A bet (JDB, Serena)

Justin er en top lækker fyr som tror alle piger drømmer om ham.
Serena er en pige som mener alle drenge kun er ude på at få sex.

Man kan Justin blive overbevist om at ikke alle pige vil falde på knæ for ham?.. Og kan Serena blive overbevist at ikke alle drenge er som hun tror?..

OBS. Justin og Serena er ikke kendte..

7Likes
17Kommentarer
3244Visninger
AA

8. Et uheldigt besøg (serenas synsvinkel)

Der var ikke gået særlig lang tid før jeg havde fået en mail fra Justin, jeg havde nærmest kun lige set at vi nu var venner inde på facebook.

Jeg havde hurtigt læst mailen igennem og var begyndt at smile lidt for mig selv.

Hejsa jeg har savnet dig :) havde der stået, jeg havde ikke savnet han overhoved, jeg var bare lykkelig over at være sluppet af med ham.Det var heller ikke fordi det vi havde lavet var specielt sjovt. Faktisk overhoved ikke. Min mobil var ødelagt, jeg havde råbt at Carters, og havde været mega bange for at jeg skulle dø på en strand med en jeg kun var sammen med fordi jeg skulle vinde et fucking vædemål.

Jeg havde dog givet Justin ret i at det havde været hyggeligt, men det var jo uden at mene det..

Efter noget tænke tid om hvordan dagen var gået, kom jeg i tanke om at jeg havde helt glemt at jeg skulle svare Justin på hans mail.

Serena Van Der Woodsen skrev: Kunne du virkelig ikke undvære mig længere?? :P

Jeg havde ikke haft lyst til at lyve og sige at jeg da også savnede ham, når jeg nu ikke gjorde.

Jeg fik hurtigt en mail igen, han må være meget besat af mig når han svare så hurtigt, men hvorfor? Selvfølgelig den samme grund som hos alle de andre.. suk..

Justin Drew Bieber skrev: Nej selvfølgelig ikke hvordan skulle jeg kunne lade være med at savne sådan en smuk pige som dig? :D

Typisk smuk ikke noget med sød, smuk det er det ydrer, men hos mig er det altså det indre der tæller. Men jeg smilte lidt for mig selv alligevel for det var et skridt tættere på at sejreren er hjemme.

Serena Van Der Woodsen skrev: Så kan du jo bare komme over, du ved jo hvor jeg bor :P

Serena Van Der Woodsen skrev: Spooky egentlig.

Jeg havde bare haft lyst til at skrive det sidste, selv om det overhoved ikke var skræmmende.

Justin Drew Bieber skrev: Bare rolig jeg spiser kun små piger til morgen mad :P

Serena Van Der Woodsen skrev: Bare det der ikke var en hentydning til at jeg var lille, det der ;)

Justin Drew Bieber skrev: Det var det Bette :D

Serena Van Der Woodsen skrev: Er kun lidt lille, mine veninder er da mindre end mig, så helt lille er jeg da heller ikke?? :)

Justin Drew Bieber skrev: De er bare meget lille så :P

Der lagde jeg marked til at jeg havde sat og smilet hele tiden imens jeg havde skrevet med Justin, men hvorfor han betød jo ikke noget, ikke andet end at vinde et vædemål?

Serena Van Der Woodsen skrev: det er de sikkert også :)

Justin Drew Bieber skrev: Haha, skal du egentlig noget i morgen? Måske kunne vi være sammen, og fare vild på en strand igen, hvor du igen bliver bange for at dø sammen med mig, kæft du så grineren ud, haha kan stadig grine af din reaktion :P

Serena Van Der Woodsen Skrev: tror sgu ikke lige jeg har lyst til at fare vild igen, det var seriøst skræmmende, i morgen tager jeg nok ind til byen, har brug for en ny iPhone, er ved at dø uden en nu! :P

Justin Drew Bieber skrev: Neeej dø ikke uden mig jeg vil dø sammen med dig!!! :D haha

Selena Van Der woodsen skrev: LOL ikke sjovt :i men logger af nu ses vi??

