Man skal ikke kaste med stiletter hvis man selv går i sneakers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2012
  • Opdateret: 18 apr. 2012
  • Status: Færdig
Jessica er en normal stræbende elev fra Ohios stats universitet. Hun prøver at bryde rollen som skolen nørd, hvilket aldrig er lykkes.
En dag ruller nogle store sorte busser med tonede vinduer ind på skolen. Designeren Juliene Force er på jagt efter nye tallenter til at fremvise sine fremtidige kollektioner.
Den afdankede model Abby vil gøre alt for at Jessica bliver kasseret til fordel for hende

18Likes
17Kommentarer
3818Visninger
AA

1. ET

Det var en varm forårs dag i marts da jeg så busserne rullede ind foran den røde murstens facade på Ohio stats universitet der var præget af rød hvide banner. Den stolte skoles farver. Jeg sad på den store græsplæne under træet og læste op til kemi timen senere, mens jeg diskret kiggede over på Cheerleaderne der lavede øvelser ude i solen. Jeg var ekstrem bleg og mit lange kommunefarvede hår hang ned over mine skuldre og jeg var lige begyndt at bruge kontaktlinser for et par måneder siden. Min rolle på skolen har altid været nørden og den man kan betale for at lave sine lektier. Jeg prøvede på at komme ud af rollen ved at skaffe mig af med mine flaskebunds briller.

Busserne var helt sorte uden nogen form for skrift på siderne. Folk vendte sig om da de kom kørende. Selv skaterne stoppede op med den ene ende af boardet i luften og løftede solbrillerne lidt. Min veninde Susan kom med en bog under armen og en vandflaske i den anden og satte sig ned under træet ved siden af mig med øjnene stift på busserne.

Få øjeblikke efter trådte en høj veltrænet mand ud af bussen. Hans bukser var knald røde og sad stramt så man kunne se hver enkelt muskel i hans lår og hans t-shirt med v udskæring var lige så stram og fremhævede let hans sixpack. Han kiggede op med solen og strakte hans arme over hovedet som om han har siddet ned i længere tid. Efter ham kom en meget lav kvinde med lyse krøller og orange rullekrage. Hun røg allerede da hun steg ud af bussen, hvilket er ulovligt i normale busser. Hun tog et ordenligt sug og med cigaretten på jorden og trampede på den med sine høje sorte stilletter.

Cheerleaderne gik nysgerrigt over til damen og begyndte at snakke med damen, men de tabte både ører og mund da en flot, høj og lyshåret modeltype trådte ud af bussen men kæmpe store solbriller alla Paris Hilton. Hun manglede bare den lille hund i en håndtaske. Cheerleaderne gik helt amok over et eller andet med deres sædvanlige skingre skrig der fik damen til at holde sig for ørene. Pigen med solbrillerne smilede bare til dem og vendte sig om for at vise en ny side af sig selv for dem.

Jeg var godt nok nysgerrig, men ikke nok til at stille mig i kø næste frikvarter. I kantinen havde folk fra busserne hængt plakater op om en fotoprøve i bussen. Alle de ”flotte piger” på skolen stod ovre ved plakaten og nedgjorde dem der kiggede på plakaten men ikke syntes var pæne nok til det. Jeg sad og spiste min sandwich mens det hele fandt sted og var bare glad for de ikke irriterede mig i dag. ”Jessica? Hvad er det der forgår der ovre?” spurgte Susan. Hendes sorte krøller fløj om hovedet på hende da hun satte sig ordentlig til rette ved siden af mig med sin bakke, mens hun kiggede over mod pigerne ved plakaten. Jeg trak på skudrene og tog en bid mere af min sandwich.

Efter sidste time gik jeg ud og satte mig under træet igen og nød skyggen for solen. Min hud havde ikke godt af direkte sol i længere tid af gangen, så pladsen under træet er næsten min faste plads året rundt.  Busserne holdte der i nu og der var et rent kaos udenfor dem. Folk kunne ikke finde ud af at stå i kø, og masede sig bare længere og længere hen mod bussen så nogle bogstaveligalt blev klemt op af ruden til bussen. Ruderne var tonede så man ikke kunne se ind, men gad vide om dem inde i bussen kunne se dem udenfor? Jeg trak min bog op af min brune læder taske og satte mig til at læse. Kort efter sprang døren op til den bus hvor folk stod om, og jeg hoppede mindst lige så højt at forskrækkelse som de gjorde. Damen med de lyst krøller stormede ud og råbte et eller andet til menneskemængden. De begyndte langsomt at gå væk fra bussen, mens damen kiggede arrigt omkring sig.

Jeg begravede mit hoved i bogen igen og lod som om jeg ikke havde set det pludselige udbrud. En let vind passerede mit hoved og blæste mit hår væk fra ørene, på den måde kunne jeg hører fodskridt fra en stillet-hæl komme nærmere. Lyden holdte op da hun kom ud på græsset, og blev erstattet af irriterende suk. Damen med de lyse krøller kom marcherende mod mig, men hendes høle sank i jorden cirka for hvert tredje skridt. ”Du!” sagde hun og pegede på mig med en blodrød lakeret negl. Jeg kiggede forskrækket op på hende. ”Mig?” spurgte jeg lige så dumt. Hun nikkede og tog fat om min hage så hun kiggede mig lige i øjnene mens hendes rynkede læber vente opad i et skævt smil. ”Du er perfekt til min nye kollektion. Vil du komme med mig et øjeblik?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...