The Day It All Change - Justin Bieber

Hvad sker der når ens bedste veninde tager en med til en Justin Bieber koncert?
Cecilie, også kaldet Sisi, oplever dette. Får de følelser for hinanden?
Læs og find ud af det!

14Likes
20Kommentarer
4700Visninger
AA

3. Koncerten

Vi mødes alle tre hjemme hos Maja efter skole. Lise og jeg har haft det tøj vi skal have på til koncerten med i skolen. Koncerten. Det er i dag . Det er den 1. februar. Lise syntes at timerne i skolen sneglede sig af sted. Og jeg kan godt forstå hende. Jeg mener, lige pludselig er det som om at lærerne har fundet ud af, at der kun er et halvt år tilbage til at vi går ud af skolen. Vi får bunker af lektier for og vi slæber bøger frem og tilbage. Vi sidder på Majas værelse og Lise holder –igen-  et meget langt foredrag om hvor sød og pæn, ham der Bieber fyren er. ”Men du har jo faktisk aldrig mødt ham vel?” siger Maja pludseligt. ”Så du kan jo ikke vide det med sikkerhed.” ”Jo jeg kan” siger Lise en smule fornærmet. Åhh Maja, du er altid så klog tænker jeg. Og Lise du har bare tjek på alting. Og jeg… Hmm ja hvad med mig???? ”Du er bare så smuk!” udbryder Maja. Ups, jeg hader når jeg kommer til at tænke højt. ”Haha, meget morsomt!” siger jeg ironisk. ”Guud hvad er klokken” siger Lise og rejser sig hurtigt op. ”Nårh ja vi må nok hellere se at komme i tøjet.” Vi finder vores tøj og skifter. Da vi er færdige kigger vi på hinanden og kommer til at grine lidt. Vi ligner hinanden, meget endda. Vi har alle sammen mørke cowboybukser. Lise har en Justin Bieber t-shirt på og mig og Maja har bare en almindelig bluse på. Vi lægger noget makeup og sætter vores hår. Lise har lavet et banner hvor der står alt muligt med JB og sådan noget. ”Skal vi køre?” spørger Lise spændt og står og hopper op og ned. Vi nikker og går ned og siger farvel til Majas forældre. Vi går ud til Majas egen bil. Hun fik den på sin 17 års fødselsdag. Lise og jeg er selvfølgelig lidt misundelig, men vi er i gang med at spare op og det går rigtig godt.

Vi er nu nået ud til det sted hvor koncerten skal holdes. Vi stiller os i kø og det går sådan nogenlunde frem ad. Endelig kommer vi ind og finder det sted vi skal stå. Vi står og venter i ca. en halv time. Lige pludselig bliver lyset dæmpet. Lise begynder at skrige helt vildt. Musikken går i gang og han begynder at synge. Lise hopper op og ned og skriger, så man næsten ikke kan høre musikken. På et tidspunkt er der en pause. Lise har hørt fra nogle der står ved siden af hende at Justin skriver autografer ved indgangen.  Lise vil selvfølgelig have os med, så vi trasker derhen af. Og ganske rigtigt. En kø er ved at forme sig. Vi skynder os at stille os ind i køen. Da det bliver vores tur, går vi frem. ”Hej” siger han og smiler. ”OMB, hvor vildt” næsten skriger Lise. ”Og hvad hedder du så?” spørger han. ”Jeg hedder Lise!” smiler hun stort. Han skriver en autograf til hende og Maja. Jeg står lidt i mine egne tanker og kigger den anden vej. ”Og hvad så med dig?” Maja giver mig en albue i siden, så jeg ”vågner” op.  Jeg kigger på Justin, som sidder og smiler til mig. ”Og hvad med mig hvad?” spørger jeg forvirrende om. ”Hvad hedder du?” spørger han og sidder klar til at skrive. ”Jeg skal ikke have nogen autograf” siger jeg til ham. ”Ej, kom nu Sisi” siger Lise og kigger surt på mig. Jeg sukker. ”Okay så. Men jeg siger bare at det er spild af papir.” Justin griner og skriver en autograf til mig. ”Værsegod” siger han og rækker mig den. Jeg smiler lidt og tager imod den. Vi går mod vores pladser og jeg kan mærke at Justin sidder og kigger efter os. Jeg vender mig om og han skynder sig at kigge væk. Jeg går med de andre hen mod vores pladser. ”Der er stadig lidt til at koncerten starter” siger jeg og kigger på Maja og Lise. ” Kan vi så ikke købe noget at drikke?” spørger Lise. ”Jo, gør i bare det jeg bliver her” siger jeg med et lille smil. De siger ok og går hen mod en lille slags kiosk. Jeg står og hopper lidt. Det er lidt koldt inde i salen. Jeg tager hænderne ned i lommen for at få varmen, da jeg mærker autografen. Jeg tager den op og kigger på den. Jeg vender den om og ser at der er ridset et nummer ind på seddelen. Jeg bliver sur! Helt ærgerligt. Hvad bilder han sig ind. Ikke nok med at jeg SKAL have en autograf. Nu skal jeg også have hans nummer. Jeg krøller seddelen sammen og ligger den tilbage i lommen. Gad vide hvornår de andre kommer?.

