Out of the well

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2012
  • Opdateret: 21 maj 2012
  • Status: Igang
Med en alkoholiker-mor, og en lille lejlighed i indre København, er det ikke nemt for unge Christine at holde sammen på tingene. Fuldtidsjobbet i Super Brugsen er den eneste indtægt hun har, men det begynder også at gå ned ad bakke, da hendes chef behandler hende dårligt. Derhjemme vælter det ind med ubetalte regninger, og en bekymret Christine er nødt til at træffe et valg. Lyset begynder at vise sig, selv efter Christine møder en person hun hader af hele sit hjerte, vil det også forsætte sådan?

11Likes
8Kommentarer
1872Visninger
AA

4. Når ensomheden vokser

Der var ingen der vidste noget om mig og min chef – det var jo ikke helt godt at have en affære med en der havde en sådan magt over en. Men jeg var pisse ligeglad. Jeg havde det skønt. Det var mørkt og koldt, selv klokken 15 om eftermiddagen. Byen var våd og dyster. Bygningerne viste sig frem på en truende måde. Jeg drejede ned af et gadehjørne, og så min skønne veninde stå og vinke til mig. Nicoline gik mig i møde, krammede mig og kyssede mig på kinden.

Vi satte os ind på caféen for at drikke en kop kaffe. Hun var virkelig en smuk pige. Hun havde kastanjebrunt hår, og hun havde pandehår der var klippet skråt ned over hendes ene øje. Hendes hår sad i flotte harmoniske etager som gik ned til brystet. Og så hendes grønne øjne. Hun blev mere chokeret end jeg havde forstillet mig.

”Nu passer du på dig selv ikke? Jeg kan ikke lide du er sammen med din chef, det er farligt,” advarede hun. Jeg nikkede. Jeg var udmærket godt klar over hvor dumt det var. Da vi havde gået en tur på strøget, og sagt farvel til hinanden, ringede jeg til min chef. Han tog den ikke. Det var mærkeligt, for jeg vidste han ikke havde vagt på den her tid, og han plejede altid at tage sin telefon. Han var sådan et ordensmenneske.

Jeg fik pludselig en gennemtrængende følelse af ensomhed. Jeg havde ikke lyst til at tage hjem til min mor. Jeg havde aldrig lyst til at være der. Jeg vidste der var kommet regninger der var umulige at betale. Jeg frygtede tit hvad der kom til at ske med mig, og ikke mindst min mor. Mit hoved begyndte at snurre, og de store, mørke bygninger omkring mig tårnede sig mod hinanden. Jeg fik pletter for øjnene, og vaklede rundt på gaden, tog mine hænder op til hovedet. Jeg fik en følelse af at være spærret inde. Jeg snublede over kantstenen, og mærkede hvordan jeg mistede balancen. Min skulder var det først til at ramme det våde fortov. I et kort øjeblik overvejede jeg, om jeg var det eneste menneske her på jorden. Så kom fire sko løbende hen imod mig.

 

Køkkenbordet var koldt og gråt, som resten af lejligheden. Der lå en bunke uåbnede konvolutter, og jeg havde mest af alt bare lyst til at brænde dem alle sammen af. Mest af alt, havde jeg brug for omsorg lige nu, men min chef havde ikke svaret på de sidste 3 opkald og den ene sms jeg havde sendt ham. Min skulder var øm, og jeg havde en voldsom hovedpine. Jeg havde ikke været inde til min mor for at tjekke op på hende. Der havde været et sødt kærestepar som havde hjulpet mig med at finde hjem – de må sikkert have troet jeg var plørestiv, men jeg slap da for at ligge på gaden som en anden hjemløs. Som om jeg ikke snart kom til det alligevel. Nu sad jeg ren og sorgbar, klar til at sove. Hvis min chef ikke var på arbejde i morgen, ville jeg ikke kunne overskue dagen. Jeg tænkte konstant på ham. Jeg kunne ikke holde det ud når han ikke svarede, det gjorde ondt. Det gjorde mig nærmest paranoid. Jeg gik direkte ind i seng og lagde mig.

