Hypnotisøren

Historien handler om en mand som er hypnotisør. En dag kan man vel godt sige at et af hans numre ikke går HELT som planlagt...

0Likes
5Kommentarer
974Visninger
AA

1. Hypnotisøren

Den korte vej tog utrolig lang tid at gå. Hvert skrid føltes som om, det varede tusindvis af år. Tre skridt. To skridt. Et skridt. Døren lukkede sig bagved ham med et højlydt brag. Langsomt løftede han hovedet for at møde sin skæbne...

  Den unge mand lukkede øjnene på hans befaling. Showet var næsten færdigt, og indtil videre så det ud som om, de alle sammen slugte det råt. Han håbede bare på, at dette ville gå godt. Publikum klappede, da manden begyndte at gå på hænder hen af scenen. Mandens mellemstore mave blævre-de, mens han bevægede sig fremad. Et skridt mere og manden havde gået hele vejen over scenen på sine hænder. Hypnotisøren åndede lettet op, da manden kom tilbage på sine to ben, og hypnotisøren tilfreds kunne bruge sin udgangsreplik: ”Nu lukker du øjnene. Når jeg har talt til tre forfra vågner du op og er dejlig udhvilet. Du føler dig godt tilpas, og du vågner op og er helt dig selv igen. På tallet tre. En. To. Tre”. Manden åbnede øjnene og kiggede rundt om sig selv. Derefter gik han ned og satte sig på sin stol under bravenge bifald.  

  De havde alle sammen forladt lokalet. Hypnotisøren tørrede sin pande af i ærmet. Endnu en fore-stilling var slut. Succesfuld og ovre. De tre vinduer sendte mørke linjer indenfor i salen. De sneg sig langsomt op imod scenen, hvor hypnotisøren stod. Han satte sig ned og tog en slurk vand. Morgen-dagens forestilling startede tideligt, så hypnotisøren rejste sig igen og begav sig ud af døren i enden af lokalet. Han lukkede den efter sig og fortsatte videre ned gennem indkomsthallen. Lampen over hoveddøren blinkede svagt, og til sidst endte dens kamp, da hypnotisøren trykkede på kontakten. Han rakte hånden frem for at trække ned i håndtaget på den slidte brune dør. Den knirkede højlydt, da hypnotisøren gik ud og låste døren efter sig. En enkel gadelygte lyste op ved siden af et busstop-pested lidt længere nede af vejen. Han trak sin jakke tæt rundt om sig og begyndte at gå hen mod stoppestedet.  Hypnotisøren kiggede på skiltet. Den næste bus gik 23:08, hvilket var om ti minutters tid. Det var ikke til at sige om den gik før eller efter, da nogen havde sat en stor klat tyggegummi oven på teksten. Bænken var klam, våd, revnet og manglede sit ryglæn. To lyskegler drejede om hjørnet og kom nærmere busstoppestedet. Bussen stoppede, og hypnotisøren stod på, fumlede et øjeblik med sit klippekort og gik ind i bussen for at finde en plads.

  Det var et lille, slidt og beskidt hus han boede i. Soveværelset var mikset sammen med stuen og bestod i bund og grund af en bogreol, en seng, en lampe og en sofa. Køkkenet var uhumsk og var kun beregnet til at lave mikrobølgeovns mad i. Hypnotisøren lå i sin seng. Da en høj skrattende lyd, vækkede ham, slog han et gammelt vækkeur ned på gulvet for at få det til at tie. En anden, lidt an-derledes, skrattende lyd begyndte. Hypnotisøren gav en gnaven muggen lyd fra sig og rejste sig op. Han gik hen og tog telefonen: ”Det er Geo…” Stemmen i røret tilhørte en kvinde: ”Hej det er Line… jeg ville bare lige hører hvordan du havde det?” Geo fortalte træt, at han havde det fint og forsikrede sin søster, at han nok skulle ringe senere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...