Kærlighedens kolde fodspor

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2012
  • Opdateret: 1 jul. 2012
  • Status: Færdig
Lillian har en hverdag fyldt med problemer. Lige fra mobberi i skolen, til de normale teenager-problemer. Men da hun møder barndomsvennen Derek, som har været forsvundet i flere måneder, helt til år nu, fordobler hendes problemer sig. Især fordi Derek rummer en stor hemmelighed...

10Likes
24Kommentarer
3839Visninger
AA

11. Dereks synsvinkel:

Jeg forlod hendes værelse hurtigt. Den er ikke din skyld… De ord jeg så blidt havde sagt sidder stadig fanget i min strube.  Det var jo sandt. Det er ikke hendes skyld. Men var det min? Jeg ved det ikke, men hun skal i hvert fald ikke tro at hun skylder mig noget. Jeg håber heller ikke jeg skylder hende noget. En undskyldning? Glem det.

Men hun fortjener det. Hun fortjener at få en forklaring. Men det er jeg ikke herre over. Jeg kan ikke bare fortælle hende hvad der skete. Selvom hun fortjener det.

Desuden er hendes liv bedre uden mig. Uden min forklaring. Uden bekymringer om mig. Både for at hun kunne fortsætte hendes liv, men også så jeg kan fortsætte mit. Uden fortrydelser, uden bekymringer…

Jeg sætter kurs mod byen. Selv på dette tidspunkt var folk ude. De fester og drikker sig fulde. Jeg træder ind på et diskotek, hvor lyden af tårnhøjt musik, og glade stemmer rammer mig. Jeg må afreagere. Drikke. Dog ikke alkohol, men noget stærkere end det. Noget mere hidsigt end det. Noget … jeg vil slå ihjel for at få.

Jeg satte mig hen til baren, hvor en kvinde allerede sidder og kiggede på mig. Jeg bestiller en drink, bare for at falde ind i mængden. Bartenderen rækker mig et underligt formet glas som ligner noget man bruger til nytårsaften, hvor der er en sjat gullig væske, men ellers er resten bare pynt. Jeg betaler ham med et par mønter jeg har haft i lommen.

Kvinden  -eller nærmere pigen- fra før smiler skævt, og jeg smiler tilbage. Hun har et par sorte jeans på, en stumpet t-shirt med print og håret hænger løst på hendes skuldre. Hendes læber er blodrøde, og hun har glimmer på øjenlågene. Hun sætter sig hen ved siden af mig, uden at præsentere sig eller noget. Hendes øjne er blå og tomme. Hun snor en tot hår med hendes solbrune finger. Hendes mascarafyldte øjenvipper blinker med, og rammer huden. Hun sidder lidt, og går til sidst udenfor. Hun vender sig om på vejen og kigger sig over skulderen for at se om jeg følger efter hende.

Hun kan ikke få øje på mig, men så snart hun er gået ned gennem en sidegade får hun øje på mig. Hun læner sig op af en husmur og jeg bøjer mig ind over hende. Jeg kysser hende let på munden og hun trækker mig ind til sig. Jeg venter på det helt rigtige øjeblik at slå til.

Hun dufter stærkt af en sød parfume. En blomsteragtig duft, men noget med bid i. Jeg kysser hende på halsen og strammer mit greb om hendes hofter. Jeg trækker hovedet lidt tilbage, og ser på hendes ansigt. Hun smiler til mig, og roder rundt i mit hår med begge hænder. Jeg kysser hende igen på halsen, og finder struben.

Hendes hjerte pumper hurtigt, og blodet strømmer igennem hende. Jeg sætter tænderne i. Hun skriger halvkvalt, og hendes arme bliver slappe. Jeg nyder smagen af det varme blod, og er grådig med at få det hele med. Hele hendes krop er svag i mine arme. Jeg stryger en kold hånd over hendes kind, og kysser hendes døde ansigt.

Hvis Lilian så mig nu… Nej, vent. Lad hende bare se mig. Så hun kan se hvem jeg virkelig er. At jeg virkelig kan slå hendes familie ihjel, hvis jeg ønsker det. At hun bliver nødt til at glemme mig. At det er sådan det skal være.

Dette er alvor. Vi bliver aldrig som før. Vi kommer aldrig til at grine som før. Kommer aldrig til at smile som før. Vi lever ikke i drømmen mere. Vi er blevet vækket fra den lange, og realistiske drøm. Nu er det slut. Vi lever i nuet, og intet kan ændre den fremtid der er foran os.

Jeg har indset virkeligheden. Men har hun?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...