Behind The Scenes

Syttenårige Fierra er lige flyttet til New York for at færdiggøre sit sidste år på high school. Men ondsindede piger forklædt i designerjeans, drengeproblemer og ungdomsoprør, stod ikke skrevet i hendes planer!

5Likes
11Kommentarer
1680Visninger
AA

1. Rasende Blikke

Jeg smører febrilsk et tykt lag lipgloss på læberne og sætter håret op i en meget stram hestehale.

Jeg går normalt aldrig med make-up og lige nu er mit ansigt også frit for det, bortset fra læberne. Jeg bryder mig bare ikke om det.

Mit ellers så fredelige ansigt ser helt hektisk ud nu. Mine grønne øjne virker lettere fjendtlige og min kæbe er stram. Det er også deres skyld! Efter at den forfærdelige time ringede ud, bevægede jeg mig hurtigt ind på pigernes toilet. Faktisk er her kun pigetoiletter, for denne tåbelige skole er kun for piger! Heldigvis for mig skal vi have skoleuniformer på. Så er der i det mindste en ting mindre at bekymre sig om! Klokken lyder og jeg kaster et sidste blik på mig selv, hvor jeg prøver at se mere afslappet ud. Jeg minder mig selv om, at det var mig selv der absolut ville til New York, da jeg træder ind i det lokale hvor vi skal have... Jeg kigger ned på mit skema. Ah! Vi skal have fransk. Endelig noget som jeg kan finde ud af! Jeg undgår pigernes hånelige blikke og finder en ledig plads. Jeg fæstner mit blik på mine foldede hænder, der ligger sammenfoldet i mit skotsterne-beklædte skød.

 

"Bonjour, les filles," Siger vores nyankomne lærer med meget præcis udtale og fløjlsblød stemme "Je m'apelle Jules."

 Trods hans stemme drager mig, kigger jeg stadig ned på mine hænder. Jeg kan høre at han begynder at skrive oppe på tavlen. Han er sikkert i gang med at skrive sit fulde navn eller noget. Først da pigerne begynder at hviske om hvor lækker og ung han er, hæver jeg blikket af ren nysgerrighed. Det er tydeligt at disse piger ikke har haft ham før, for så vidt at jeg kan se er de fleste ved at dåne over ham. Okay! Han er også ret pæn. Jules er ikke så gammel, kun i starten af tyverne. Han er høj og muskuløs og så er hans hud perfekt solbrun. Hans mørkebrune hår er kort, men pjusket og hans læber fyldige. Men bare vent! For bedst af alt er hans øjne... Hans øjne er chokoladebrune og lige til at falde i staver i. Præcis sådan en type man falder for på to sekunder. Men jeg ved bedre. Sådanne typer som ham er farlige! Han er sikkert stadig i gang med at uddanne sig som lærer og skolen manglede måske en der kunne lære fransk. En pige omme bag mig gør sig opmærksom på sig selv ved at prikke mig hårdt på skulderen.

"Giv den til pigen foran dig," hvisker hun og rækker mig et stykke sammenfoldet papir. Naiv som jeg er, prøver jeg at levere papiret videre til pigen foran mig. I det samme øjeblik rømmer pigen der overakte mig papiret sig og Jules vender opmærksomheden i min retning. Han hæver det ene øjenbryn i en perfekt bue.

"Er der noget du vil dele med os andre, frøken Wadeford?" Det giver et ryk i mig, da Jules nævner mit navn og jeg ved med det samme at han hentyder til det sammenfoldede papir i min hånd. Jeg ryster bare på hovedet, giver slip på papiret og kigger ned i bordet. Mine kinder blusser, da jeg kan hører mine klassekammeraters irriterende fnisen. Jeg lader mine skuldre synke sammen og vender ubevidst mundvigene nedad.  Resten af timen bruger jeg på på at kigge ned i bordet og svare når der bliver spurgt om noget. Og da klokken ringer ud pakker jeg hurtigt mine ting sammen, løber gennem de øde gange og ud på '54th Street'. Jeg bor hos min tante, hvis penthouselejlighed ligger på 5th Avenue, så der er heldigvis ikke så lang vej hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...