Den nat drømte jeg mig tilbage. Først tilbage til folkeskolen. Dengang havde jeg blot været en lille uerfaren pige, i en kernefamilie. Det var dengang vi gik til strandfester, prøvede at snyde os ind på diskoteker selvom vi ikke var gamle nok, drak os fulde i sprut vi ikke måtte købe, og røg de smøger butikkerne ikke måtte sælge os. Det hele var så dejligt forbudt. Jeg huskede mine 3 bedste veninder fra folkeskolen, Cecilie, Emma og Sofie. Vi havde været som fire søskende, rendte rundt i Charlottenlunds fine gader, nød livet med hinanden, uvidende om hvor forskellige retninger vores liv ville tage. Da vi gik ud af folkeskolen, tog Cecilie på handelsskolen, Emma på et rigtigt gymnasium, og Sofie tog på efterskole. Jeg husker så tydeligt hvor meget tårer der blev grædt den aften hvor vi skulle sige farvel. Det var også den aften jeg fortalte dem dengang at jeg skulle flytte ind i en ussel lejlighed i København. Med undtagelse af Nicoline, havde jeg aldrig været tættere på nogle veninder end de tre, og jeg savnede dem som ind i helvede. Det gjorde ondt indeni, og jeg vidste faktisk ikke hvad nogle af dem lavede den dag i dag. De vidste sikkert heller ikke noget om mig. Tænk hvis de så min mor nu. Hendes lange smukke lokker havde hun selv klippet af, så hendes hår var kort og pjusket. Hendes flotte former var forsvundet efter hun begyndte at drikke, og nu var hun mager, udsultet. Hun lignede et skelet. Hendes smukke øjne, der før havde været fuld af lys og varme, var nu matte og fjerne, og man kunne tydeligt se på hende at hun havde givet op. Nogle gange overvejede jeg, om mine øjne så ud på samme måde som min mors.

PLING. Jeg vågnede med et sæt. Klokken var halv 12 om natten. Det var en sms fra min chef.

”Kan jeg komme over? Det er vigtigt.” Jeg fik et sug i maven, og mit hjerte bankede mod mit bryst.

”Selvfølgelig,” svarede jeg, og hoppede straks ud af sengen, og fandt en stor t-shirt frem, og tog den på. Tænk hvis han ville snakke med mig om at gøre vores forhold officielt? Eller hvis han ville sige han elskede mig? Eller han var ked af han ikke havde svaret i dag, og det aldrig skulle ske igen?

Jeg skubbede hurtigt tankerne væk. Jeg havde efterhånden med årene lært, at der ikke var nogen grund til at hidse sig selv op. Jeg kunne selvfølgelig ikke vide hvad det var han ville, kun tage det som det kommer. Jeg tjekkede at min mor sov. Det gjorde hun, og jeg lukkede døren ind til stuen.

Så bankede det på døren, og jeg åbnede den, og der stod han foran mig, høj og flot som han var. Han sagde ikke noget til mig, han gik bare over og gav mig et lidenskabeligt kys. Et dybt og varmt kys. Han placerede sine hænder på mine bryster, og masserede dem. Den ene hånd kørte ned til min røv og gav den et klem. Jeg kunne ikke modstå ham, og kastede mine arme om nakken på ham. Han sparkede hoveddøren i med den ene fod, og vi gik baglæns, indtil vi ramte en væg, som han trykkede mig op af. Han rev min t-shirt af mig, og jeg knappede hans skjorte op. Vi gled hen af væggen, mens vores hænder kørte op og ned af hinandens hud. Vi stod pludselig i soveværelset, og han skubbede mig ned i min seng, tog sine bukser af, og lagde sig ovenpå mig. Hans læber fulgte min nøgne krop helt nede fra navlen, og de bevægede sig længere og længere op, til mine ramte dem. Han lugtede og smagte af øl, men jeg længdes for meget efter ham, til at tage mig af det. Han begyndte at flå mine trusser af. Der var ikke noget jeg hellere ville end at elske med ham, men hans bevægelser var hurtige, og jeg følte han var utrolig fjern. Jeg havde mine arme om hans store overkrop, og han stønnede, pustede, kyssede mig, stønnede igen, og inden jeg kunne nå at opfatte det, var han færdig.

Vi lå ved siden af hinanden i mørket. Min krop dirrede, og jeg følte mig tom. Jeg rykkede mig over til ham for at ligge i hans arme, men han undveg, og tog sin arm til sig. Han satte sig på sengekanten, og begyndte at tage sit tøj på igen.

”Går du?” spurgte jeg forvirret. Jeg havde da regnet med at han ville sove her. Han svarede ikke før han havde fået alt sit tøj på, og var parat til at gå.

”Jeg har en tidlig vagt i morgen,” sagde han, og så var han gået.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...