klare det mere, jeg vil have det stoppet. Men det er ikke engang halvdelen af smerten, det er måske kun 10 procent af det, de resterende procent er at vide at jeg har ødelagt imellem os 2. Jeg kan ikke tage det, du var alt for mig, du var min bedste ven, min bror og min viduderlige kæreste som jeg elskede over alt på hele jorden. Du var lyset der lyste mit triste liv op, du gjorde mig glad og på en måde følte jeg mig for første gang i næsten 11 år...

Lykkelig! Jeg ved det er hårdt at forstå at det hele er forbi, især for mig. Det er så uvirkeligt at jeg hele tiden håber på at jeg vågner op fra dette uhyggelige mareridt og kan være sammen med dig igen. Holde din hånd i min, kysse dine blide og bløde læber og ikke mindst holde dig i min favn, eller bare at blive trykket ind i den favn. Hold kæft hvor jeg savner at få ro på.. Hvilket nok er derfor jeg ikke har andre valg end at forlade det hele, jeg ved godt at jeg lovede dig at jeg aldrig nogensinde ville vælge det, men jeg kan bare ikke se andre løsninger lige nu. Jeg er virkelig ked af det. Jeg håber at du vil leve videre i et smukt og lykkeligt liv, for det vil jeg åbenbart aldrig nogensinde få.. Mit liv er en stor rodekasse, der er ingen der vil havde mig, jeg har aldrig været den bedste til noget. Jeg håber det bedste for dig, du vil altid være min vidunderlige diamant. Dit smukke skær skal nok glimte videre. Jeg elsker dig og det vil jeg gøre for evigt og altid, Jeg vil vente på dig på den anden side.

Jeg elsker dig 1.000.000 gange rundt om universet  og mere til.

XOXO Christiana

Jeg Lukkede begge breve sammen og tørte mine svidende og meget våde øjne og begik mig hen mod Zarah´s hus igen, hans cykel stod der stadig, jeg gik hen til hans cykel og skulle til at lægge det på hans sæde så det var det første han ville få øje på, men så gik døren op og Louis kom ud med Zarah i hælene på sig, jeg var det første de begge 2 fik øje på først.

"Er du ikke taget hjem endnu din lusede Kælling?!" Sagde Zarah vredt, Louis skubbede lidt til Zarah for at få hende til at tie stille.

"Christy, hvad vil du her, jeg troede du var taget hjem." Sagde Louis lidt stille. Jeg rystede forsigtigt på hovedet og fældede lidt flere tårer. Jeg lagde brevet på hans sæde og kiggede så ned i jorden.

"Hvad er det?" Spurgte han stille. Jeg snøftede lidt og sagde så:

"Farvel Louis!" Jeg vendte om og løb videre og det sidste jeg hørte var Louis og Zarah der begyndte at råbe af hinanden.

"Den taber!" Sagde Zarah.

"Hold din fucking fede lorte kæft din fede kælling!" Skreg Louis og så blev der smækket med en dør.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...