 

Han er lige blevet færdig med en sang. Bigger tror jeg vidst Lise sagde at den hed. Men jeg er egentlig ret ligeglad. Lise begynder med et at kigge sig omkring. ”Hvad er der galt søde?” spørger Maja. ”Det er nu! Det er nu at de vælger OLLG!!!!” næsten hvisker Lise. Maja og jeg kigger spørgende på hinanden. OLLG? Hvad er det? Lise har bemærket vores blikke. ”OLLG står for One Less Lonley Girl. Til hver koncert vælger de en pige som kommer op på scenen og….”  Jeg hører ikke rigtig efter mere. Pludselig er der en der prikker mig på skulderen og siger at jeg skal følge med hende….

Jeg aner ikke hvad der foregår, men lige pludselig bliver jeg ført hen til en stol inde på scenen. Justin kommer med blomster til mig. Han synger One Less Lonley Girl. Til sidst går han helt hen til mig og kigger mig i øjnene og jeg kigger ham i øjnene. Det er som om jeg bliver hypnotiseret, af hans flotte dejlige brune øjne. Og igen inden jeg ved af det bliver jeg ført ud bag scenen. Jeg er helt lost. Jeg har lige tænkt at Justin Bieber havde flotte øjne!? Altså hvad sker der for mig. Jeg kan jo IKKE lide Justin Bieber. Kan jeg? Og lige da jeg skal til at gå mærker jeg en tage fat i min arm. Jeg vender mig om og der står Justin. Jeg kigger lige ind i hans brune øjne. Hans dejlige flotte..Nej stop det Cecilie du kan jo ikke lide ham!. Jeg trækker min arm til mig og kigger ned i jorden. ”Hey” siger han og smiler. ”Du er Sisi, ikk?” Spørger han. Jeg kigger op og ser et stort smil på hans læber. ”Jo det er mig” siger jeg bare og prøver at virke ligeglad. Han smiler endnu større. ”Jeg tænkte nok at det var dig. Du har vel ikke smidt din autograf ud , vel?” spørger han lidt usikkert. Jeg smiler skævt og siger ”Nej det har jeg ikke.” ”Sååå nu hvor du har mit nummer, så vil jeg også have dit” siger han og smiler charmerende. Jeg himler øjne af ham, men giver ham alligevel mit nummer. ”Nårh men jeg må også hellere se at komme videre” siger jeg, drejer om på hælen og går ned mod salen. ”Jeg håber at vi ses snart” råber han efter mig og vinker. Jeg vinker tilbage og skynder mig ned mod Lise og Maja.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...