Justin Drew Bieber skrev: Jeg kan hente dig i morgen så køre vi sammen i skole?? :D

Ej det gad jeg simpelthen ikke, så vil folk først tror at vi var et par

Selena Van Der Woodsen skrev: Jeg har en chauffør :D (Nate) men du kan da komme over nu? :)

 

Jeg loggede hurtigt af før han kunne sige mere, jeg kiggede lidt på min skærm, hvad fanden var det lige der skete hvorfor havde jeg smilet sådan, og hvorfor havde jeg lige inviteret ham, nå han kom nok ikke, heldigvis. Han er jo bare et vædemål ikke mere, kun et vædemål huskede jeg mig selv på igen, et vædemål som snart lykkes, også er alt ved det gamle igen, mine venner mine veninder ingen snak med Justin og hans gruppe.

Jeg tænkte lidt over hvad jeg havde skrevet med Justin, hvad havde jeg dog gang i, et vædemål I know, men når han ikke ser det behøves jeg jo ikke at smile, det havde faktisk kommet som et stort chok, at jeg smilte, men besluttede at jeg ikke vil lægge mere vægt i det.

Jeg gik ned og så lidt fjernsyn, min mor stadig ikke kommet hjem og det samme gældte for min far, de var på arbejde dem begge, de var begge meget højtstående forretningsmænd og arbejder altid til meget sent på aften, det er blevet lidt sådan at jeg har mit liv og de har deres. Jeg kan for eksempel  bare tage i byen og ud til de store fester uden de overhoved bekymre sig om hvad jeg laver for det har de ikke tid til, de er nemlig på arbejde.

Jeg er begyndt at være lidt ligeglad med det, men helt ligeglad bliver jeg nok aldrig, i starten af mit teenagere liv var svingede jeg meget imellem at være trist eller sur over det, men jeg sagde det aldrig til nogen, engang var jeg meget stille i skolen, men efter at jeg blev mere vandt til at være alene, fik jeg også mange venner.

Det har fået mig til at tænke på andet end min mor og far, men når jeg er alene kan jeg ikke lade være med at blive skuffet over dem, over at de aldrig tænker over hvordan jeg har det.

En ting er godt ved at de altid er på arbejde, vi er ikke dem der går rundt og har ikke råd til mad, jeg har mit privatliv og jeg kan tage i byen når jeg vil, uden at spørge nogen først.

Søskende det har jeg ikke nogen af, så når jeg er hjemme er jeg for mig selv, det kan godt blive lidt kedeligt engang imellem men, jeg har ikke en irriterende lillebror eller søster som tager mine dyrebare ting og roder på mit værelse, hvilket jeg er ret så glad for.

 

Jeg gik nedenunder hvor der var blevet helt mørkt, jeg tændte lyset, og gik så ind i det lyse køkken for at lave lidt mad, det skulle bare være noget let, pasta. Så jeg tog en gryde fra skabet og var så på vej hen til håndvasken da der kom en banken fra hoved døren, i starten tænkte jeg over hvem fanden det kunne være, men så skød det mig, at jeg jo havde skrevet til Justin at han bare kunne komme over, jeg fik et sug i maven, hvad skulle vi snakke om? skulle jeg byde ham på noget at spise? Skulle jeg gå vider med vædemålet? Men gik så hen mod min hoveddør, og åbnede så bare døren, det kom jeg så til at fortryde for synet jeg fik, var ikke brune øjne der kigge på mig, et smil sødt som sukker, og en mandelfarvet smuk brun hårfarve, men i stedet var det en høj person sorthåret med maske på, personen var iført sort tøj og en pistol rette imod mig. Et skrig tvang sig ud af mine læber, i et forsøg på at smække døren i, lå jeg lige pludselig nede på gulvet, døren var smækket i men manden var ikke udendørs, han var inde i mit hus.

Nogle tåre erstattede mine tåre, han tog nogle af vores ting. Hans sorte uhyggelige øjne kiggede hen på mig og råbte så.

”Hvor er jeres pengeskab?” det var svært for mig at sige noget, jeg rystede som et jordskælv, sådan føles det i vært fald, jeg nåede ikke at sige noget før han gik helt hen til mig, med han pistol rettet ind i siden af min mave, han gav mig elevator blikket, og åbnede så munden igen ”du er egentlig ret smuk” der reagerede jeg prøvede at komme ud af hans grib, men mislykket. I stedet skreg jeg så højt jeg kunne, det så ud til at være højt nok, for der kom en, med brune og skynde øjne det var som om de var lavet af den smukkeste diamant, selve ansigtet så alvorligt ud, en smule bange men også modig.

 

Det var Justin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...