♥~ Hard to get ~♥

One shot. Hun er en af de populære, som har stribevis af drenge, der vil gøre alt for hende. Hvis hun vil have en is, vil syv is pludselig være rettet imod hende. Hun vil aldrig lægge mærke til sådan en taber som Robert. Hans røde hår, fregner og det at han har ADHD, vil aldrig tiltrække hende. Han er fortabt i kærligheden . . åh, hvad han dog vil gøre, for at mærke hendes læber mod hans.

2Likes
2Kommentarer
879Visninger

1. ♥~~♥

”Hun er guddommelig smuk, som farverige lalleglade sommerfugle, der flyver rundt i sommerens varme. Hendes hår, der hænger ned af hendes afslappede skuldre, er bølget og leverpostejfarvet. De fleste piger på skolen, vil gøre alt for at få hendes smukke hår. Hendes øjne, er krystalblå og skinnende, som når man kigger på havet, hvor solen bliver afspejlet i havets blå vand. Hendes læber, er lige så røde som de lækreste pølser, man får på de dejlige lørdagsaftner. Den måde hun griner på, er lige så dejligt at hører, som at lytte til lyden af de gode engles sangstemmer. Hendes smil, er ikke bare sødt som slik, men lige så sundt at se på som de grønneste grøntsager. Hvis hun var min, vil jeg aldrig give slip på hende. Jeg vil fodre hende med kærligheden hver dag, indtil hun bliver mæt. Jeg vil spørge om lov til at rede hendes smukke hår om morgenen. Jeg vil kysse hende på kinden, indtil hun stopper med at græde, når hun er ked af det. Jeg vil gøre alt for hende, jeg vil ofre alt for hende, og jeg vil dræbe blot for at beholde hende forevigt. Hun er en ægte engel, som blev født, for præcis sytten år siden. Den dag hun blev født, var hendes forældre sikkert lykkelig, fordi de havde fået en lille engel. På trods af hun ikke har lyst hår, ligner hun en engel. Hendes velformede krop, hendes fantastiske parfume, hendes opblussede kinder når hun bliver genert, hendes øjne når hun holder øje med bilerne, hendes fingre når hun ivrigt skriver. Hun elsker at skrive, det kan jeg sagtens regne ud. Hun prøver at holde det hemmeligt, men jeg har fundet ud af det, som den eneste. Måske har hun endda op til flere brugere, på forskellige skrive-hjemmesider på nettet. Det er måske dét, som jeg ikke ved, og aldrig kommer til at vide. Når hun taler, er det som at læse citater fra de klogeste mænd. Når hun rækker hånden op i vejret, bliver taget og siger svaret, er det som at opdage flere hundrede nye ting, på fyrre sekunder. Når hun løber rundt i idrætshallen, er det som at se Amor få os mennesker til at blive forelsket. Når hun svømmer og vandet sprøjter, er det som at mærke et kys fra gudinden. Jeg elsker hende højt, og det vil jeg sjovt nok aldrig stoppe med, selvom hun ikke elsker mig. Hun skænker mig sikkert ikke engang en tanke. Måske kun som den åndssvage fyr i klassen, som tit bliver sat ud for døren, fordi han får et anfald. Jeg har altid været ham fyren, som ingen kender navnet på. Jeg har det måske forfærdeligt, men det hjælper at se hende smile.” 

Det var første gang han havde fortalt sin psykolog, noget så hjerteskærende som dette. Hans tårer der løb ned af hans kinder, var så gennemsigtige at psykologen kunne se hende selv i dem. Hun kunne se hendes fraværende ansigt, da hun hjerteknust lyttede til Robert's stemme, der lyste gennem rummet. Regnen klingrede sig på ruderne, så uvejret kunne høres og lugtes, inde i det lille rum med den oplyste pejs. Psykologen og drengen sad rundt om bålet, med et tæppe over dem, og en kop varm kakao. Psykologen var ikke en af de psykologer, der blot lyttede til børns problemer, for at få penge for det. Nej nej, denne psykolog, havde måske kun haft én patient, men hun var måske den bedste i branchen. Når hun talte, var hun blid, men hun ellers var hun hår som en sten, ”hvorfor elsker du ikke en, som også elsker dig?” Ordene gav genlyd i Robert's stakkels ører, der havde været offer for en masse grimme ord. Pludselig blev hans gane fuldkommen tør, mens han kunne mærke færre tårer løbe ned af hendes kinder. Tårerne på hans kinder begyndte at tørkne, så han måtte skrabe det væk. Han ville prøve at tage sig sammen til at svarer hans psykolog, men det var ekstremt svært for ham, eftersom han var en enspænder. Han plejede ikke at kunne snakke med nogen, så dette, var yderst usædvanligt. ”Fordi hun er lyset til min sol, vandet til mit hav, taget til mit hus, og pletterne til min mariehøne.” Hvad han undgik at sige var, at hun var kniven til hans selvmord.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...