Out of the well

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2012
  • Opdateret: 21 maj 2012
  • Status: Igang
Med en alkoholiker-mor, og en lille lejlighed i indre København, er det ikke nemt for unge Christine at holde sammen på tingene. Fuldtidsjobbet i Super Brugsen er den eneste indtægt hun har, men det begynder også at gå ned ad bakke, da hendes chef behandler hende dårligt. Derhjemme vælter det ind med ubetalte regninger, og en bekymret Christine er nødt til at træffe et valg. Lyset begynder at vise sig, selv efter Christine møder en person hun hader af hele sit hjerte, vil det også forsætte sådan?

11Likes
8Kommentarer
1864Visninger
AA

5. Jennifer

Jennifer var en høj, slank, blond svensker som lige var blevet ansat på min arbejdsplads. Jeg havde så mange grunde til at misunde hende. Man kunne tydeligt se hun var velhavende. Fine mærkevarer i både hue og vanter, og hendes jakke ikke mindst. Neglene var altid fine og i orden. Og så havde Jennifer det mest bedårende smil. Man kunne virkelig se lykken i hendes øjne, og hendes tænder sad hvide, og snorelige på række. Grunden til hun var startet med at arbejde i en Super Brugs i midten af København var et mysterium for mig, men ikke noget jeg havde brug for at blande mig i. Jeg sendte blikke efter min chef, mens jeg sad i kassen. Der var gang i butikken idag, da vi var ved at nå juleferien og folk skulle have de sidste flæskestege, glas med rødkål og perlekartofler. Den aften i min lejlighed var ikke sidste gang min chef havde tænkt sig at komme forbi, hygge med mig, og skride igen med en dårlig undskyldning hængende i rummet. Jeg kunne ikke føle hans nærhed mere. Jeg studerede ham. Hans brune øjne var fokuseret på alt andet end at passe butikken, men Jennifer havde da også en pæn røv. Jeg kunne mærke hvor vred og jaloux jeg blev. Hvor gammel var blondinen - 17? 

 

Da butikken var lukket gik jeg op på hans kontor.  "Kan jeg ikke komme med dig hjem idag?" spurgte jeg. Han kiggede op på mig, med et helt skræmt ansigtsudtryk. "Er de andre gået?" svarede han. Jeg nikkede og kiggede spørgende på ham. Jeg håbede på et ja selvfølgelig, men udfra hans øjne kunne jeg ikke se hvad det endelig svar ville blive.  Han rejste sig, og gned sin pege og tommelfinger ned ad kæben. "Kan vi ikke tage hjem til dig i stedet?" Jeg var så tæt på at blive sur, men jeg vidste jeg måtte beherske mig. Alligevel fløj mine frustrationer ud af mig: "Hvis vi tager hjem til mig, skrider du jo ligeså snart vi har haft sex!" Han tyssede på mig. Det var selvfølgelig ikke det smarteste at råbe op i en lille butik som denne. "Okay, så tager vi hjem til mig." gav han efter, og snart efter var jeg endelig i hans trygge lejlighed igen. Den virkede dog ikke ligeså tryg som den plejede at gøre. Selvom min chef var i nærheden hele tiden, følte jeg mig stadig helt alene derinde, som om han ikke var der. Det var akavet i starten, vi sad begge i hans sofa og kiggede på tv'et. Vi så ikke engang fjernsyn. Jeg begyndte at smådrille ham lidt. "Nå, så har hende Jennifer der en god røv?" sagde jeg med et meget fremtvungent smil. Han kiggede forbløffet på mig. "Tjo, det ved jeg ikke rigtig." Han prøvede at snakke udenom, og jeg kunne ikke lade være med at sidde og smile for mig selv. Ikke fordi jeg var glad, men fordi jeg egentlig synes han var begyndt at blive noget af en nar, og de ting han sagde og gjorde, gjorde mig ofte rigtig ked af det. Alligevel var jeg i stand til at kunne se igennem fingre med det. Da vi gik i seng ville jeg prøve at se om vi kunne tilbringe en nat sammen, uden han prøvede at lægge op til noget. Det kom ikke til at ske. Jeg gav selvfølgelig efter igen. Jeg var så magteløs omkring ham, jeg kunne aldrig sige fra. Efter vi havde været i seng sammen, prøvede jeg at krybe over til ham i sengen igen. Jeg havde brug for noget nærhed fra ham, et tegn på at han faktisk gad mig. Han vendte på ryggen til, og lagde sig langt ude på sengenkanten. Jeg lå i mørket, med en lysstreg fra månen der gik diagonalt igennem rummet, og kiggede på hans nakke. Jeg ønskede så inderligt at han dog bare holdt af mig på samme måde som jeg holdt af ham. Der kørte en sang gennem mit hoved som min mor havde spillet da jeg var en lille pige - min mor havde godt kunnet lide Katie Melua.

