Man skal ikke kaste med stiletter hvis man selv går i sneakers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2012
  • Opdateret: 18 apr. 2012
  • Status: Færdig
Jessica er en normal stræbende elev fra Ohios stats universitet. Hun prøver at bryde rollen som skolen nørd, hvilket aldrig er lykkes.
En dag ruller nogle store sorte busser med tonede vinduer ind på skolen. Designeren Juliene Force er på jagt efter nye tallenter til at fremvise sine fremtidige kollektioner.
Den afdankede model Abby vil gøre alt for at Jessica bliver kasseret til fordel for hende

18Likes
17Kommentarer
4010Visninger
AA

5. FEM

”Ej hold nu op Abby.” Sagde fyren stønnende. Jeg lod som ingenting, eller jeg havde ikke rigtig noget valg, da Marcel ikke holde om med at holde mit hoved stille og lagde lag efter lag af øjenskygge og mascara på mine øjne. ”Alle skal jo starte et sted. Du er her jo også selv af den grund.” Sagde fyren til Abby og det fik hende til at fnyse og gå sin vej. Det var i hvert fald det jeg kunne hører på hendes stilletter. ”Undskyld for det. Hun har altid været sådan lidt… du ved.” Sagde fyren til mig. Jeg skulle lige til at svare ham, men Marcel tog fat om min hage og trak mit ansigt op, så han kunne begynde at ligge lipgloss på mine læber. ”Hun har vel allerede fortalt dig at hun var på vouge’s forside? Det sjove er, at hun kun stod i baggrunden. Det glemmer hun bare at fortælle. Hun bliver aldrig hyret mere på grund af manglende aktivitet. Det derfor hun er her ved begynder stadiet igen ligesom mig.” sagde han og lo. Marcel gav slip for mit ansigt et øjeblik så jeg lige kunne nå at sige. ”Mit navn er Jessica. Rart at møde dig!” før Marcel kom igen og begyndte at tegne et omrids om mine læber med en læbepen. Fyren der hed Damien sad og fortalt om alle hans vidunderlige ture til Europa på alle de fineste hoteller og til alle de store modeshows, mens jeg fik ordnet mit hår. Han gik ud da jeg skulle til at i tøjet ovre fra stativet. Jeg var meget nervøs for om jeg nu kunne passe tøjet. Ikke så meget at jeg var for tyk. På ingen måder. Men når man er så unaturlig tynd som jeg er, følger der ingen barm med på mere end en a-skål. Det havde damen med hørertelefonerne åbenbart allerede tænkt på og gav mig med det samme en push-up BH jeg skulle skifte til, mens hun utålmodig stod og stirrede på mig. Forfængeligheden kom op i mig, og det meste jeg kunne gøre, var at vende mig væk fra hende og tage den på, hurtigst muligt. Jeg blev placeret i en meget stram blå lag-på-lag silkekjole. Den havde kun en strop i højre side og gik mig kun til midten af låret. Jeg havde aldrig følt mig så nøgen før. Kjolen var godt nok stram, men den var også meget let og føltes som fjer mod min hud, og ikke som ordentlig tøj som mine jeans og bomulds bluser gjorde. Jeg fik en perlekæde om halsen og matchende armbånd bliv viklet flere gange rundt om mit håndled. Jeg fik et par sorte stiletter i hånden og blev placeret på teaktræsottomanen midt i studiet. Jeg fik instrukser om hvordan jeg emotionel skulle virke og hvordan jeg skulle placere mine ben på den mest sexede måde jeg kunne forstille mig. Min mission var at jeg skulle ligne en møgforkælet tøs der sad i en skoforretning og smile stort til kameraet mens Damien skulle placere den ene af de sorte stilletter på min fod, mens den anden dinglede på min pegefinder. Alle mulige sko var blevet spredt ud over studiet, så det så ud som om jeg havde siddet og prøvet sko i hundrede år, og jeg prøvede at følge alle de instrukser der blev givet. Mine læber gjorde ondt da jeg fik at vide at billederne var blevet taget og de var perfekte. Jeg gik lige så stille ud af billedet og stalde mig op af væggen mens min plads blev indtaget af Abby. Hun smilede med det samme meget overlegent til kameraet. Som model var hun virkelig god, men knap så god som menneske.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...