Do you see it? It's love.

Den seksten årige Sai har aldrig oplevet kærligheden. Hun har aldrig fået sit første kys, ej heller haft en kæreste. Hendes forældre er aldrig hjemme, da de arbejder hele tiden, så hun har hele tiden huset for sig selv. Hendes eneste veninde er hendes bedsteveninde Sci.
Sai bliver mobbet. Man skulle tro det var løgn, med den kønne pige.
Vil hun nogensinde finde kærligheden?

2Likes
24Kommentarer
1056Visninger
AA

2. Inspektøren..

Ikke hende.. Suk. "Så find en anden plads, Ross." sagde jeg irriteret. "Hvad sagde du lige?" råbte hun, som den snob hun er. "At du skal finde en anden plads." sagde jeg, sjovt hva'? "Sai, lad nu være!" hviskede Sci i mit øre. Jeg kiggede lidt på hende, og fjernede så min cykel. "Tak skath." sagde Ross. Jeg ignorede hende. Jeg tog Sci i hånden, men stoppede da jeg hørte Ross sige noget til sit slæng. "Jeg fatter ikke at Sci gider være sammen med den so, Sai." sagde Ross. "Sai er jo så klam." sagde Ross. Tårene stod frem i mine øjne. Sci tog bedre fat i min hånd, og hev mig med ind på skolen. Hun trak mig ind på et toilet, og prøvede at trøste mig. "Hun lyver Sai. Det ved du jo godt." sagde hun til mig. Jeg rystede på hovedet. "Hvorfor er du overhovedet veninde med mig?" spurgte jeg med tårene løbende ned af mine kinder. "For du er anderledes." startede hun, og tørrede mine tårer væk. "Du er din helt egen. Du er speciel." sluttede hun, med et smil. "Men skal vi komme til time?" spurgte jeg, mærkelig nok. Hun nikkede, og tørrede en sidste gang mine kinder. Jeg tog min hætte over mit hovede, tog Sci's hånd og trak hende med hen til klassen. Vi bankede på, og gik så ind. "I kommer forsent!" sagde vores lærer. "Ja.. Og?" spurgte jeg, og gik ned på min plads. Man kunne tydeligt hører at hun sukkede.
Vi havde åbenbart matematik, mit hadefag.. Jeg rejste mig op og skulle til at gå ud da min lærers stemme lød "Sit dig ned Frk. Sung!" "Slap nu af!" sagde jeg og gik hen til døren. "Går du ud af den dør, går du op til inspektøren!" sagde hun. "Så gør jeg vel det!" svarede jeg provokerende igen. Hun sukkede af mig. "Mange tak!" sagde jeg, og gik ud af døren. Jeg gik op mod inspektøren, men stoppede lige. "Hvorfor gå derop? Hun finder jo aldrig ud af det!" mumlede jeg til mig selv. "Finder aldrig ud af hvad?" lød en stemme bag mig. Jeg vendte mig om, og sank en klump. "Ikke noget.." sagde jeg til inspektøren. Vores inspektør er en sur gammel mand. Jeg hader ham! "Hvad laver du egentligt her?" spurgte han. "Jeg var på vej op til dig.." mumlede jeg. "Så kom. Vi går ind på kontoret!" sagde han. Jeg fulgte stille efter..
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...