Pas på de faldne

Saku er (uden at vide det) en falden engel, som fik hukommelsestab. Så han tror at han er lige så menneskelig som alle andre, men da han i forsvar bruger magi, begynder hukommelsen at komme tilbage og han har ikke meget tid! Han må redde de andre engle. Jeg har ikke kunnet lave afsnit, men det kan jeg nu, så jeg er begyndt på det, går måske lige en dag og så fin puser jeg lige;)

5Likes
0Kommentarer
1551Visninger
AA

1. Smuk som en engel

''Saku! Kan du nu høre efter!'' Jeg kiggede op på de skæve tænder og dårlig ånde, som talte til mig. ''Hvad er der?'' Jeg er rimelig træt idag, jeg orker ikke at holde prædiken.
''Ja, du sidder og sover. Og sove gør man ikke i mine timer.''
Ja, ham den grimme der taler til mig, det er min klasselærer og jeg ved ikke hvorfor han ikke har sagt op endnu.
''Hør her, Hr. Jhonson. Jeg er her bare. Du får mig ikke til at gøre noget for dig.'' Jeg smækkede det ene ben op på bordet og lænte mig tilbage.
Det var i øvrigt dejligt, for jeg var begyndt at få ondt i røven, af at sidde sådan.
''Jeg er din klasselærer, det kan godt være at du skræmte den sidste væk, men jeg er ikke nem at komme af med.'' Han viste sine grimme tænder og skubbede brillerne længere op af næsen.
''Du er måske ikke nem at komme af med, men du skal nok forsvinde af dig selv.'' Jeg tror ,at jeg så helt overbevisende ud for mit ben var begyndt at sove, så jeg skar ansigtet og kløede på benet, bare for at se om det ville hjælpe.
''Bare rolig dreng. Når denne måned er ovre, vil du sidde og lave lektier, lige som alle andre her."
''Hvis du tror på det, så lader jeg da dig tro det.'' Jeg smilte kækt til ham og smed benene ned fra bordet.
De faldt til jorden med et brag, for de var tunge og de sov.
Hr. Jhonson kiggede ned på mig og begyndte at smile.
''Du er lige som alle andre teenager drenge som jeg har haft igennem årene. I vil følge med, når i til sidst selv bliver træt af at sidde der.'' Jeg rejste mig lidt for stolen og pumpede den op.
''Så det er jeg, hva?'' Jeg begyndte at grine lidt frækt, ikke med vilje. Jeg sværger! Eller gør jeg?
''Vi får at se, om en måned skal jeg sidde og lave lektier ellers skal du gå ud af den her skole. Er det en aftale?'' Jeg rakte hånden frem og ventede på hans.
''Hvorfor skulle jeg lave sådan en latterlig aftale? Jeg ved jo, at det sker.'' Han tog hans armen tæt ind til kroppen og stod ret.
''Hvis du er så sikker, så kan du vel også lave en latterlig aftale, ik'?'' Jeg rystede min hånd, for at få ham til at bemærke den lidt mere.
Og frem kom den. Han tog min hånd og klemte den. ''Det er en aftale, og jeg ved at jeg vinder.''
Ja det tror de altid, men de finder ud af noget andet. Jeg er uovervindelig!
Der er ingen overlevende endnu.

Jeg sad i klassen og skrev lidt på min novelle; Englenes kast.
Jeg ved ikke hvorfor, men engle har altid facineret mig.
Nok også fordi at kvinden der fik mig, sagde at jeg blev bragt af en engel, som ønskede at jeg skulle få et godt liv.
Kvinden var nok lidt gal i hovedet, hvilket forklarer englen, men alligevel.
Der er bare noget der fanger mig i det emne.

En hånd ramte min skulder og en nervøs vibration, fór igennem mig. ''Jeg fik et chok.''
Jeg kiggede op og fik øje på hende. Ja hende!
Hun er så smuk som en engel, så sød som det rene sukker.
Jeg bliver så blød i knæene når hun er i nærheden.
''Skal du ikke lidt ud, det kan ikke passe at du er 17, i teenager fase og er lige så nedslidt som min far?'' Jeg vidste at det meste var ironi. og at hun sagde noget til mig, men jeg kunne ikke høre hvad.
Hendes øjne havde bare fanget mig.
''Skal du ikke med ud?'' Hun smilte og tog hånden til sig.
''Jo, vi kan godt gå ud sammen.'' Jeg mærkede frygten indtage mig. Havde jeg ikke lige inviteret hende ud?
Hun begyndte at rødme og stå at lirke på benene.
''Jo, det kan vi da også. Hvornår havde du det i tanker?'' Shit! SHIT! Jeg skulle ud med hende, hvornår, hvor, hvorfor var jeg så dum?
Jeg begyndte at tænke mig om. ''Kl. 19 i aften, vi kan tage i biografen og se en film.''
Jeg grublede over om noget andet kunne gå galt, og når jeg tænkte over det, så kunne det godt.
Der er jo kærlighedsfilm!
''Skal vi ikke se Resident, Evil Afterlife? Den skulle være freaky god.'' Hun lagde hovedet på skrå og smilte stort.
Jeg var heldigvis reddet.
Den film skulle være mega god og en pige ville se den? Jeg tror at dette kun ville gå godt og hvad skulle gå galt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...