 

How can I think i'm standing strong, yet feel the air beneath my feet?

How can happieness feel so wrong, how can misery feel so sweet?

How can you let me watch you sleep, then break my dreams the way you do?

How can I have got in so deep, why did I fall in love with you?

 

Der gik nok en måneds tid. Min jule- og nytårsaften havde været dødssyge. Jeg lavede ikke andet end at arbejde for tiden. Jennifer og jeg havde holdt pause sammen, hun havde insisteret på at gå med mig. Det værste var at jeg faktisk godt kunne lide at snakke med hende. Hendes accent var godt nok lidt gebrokkent, og jeg havde lidt svært ved at forstå hende når hun slog over i svensk, men hun var en sød pige, og man kunne mærke på hende at hun havde intet ondt i sinde. Jeg fik øje på en lille guldring om hendes finger, med et lille guldhjerte på.  "Er det fyren der har givet dig den der?" spurgte jeg smilende. Hun smilede igen, og blev nærmest helt flov.  "Ja, men det er ikke officielt endnu. Det er lidt forbudt kærlighed som man siger." Jeg nikkede, det var mit da vidst også. Jeg tænkte på overklassen mod underklassen. Måske var Jennifers forældre strenge, og Jennifer så en fyr der ikke havde det bedste job, den bedste uddannelse, og det bedste at tilbyde? Jeg valgte ikke at spørge ind til det, det var jo privat. I stedet svarede jeg "Jeg ved hvordan du har det."

 

Da alle medarbejderne var taget hjem, som jeg havde gået og ventet på, gik jeg op til min chef's kontor. Døren var lukket, hvilket overraskede mig, det plejede den aldrig at være. Der var helt stille i butikken, helt stille i gangen ned til kontorene. Det eneste jeg kunne høre var nogle støn, og mit hjerte begyndte at galoppere. Hvad var det? Nogle der havde slået sig? Jeg tog i dørhåndtaget, og døren gik op. Det var en følelse af frustration og vrede der skyllede ned over mig som en spand brændende varmt vand, og mit hoved dunkede og blussede op. Der så jeg Jennifer, og min chef - uden tøj på, op af væggen. Jeg tror mine øjne var røde af raseri, og de blev fyldt op med tårer. De kunne ikke gøre noget, de stod bare der og gloede chokeret på mig begge to. Jeg gik derover i raseri og begyndte at slå på hans bare ryg, sparke til hans ben, og rive i hans hår. Jeg var så vred, og jeg råbte at muligt af ham. Jeg stoppede mig selv til sidst, og måtte indse at det ikke nyttede noget som helst. Jeg havde aldrig følt mig sig brugt og røvrendt i hele mit liv, og det sidste jeg sagde inden jeg smækkede døren så hårdt i, at det kunne høres i hele butikken var "JEG SIGER OP!"

Rasende og utrøstelig trådte jeg ind i lejligheden, og styrede direkte ind i stuen til min mor. Før i tiden ville hun havde kysset mig i håret, trygget mig ind til sig, og givet mig den støtte jeg så desperat behøvede. Nu reagerede hun slet ikke. Hun bevægede sig faktisk slet ikke, og hendes hud var isnende kold. "MOR!" råbte jeg mens tårene strømmede ned af kinderne på mig. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...