Strange Love

Mekayla er 17 år og kommer fra det solrige LA. Hende og hendes bedste venner, Jordan og Jamie, har holdt sammen lige siden de var små. På grund af en vild fest, beslutter Mekaylas forældre at sende hende til England. Her skal hun bo hos en værtsfamilie, indtil hun bliver 18. Først skal de dog alle tre på ferie til Tyrkiet. Og sker der mere end Mekayla lige havde planlagt?

6Likes
6Kommentarer
1322Visninger
AA

1. Kapitel 1.

"Jeg vil komme til at savne dig!" råbte Jordan da vi stod i lufthavnen. Tårerne løb stille ned af hendes kinder. Min hals snørede sig sammen og det pressede bag øjnene. Åh nej. Jamie kom over til mig. Hans øjne var våde. "Jamie! Nu begynder du heller ikke at græde vel?" "Nej da," sagde han og tørrede distræt tårerne væk med den ene hånd. "Jeg kan bare ikke fatte at du rejser fra os." Jeg så bebrejdende på ham. "Jeg rejser nu ikke endnu," sagde jeg. Det var jo ikke min skyld at mine forældre først forviste mig på ferie og derefter til England. Jeg skulle godt nok på ferie med Jordan og Jamie, men i England skulle jeg bo hos en værtsfamilie, indtil min 18 års fødselsdag. Så skulle jeg bo selv. Og det var nok det sidste jeg havde lyst til. Jeg ville ikke flytte fra Amerika. Jeg elskede Amerika! Jeg elskede LA, min hjemby. Jeg elskede varmen, det faktum at solen altid skinnede. Jeg elskede den altid levende by. Men mest af alt elskede jeg at det var her mine venner var. Og nu skulle alt tages fra mig. Det havde mine forældre ubarmhjertigt besluttet for et par måneder siden, efter en lidt uheldig bytur. Ja jeg indrømmer at jeg havde været lidt for fuld, og at det nok ikke var så smart at bryde ind i et friluftsbad. Politiet kom, og jeg blev kørt hjem til mine skuffede forældre. De så på mig og sagde at det var så frygtelig pinligt for dem. De var begge succesfulde advokater og krævede at deres eneste datter skulle opføre sig ordentligt. Desværre havde de aldrig taget sig særlig godt af mig, så da de sendte mig op på mit værelse, kravlede jeg ud af mit vindue og løb hjem til Jamie. Jeg var godt klar over at jeg var en skuffelse. Kort og godt så var jeg ikke som andre piger på min alder. Jeg gik ikke op i tøj, hår, makeup - eller drenge for den sags skyld. Derfor var det også naturligt nok at jeg ikke var specielt  populær. I skolen gik jeg i klasse med Jamie. Jordan gik på årgangen over os, så vi så hende kun i spisepausen og efter skole. Og vi havde ikke så meget tid igen på grund af alle hendes beundrere. Jordan lignede en typisk pige fra Californien: Langt lyst hår, krystalblå øjne, hjerteformet ansigt, solbrun hud og en lille trutmund. Selvfølgelig var hun et eftertragtet mål for alle drengene på skolen. Men Jordan var ikke intereseret i nogen af dem. Hun havde kun øje for fem drenge. Et band nærmere bestemt. Og Jamie var ikke meget bedre. Selvom han kunne få alle de piger han ville have, havde han også udset sig de fem drenge. Jeg var den eneste nogenlunde normale blandt os. 

Jamie havde ret hurtigt fundet ud af at han ikke spillede på samme hold som os andre. Da han var 10 var han blevet håbløst forelsket i hans nabo. Følelserne var ikke gengældt, men siden da havde Jamie lært at det ikke var piger han skulle satse på. Og det var de nævnte piger ikke helt tilfredse med. De syntes sikkert at han var for lækker til at være bøsse. Med hans sorte hår, brune øjne, veltrænede mave og hans højde havde han altid en skare bag sig. Og det lod ikke til at de nogensinde ville fatte at han ikke ville havde dem. Selv nu, i lufthavnen, stod der et par piger og blinkede sigende til ham. Han himlede med øjnene. "Vi må hellere se og komme afsted, inden de piger beslutter sig for at æde dig med hud og hår," sagde Jordan så. "Jeg tænkte præcis det samme," supplerede jeg. Jamie stak sine arme ind under vores og hev os afsted mod gaten. Vi havde allerede taget os af vores kufferter. "Lad os gå skønjomfruer," sagde han og smilede. Jeg lo af ham. "Så skal du da også lette din feminine røv," svarede Jordan flabet. Han lod som om han var chokeret. "Var din mund," sagde han, da vi gik op i flyet. "Næh," sagde hun og satte sig på hendes plads. Jamie satte sig ved vinduet og jeg sad imellem dem. "Tyrkiet her kommer vi," skreg jeg. De andre lo og hujede. En gammel dame, foran os, vendte sig om og tyssede på os. Vi fnisede, og pludselig mærkede jeg trykket. Vi var allerede ved at lette. "Ehm Mel?" spurgte Jamie da vi var kommet op i den rette højde. "Ja?" svarede jeg ham. "Når du nu alligevel skal til England vil du så ikke tage til en One Direction koncert for mig?" "Jamie," sukkede jeg da han lavede sine hvalpeøjne. "Jo jo, men også kun fordi at jeg ikke vil have dig til at græde," sagde jeg og fandt en bog frem. "Tak Mel," sagde Jamie glad. Han fandt sin pinke iPod frem og proppede høretelefonerne i ørerne. Snart sad han og mumlede med på den sang han hørte. Det lød lidt som One Thing. Jeg sukkede og holdte mig theatralsk for ørerne. Jordan vidste også hvad han hørte, for hun rev en af propperne ud og satte den i sit eget øre. "Hey," sagde Jamie, men Jordan skar ham af ved at holde en finger i vejret. "Nu kommer det bedste," informerede hun og smilede. Jeg sukkede igen. "Åh hold da op Mel. Zayn er da lækker?" Hun så direkte på mig. Inden jeg kunne nå at svare, afbrød Jamie. "Det kan meget vel være," sagde han klogt. "Men han er det rene vand i forhold til Louis." "Som om," svarede hun og inden længe havde de gang i en diskussion. Jeg himlede med øjnene og smilede. Jeg satte mig til at læse igen og jeg blev hurtigt opslugt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...